Vice President til at udvikle og drive en af Danmarks største IT-drift-installationer i den finansielle sektor

JN Data

Fuldtidsjob
Midtjylland
Østsjælland

JN Data A/S, Silkeborg eller Roskilde
Som Vice President for ’Platform Services’ i forretningsområdet Operations, får du ansvaret for leverance og drift af vores server- og klientplatforme og spiller dermed en nøglerolle i at sikre, at JN Data døgnet rundt leverer stabil og effektiv drift. Du får ledelsesmæssigt ansvar for 5 afdelingsledere samt det overordnede ansvar for 5 afdelinger med 165 IT-tekniske medarbejdere. Du refererer til Senior Vice President (SVP) for området og vil indgå i ledergruppen i Operations sammen med tre VP kollegaer.

Kan du omsætte strategisk retning til handling i en driftsorganisation?
Du får forretningsansvaret for kontinuerligt at udvikle forretningen i dit område, så JN Data fortsat er relevant for vores kunder. Det indebærer fokus på stabil og effektiv drift, opgradering af infrastrukturen, fokus på de compliancekrav der er i den finansielle sektor og udvikling af både teknologi og organisation til fremtiden. Det er derfor dig der, sammen med din SVP og VP-kollegaer i området, omsætter strategien og de overordnede mål til brugbare løsninger til kundernes tilfredshed.

Du motiveres ved ledelsesopgaven i stillingen, hvor du som en naturlig del af ansvaret følger op på dine lederes resultater og adfærd samt giver dem feedback, coaching og udvikling så deres motivation er i top. Som Vice President skal du være en organisatorisk holdspiller, der aldrig sætter dit eget område højere end virksomhedens samlede værdikæde.

Jobbet kan besættes enten på hovedkontoret i Silkeborg eller på kontoret i Roskilde. Du vil have personaleledelse på begge lokationer. Områdets medarbejdere er fordelt i henholdsvis Silkeborg, Roskilde og Warszawa.

Solid erfaring som leder i en større IT-organisation
Du har minimum fem års ledelseserfaring fra en større IT-organisation og en relevant videregående uddannelse med som ballast. Derudover forventer vi, at du:

  • Har erfaring med samarbejde på toplederniveau og ledelse af ledere
  • Har et personligt drive og evner at arbejde om udvikling og optimering af din organisation
  • Har gode samarbejdsevner – og er en holdspiller i ledergruppen
  • Har et solidt kendskab til ITIL processer
  • Har erfaring med og kan håndtere kritiske situationer, Major Incidents etc.
  • Formår at optimere både kvalitet og økonomi, uden at sætte den stabile drift over styr
  • Kan kommunikere på dansk og engelsk i skrift og tale

Det er en fordel, hvis du har kendskab til IT-drift i den finansielle sektor, men det er ikke et krav.

Vi har fokus på dit potentiale og din udvikling
Hvis du har kvalifikationerne, kompetencerne og ikke mindst dedikationen, så kan vi til gengæld give dig: gode kolleger, som er specialister inden for deres fag, en uhøjtidelig omgangstone og en virksomhed, som på mange fronter er på vej fremad med en tydelig profilering.

Vi planlægger et introduktionsforløb for dig fra første dag, og du får tilknyttet en mentor, så du hurtigt bliver fortrolig med din nye rolle og dine opgaver. Vi sikrer løbende fokus på dit potentiale og din udvikling ved faste feedback-samtaler med din leder.

Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning via linket. Hvis du har flere spørgsmål om jobbet, er du velkommen til at kontakte Senior Vice President for Operations, Flemming Brink på tlf. 29201756.

Ansøgninger vurderes efterhånden som de modtages, og relevante kandidater bliver løbende indbudt til samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: for at blive ansat i JN Data, skal du fremvise en ren straffeattest og må ikke være registreret i RKI. Dette følger vi op på ved samtalerne.

Om JN Data
JN Data leverer sikker, stabil og effektiv IT-drift, -infrastruktur og -service til den finansielle sektor. I samarbejde med vores kunder når vores løsninger ud til mere end 40.000 ansatte i 200 banker- og realkreditinstitutter i Danmark og Norden. Vores løsninger betyder også, at bank- og realkreditkunder eksempelvis kan overføre penge i netbanken, bruge dankortet, få udbetalt løn eller benytte Mobilepay og Apple Pay.

Fordi vi direkte eller indirekte er inde over mange forskellige services til ansatte og forbrugere, er det helt afgørende, at vores datacenter er en velsmurt maskine, hvor kapacitet, svartider, tilgængelighed og sikkerhed er i top.

Vores dedikerede medarbejdere er nøglen til, at vi fortsat vedligeholder og opbygger fremtidens IT-løsninger til en finansbranche i rivende udvikling. I Danmark har vi kontorer i Silkeborg og Roskilde, og sammen med vores konsulenter i Polen er vi mere end 700 IT-professionelle.

JN Data er ejet af Jyske Bank, Nykredit, Bankdata, SDC og BEC, som sammen med Silkeborg Data udgør vores seks kunder.

Læs mere om os på www.jndata.dk og følg os på LinkedIn.

Søg jobbet online

Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist: snarest muligt

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Midtjylland
Østsjælland
IT
Naturvidenskab
Organisation & Ledelse
Teknik & Teknologi
Økonomi & Revision
Bank & Forsikring
Data & analyse
IT - Hardware
IT - Netværk & Telekomm.
IT - Software
Ledelse & Planlægning
Topledelse
Økonomi & Forvaltning



JN Data - hurtigt overblik


Placering
Frichsvej 18
8600 Silkeborg
Logo: JN Data
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


JN Data i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1365121/