Visionær og kompetent driftschef - genopslag

Københavns Universitet (KU)

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet – SCIENCE Campus Service, Københavns Universitet

SCIENCE Campus Service, som er en del af Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet i daglig tale kaldet SCIENCE, søger en erfaren og engageret driftschef med gennemslagskraft og ledelsesmæssigt overblik til udvikling og ledelse af driftsafdelingen med tiltrædelse den 1. november eller snarest muligt. SCIENCE Campus Service varetager opgaver i forbindelse med teknisk drift, planlægning, projekter, service, vedligehold og arbejdsmiljø.

SCIENCE’s bygninger til forskning og uddannelse udgør ca. 370.000 m2 og ligger primært på tre campusområder, henholdsvis Frederiksberg Campus, City Campus og Nørre campus.

Driftschefen refererer til campuschefen og indgår i ledergruppen i SCIENCE Campus Service. Du bliver chef for 6 ledende maskinmestre/inspektører og 54 medarbejdere fordelt på faggrupper så som håndværkere, betjente og teknikere. Samlet set står de for den tekniske drift, sikkerhed og CTS samt de forskellige serviceopgaver relateret til bygningsdriften. Som driftschef skal du professionalisere vores set-up med interessenterne. Afdelingen skal sikre, at de tekniske basisfunktioner vedligeholdes og er velfungerende. Du skal skabe sikkerhed for at drift og vedligehold kører 24-7, og samarbejde med såvel offentlige myndigheder som private leverandører. Energistyring og energibesparelser er et fokusområde for afdelingen.

Personlige kompetencer:

  • Du har en god teknisk forståelse
  • Du er en dygtig kommunikator der har fokus på at formidle information til andre
  • Du er analytisk skarp og god til at dokumentere opgaver og ydelser
  • Du er kundefokuseret og kan lide at samarbejde med mange forskellige interessenter
  • Du er teamplayer, samlende, åben og troværdig

Faglige kompetencer:

  • Erfaring fra drift og vedligehold af teknisk komplicerede bygninger med laboratorier og sidste nye teknologi
  • Erfaring med energioptimering og teknisk overvågning
  • Erfaring med opsætning af driftskoncepter og udarbejdelse af Service Level Agreements
  • Erfaring med dokumentation af ydelser inden for området
  • Kendskab til det digitale byggeri (IKT/BIM/FM)
  • Kendskab til udarbejdelse af budgetter og opfølgning
  • Erfaring med anvendelse af IT systemer til drifts- og vedligeholdelsessystemer
  • Maskinmester, ingeniør eller tilsvarende faglig baggrund

Ledelseskompetencer:

  • Prioritere og optimere driftsopgaver på tværs af driftsområderne – samt sikre videndeling
  • Lede og udvikle organisationen og medarbejdere og har gerne erfaring fra en politisk ledet organisation
  • Rumme, inspirere og udnytte faglig mangfoldighed
  • Styre overtagelse af nye bygningsarealer
  • Skabe rammer for at medarbejderne leverer høj kvalitet og trives i jobbet gennem tillid og gensidig respekt

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Den akademiske centralorganisation eller Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/stat). Stillingen er en fuldtidsstilling med aflønning på niveau som chefkonsulent med mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Din ansøgning
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest d. 3. september. Vi gør opmærksom på at et eksternt bureau vil få adgang til alle ansøgeres materiale med henblik på assistance ved rekrutteringen til denne stilling.

Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 36-37.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere spørgsmål
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Campuschef Søren P. Hassing, tlf. 35 33 21 32.

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE i kort form – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med 4.000 ansatte og 9.700 bachelor- og kandidatstuderende fordelt på 11 institutter. Fakultetet har et årligt budget på ca. 3 mia. kr.

Læs mere om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på http://www.science.ku.dk/

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt
Søren P. Hassing
E-mail: sha@science.ku.dk

Info
Ansøgningsfrist: 03-09-2019

Ansættelsesdato: 01-11-2019

Arbejdstid: Fuldtid

Afdeling/Sted: SCIENCE Campus Service


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 03.09.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Maskin & Design
Organisation & Ledelse
Teknik & Teknologi
Konstruktion & Beregning
Ledelse & Planlægning
Naturvidenskab
Politik & Samfund
Teknik
Økonomi & Forvaltning



Københavns Universitet (KU) - hurtigt overblik


Københavns Universitet (KU)
Københavns Universitet (KU)
Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

Placering
Nørregade 10
1165 København K
Logo: Københavns Universitet (KU)
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.coursera.org/ucph

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.ku.dk


Københavns Universitet (KU) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1365218/