Hjerteforeningen

Hjerteforeningen

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Løsningsorienteret jurist til persondatabeskyttelse og kontraktstyring

I Hjerteforeningen kæmper vi for det hjerte, der slår i os alle – for ingen skal stå alene, når lynet slår ned. Hver dag tager vi kampen op for de 469.000 danskere og deres pårørende, der har hjertesygdom helt inde på livet. Derfor søger vi en løsningsorienteret jurist til persondatabeskyttelse og kontraktstyring. Som vores nye persondata – og kontraktjurist får du en nøglerolle i at støtte og rådgive dine kolleger i hele organisationen i forhold til at håndtere persondata og databeskyttelse, og samtidigt får du ansvaret for at sikre og understøtte god kontraktstyring i vores organisation.

Hjerteforeningen er et spændende og udfordrende sted at arbejde med databeskyttelse og kontraktstyring. Vi har mere end 130.000 medlemmer, er ca. 120 medarbejdere, har knap 10.000 frivillige, og vi indgår i en lang række partnerskaber med eksterne interessenter. Vi behandler derfor rigtig mange personoplysninger og andet fortroligt materiale og håndterer mange forskellige datarelaterede opgaver og kontrakter.

Om stillingen
Stillingen er nyoprettet og forankret i teamet for arv og jura, der udover de opgaver, som ligger i stillingen, har ansvaret for arvesagsbehandling, arvemarkedsføring og juridisk rådgivning i organisationen. Én af dine opgaver bliver at koordinere, at hele organisationen arbejder i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen. Du får derfor et stort ansvar fra dag ét og mulighed for selv at sætte dit præg på stillingen. Du får reference til vores chefjurist, som er leder af teamet for arv og jura, og du kommer også til at arbejde tæt sammen med vores eksterne databeskyttelsesrådgiver.

Om dig
Vi forventer, at du har skarpe juridiske og analytiske evner, og at du har specialiseret dig i persondatabeskyttelse og kontraktret på dit studie og/eller, at du har arbejdet med retsområderne i praksis. Det er også meget vigtigt, at du er god til at kommunikere både i skrift og tale, og at du kan lide at arbejde tværfagligt og rådgive ikke-jurister.

Som person er du selvstændig og opsøgende i forhold til at løse opgaver indenfor dit ansvarsområde, og du har et godt overblik over dine opgaver. Du trives med at dykke ned i detaljerne og levere en høj grad af grundighed og kvalitet i dit arbejde. Du tager ansvar for dine opgaver og kan rådgive og samarbejde på tværs af organisationen og finde løsninger sammen med dine kolleger. Det er derfor også vigtigt, at du har en naturlig autoritet og kan stå fast på dine anbefalinger, men samtidigt er fleksibel og lydhør i forhold til at finde pragmatiske løsninger.

Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant akademisk uddannelse – sandsynligvis cand.jur. eller cand.merc.jur.
  • har specialiseret dig i databeskyttelsesret og kontraktret på dit studie og/eller har arbejdet med retsområderne
  • er nyuddannet eller har 1-2 års relevant erfaring
  • kommunikerer sikkert og i en letforståelig tone både skriftligt og mundtligt
  • er samarbejdsorienteret og dialogbaseret
  • er løsningsorienteret og kan finde praktisk anvendelige løsninger på juridiske problemstillinger
  • er ansvars – og kvalitetsbevidst, struktureret og med et godt overblik

Eksempler på dine arbejdsopgaver:

  • Koordinering af arbejdet med løbende implementering af databeskyttelsesforordningen
  • Rådgivning af dine kolleger om deres brug og behandling af persondata
  • Indgåelse og kvalificering af databehandleraftaler
  • Beskrivelse af juridiske forhold og sikring af compliance i vores projekter
  • Udarbejdelse af juridiske notater, politikker og procedurer
  • Facilitere møder i vores tværgående GDPR-gruppe
  • Tilrettelæggelse og igangsættelse af awareness initiativer
  • Kontraktstyring - koordinering, opfølgning og rådgivning i forbindelse med forhandling og udformning af alle typer af kontrakter
  • Juridisk rådgivning - særligt indenfor områderne foreningsret, fondsret, indsamlingsret, markedsføringsret, forsikringsforhold og arv og testamenter

Vilkår
Vi kan love dig en arbejdsplads, hvor ambitionerne er store og hvor stemningen er god – og hvor vi alle arbejder for et fælles og større formål. Vi kan tilbyde en lønpakke inkl. pension samt sundhedsforsikring og andre personalegoder. Vi giver dig gode muligheder for at påvirke og forme din egen hverdag, og du kan regne med stærk ledelsesmæssig opbakning.

Stillingen er en fuldtidsstilling. Der er mulighed for tilmelding til kantineordning, der serverer god og sund mad hver dag, ligesom Hjerteforeningen har en trivselsklub og flere løbende tilbud om socialt samvær og fysisk aktivitet. Arbejdspladsen er Hjerteforeningens hovedkontor på Vognmagergade 7, tæt ved Nørreport Station.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte chefjurist Ann Marie Panduro på tlf. nr. 20 14 99 42.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 6. september 2019 og samtaler forventes afholdt i uge 37 og 38.

Hvis du ønsker at søge stillingen, så send os din ansøgning samt CV hurtigst muligt ved brug af nedenstående link.

Hjerteforeningen er en interesseorganisation med særligt fokus på forebyggelse, forskning og patientstøtte med ca. 120 medarbejdere, 88 lokalforeninger, 3 patientklubber, 7 motionsklubber og rådgivning i hele landet. Hjerteforeningen varetager hjerte-kar-patienters interesser i en række sammenhænge. Foreningen tæller ca. 130.000 medlemmer og samarbejder med en lang række organisationer og virksomheder.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ann Marie Panduro
apanduro@hjerteforeningen.dk
Tlf.: 20 14 99 42


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 06.09.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Jura
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Jura
Organisation & Forening



Hjerteforeningen - hurtigt overblik


Placering
Hauser Plads 10
1127 Kbh. K.
Logo: Hjerteforeningen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Vores medarbejdere

80

ansatte med videregående uddannelse

20
færdiguddannede kandidater ansat sidste år

7
studerende og praktikanter ansat sidste år


Hjerteforeningen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1365150/