Har du evnen til at se samt brande historien om børn og unge og Holbæk By Skole? Så har vi jobbet, du vil elske.

Holbæk Kommune

Fuldtidsjob
Vestsjælland

Ansøgningsfrist 27-08-2019 23:59

Brænder du for kommunikation både internt og eksternt?

Holbæk By Skole vil gerne skabe et tydeligt og klart billede blandt skolens egne elever og forældre og i lokalsamfundet af, hvad Holbæk By Skole står for, og hvad vi gerne vil kendes for. Vi vil styrke vores kommunikation udadtil. Fortællingen centreres om faglighed, oplevelser og venskab. Grundfortællingen suppleres med, at vi er en moderne skole, der løbende tager fat i samtidens aktuelle udfordringer og giver børnene vilje og viden til at agere i den. Vi vil som skole tænke nyt og skabe byens bedste skole. Vi er båret af en positiv tilgang og tro på, at meget kan lykkes og resten må vi arbejde med.

Vi søger derfor en kollega, der kan hjælpe os med at formidle fortællingen om os og vores særkende, styrke vores dialog med skolens forældre, gøre os synlige og attraktive. Kommunikation i vores optik begge veje og en tæt dialog med vores omgivelser er derfor vigtig for os.

Den rette ansøger har:

  • en relevant uddannelse inden for kommunikation og/eller markedsføring
  • erfaring med kommunikationsarbejde gerne fra en politisk styret organisation
  • stærke kompetencer ift. kommunikation på digitale medier, herunder Facebook, website etc.
  • handlekraftig og kan navigere i og håndtere en stor samarbejdsflade
  • trives med mange forskellige opgaver
  • arbejder selvstændigt, struktureret og detaljeorienteret
  • et smittende drive og energi

Dine ansvarsområder og opgaver:

  • strategisk udvikling af kommunikationsplan for Holbæk By Skole
  • konkret udvikling af skolens tilstedeværelse på sociale medier (Facebook, Instagram, Twitter etc.)
  • produktion af tekst og billeder til sociale medier, hjemmeside og nyhedsbreve mv.
  • understøtte medarbejdernes kommunikation med forældre og elever
  • produktion af visuelt og grafisk materiale til brug ved forskellige lejligheder
  • tilrettelæggelse og gennemførsel af forskellige møder og arrangementer eks. Åbent hus
  • administrative opgaver efter aftale

Holbæk By Skole er en folkeskole for børn, der bor i Holbæk og på Orø. Skolen er afdelingsopdelt og består af tre afdelinger; Bjergmarken, Absalon og Orø. Der går ca. 1700 børn i skole hos os og vi har ca. 220 medarbejdere. Vi arbejder med og ser fordele i både at være store og fælles og på samme tid værne om og udvikle de enkelte afdelingers lokale kvaliteter og styrker. Heri ligger ligeledes en central opgave for kommunikationsmedarbejderen.

Du kan læse mere om Holbæk By Skole på skolens hjemmeside http://holbækbyskole.dk/

Skolen ledes af et ledelsesteam bestående af 9 pædagogiske ledere, en administrativ leder og en områdeskoleleder. Vores nye kommunikationsmedarbejder vil have reference til skolens administrative leder, men i sit arbejde have et tæt samarbejde med hele ledelsen og skolens medarbejdere i øvrigt. Der vil herudover være en selvstændig opmærksomhed omkring understøttelse af skolens bestyrelse.

Kommunikationsmedarbejderen bliver kollega til medarbejderne i det administrative team, der understøtter Holbæk By Dagtilbud og Skole i alle administrative opgaver. I Holbæk By har vi et fælles ansvar for børn i alderen 0–16 år. Kommunikationsmedarbejderen kan på sigt få opgaver, der omfatter både Dagtilbud og Skole.

Holbæk Kommunes kommunikationsteam er en naturlig samarbejdspartner og en del af opgaven vil være at producere nyheder og historier i samarbejde med teamet.

Holbæk By Skole kommunikerer i dag via en række forskellige kanaler (hjemmeside, nyhedsbreve, Facebook mv.) og målgruppen er primært skolens forældre. Skolens bestyrelse og ledelse har besluttet, at kommunikationsindsatsen skal systematiseres og opgraderes med det formål at øge kendskabet til Holbæk By Skole. Flere skal kende os og det vi står for.

Holbæk Kommune
Holbæk Kommune har 71.000 indbyggere og ligger naturskønt ud til Holbæk Fjord med gode bosætningsmuligheder og fine vilkår for børnefamilier.
Børne- og Ungepolitikken for Holbæk Kommune er det politiske papir, som tegner retningen for dagtilbud og skole i Holbæk Kommune.

  • Fælles ansvar og forpligtende fællesskaber
  • En sund og aktiv start på livet
  • Rettidig indsats
  • Styrkelse af fagligheden til gavn for alle

Politikken kan læses her: https://holbaek.dk/politik/politikker-og-strategier/politikker/boerne-og-ungepolitik/
På baggrund af politikken er der udarbejdet en udviklingsplan, og der er for skoleområdet udarbejdet strategipapiret ”Holbæk danner skole” - se https://holbaek.dk/media/342084/Illustration-af-Holbaek-Danner-Skole.pdf

Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Ansættelse sker snarest muligt. Gerne fra 1. oktober 2019 eller efter aftale.

Henvendelse om stillingen kan ske til administrativ leder Irene Fogh Hauskov tlf. 72 36 45 51 eller områdeleder Morten Mygind Jensen 72 36 19 78.

Ansøgningen sendes senest tirsdag den 27. august 2019.

Første samtale afholdes mandag den 2. september og evt. 2. samtale afholdes fredag den 6. september. Ansøgere, der indbydes til første samtale, vil få besked fredag den 30. august efter kl. 12.00.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøg senest i dag (21.08.2019)

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Vestsjælland
Administration
Humaniora
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Undervisning & Pædagogik
Administration
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Ledelse & Planlægning
Marketing & Reklame
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Socialvæsen
Undervisning



Holbæk Kommune - hurtigt overblik


Logo: Holbæk Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Holbæk Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1365139/