Junior projektleder til IT Projects 8/29/2019

Copenhagen Airports ApS (CPH)

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Østsjælland

Vil du lede IT projekter og sammen med fantastiske kollegaer være ’Architects of the future airport’? Vil du præge komplekse IT-projekter i Danmarks største trafikknudepunkt? Vil du være en del af et miljø, hvor vi har fokus på at skabe og udvikle – både projektleverancer, processer og hinanden? Så kan du meget vel være vores nye junior projektleder og kollega i afdelingen IT Projects & Consultants (ITP).

Flere og flere passagerer rejser til og fra Københavns Lufthavn. Vi er en virksomhed i vækst og har brug for en junior profil til vores IT projektafdeling, som er med til at udvikle lufthavnens IT-løsninger og sikre grundlaget for vækst og udvikling.

Skarpt øje for kvalitet og håndtering af mange interessenter på tværs i organisationen
Som projektleder i ITP har du ansvaret for hele processen fra analyse til den færdige løsning er i drift. Det betyder, at du vil komme til at løse opgaver som f.eks. at:

  • Afklare scope, kvalificere ideer og gennemføre analyser
  • Udarbejde projektgrundlag og investeringsanmodning
  • Forandringslede og styre projekterne i mål
  • Planlægge, organisere og gennemføre projekter samt styre projektets økonomi
  • Evaluere og følge op på læring fra projekter samt løbende holde øje med projekters udvikling – og få delt disse læringer på tværs af vores projektledergruppe
  • Kommunikere og rapportere direkte til styregruppen
  • Sikre at projektet efterfølgende skaber den ønskede effekt for kunden

Er du en resultatorienteret, udadvendt og klar på at lære et håndværk?
Du har en stor interesse for projektledelse og har selv kørt mindre projekter eller været med på store projekter som projektmedarbejder, og har en stor interesse for at komme i gang med projektledelse selv. Du har stærke kommunikative evner samt gennemslagskraft og brænder for selvstændigt at lede projekter i et dynamisk, spændende og komplekst IT-miljø.

Sandsynligvis har du en uddannelse på kandidatniveau, men mest afgørende er det, at du brænder for projektledelse og har arbejdet målrettet for at have projektledelse som karrierevej. Du har erfaring med forandringsledelse til at lykkedes med IT projekter. Desuden kan du have en projektledercertificering, f.eks. PRINCE2, PMP el. lign.

Denne specifikke stilling vedrører projekter indenfor vores radar -og flyveplansystemer. Du kommer, efter en grundig træning, til at bistå forretningen og arbejde med projekter og initiativer på tværs af organisationen og i tæt samarbejde med både forretningen og tekniske specialister. Ansvarsområdet er delvist underlagt lovgivning, blandt andet ved håndtering af flykritiske og operationelle systemer.

Selvstændigt job med ansvar og udviklingsmuligheder
ITP er en del af Assets & Technology (A&T), som er ansvarlig for at udvikle og drive alle anlæg og IT-systemer i Københavns Lufthavne (CPH). I ITP er vi ansvarlige for hele IT-porteføljen og vi styrer og leder komplekse IT-projekter, både internt i CPH og eksternt med vores samarbejdspartnere. Projekterne er baseret på mange forskellige teknologier og de spænder lige fra udviklings- og integrationsprojekter til forretningsudvikling og teknologiprojekter. Som projektleder refererer du i projektet direkte til styregruppen, hvilket er med til at sikre fokus på succes-kriterierne.

Vi tilbyder et udfordrende og varierende job, hvor der er store muligheder for at gøre en forskel i en dynamisk og spændende virksomhed. Du vil få god sparring fra kompetente kolleger samt rig mulighed for at udvikle dig både personligt såvel som fagligt. Vi tror på, at en mere ligelig fordeling af kvinder og mænd blandt vores medarbejdere skaber en bedre arbejdsplads og en bedre lufthavn. Derfor opfordrer vi både kvalificerede kvinder og mænd til at søge jobbet.

Stig ombord på din nye karriere
Er du klar til at sætte kursen mod nye mål, så glæder vi os til at få din ansøgning senest den 30. august 2019. Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du ringe til Afdelingsleder Britt Ravnborg Winkler på tlf. 53876058. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at skrive til HR Rekruttering på job@cph.dk. Søg stillingen ved at klikke på ”ansøg”.

Se mere på cph.dk/om-cph/job
Læs mere om hvordan det er at være medarbejder i CPH på vores hjemmeside www.cph.dk/om-cph/jobOm Københavns Lufthavne A/S:

Vi ejer og driver lufthavnene i København og Roskilde, og vi har en ambition om at være Nordeuropas vigtigste trafikknudepunkt. Sidste år rejste mere end 30 millioner passagerer igennem lufthavnen og vi har direkte flyruter mod 177 destinationer i verden. Over en årrække vil vi investere 20 mia. kr. i udbygninger og forbedringer af lufthavnen, så vi er klar til at tage imod op mod 40 mio. passagerer hvert år.

Vi er 2.600 medarbejdere fra mere end 50 lande og vi betragter os som gæstfrie værter for vores passagerer, og vi stræber efter at skabe rejseglæde for alle, der har Københavns Lufthavn som en del af deres rejse. Hver dag leverer vi resultater i tæt partnerskab med en lang række samarbejdspartnere i og uden for lufthavnen. Det er resultater af en så høj kvalitet, at vi flere gange er kåret som Europas mest effektive og Nordeuropas bedste lufthavn – titler, som vi både er stolte af og har stor respekt for.

Vores faglige stolthed er høj, og det samme er trivslen og engagementet. Sidste år deltog 90 procent af medarbejderne i den årlige engagementsmåling.

.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 30.08.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Østsjælland
Organisation & Ledelse
Teknik & Teknologi
IT - Software
Ledelse & Planlægning
Projektledelse
Økonomi & Forvaltning



Copenhagen Airports A/S (CPH) - hurtigt overblik


Placering
Lufthavnsboulevarden 6
2770 Kastrup
Logo: Copenhagen Airports A/S (CPH)
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.cph.dk


Copenhagen Airports A/S (CPH) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1365061/