Juridisk barselsvikar til Koncernstrategisk HR i Forsvarsministeriet

Forsvarsministeriet

Fuldtidsjob
Vikariat
Storkøbenhavn

Juridisk barselsvikar til Koncernstrategisk HR i Forsvarsministeriet

Har du lyst til at arbejde med ansættelses- og erstatningsretlige sager, sikre en strategisk forvaltning på det personalejuridiske område samt udarbejde retningslinjer og juridiske responsa?

Så har vi et barselsvikariat i Forsvarsministeriets kontor for Koncernstrategisk HR.

Om os
Med omkring 20.000 ansatte er Forsvarsministeriets koncern en stor og bredt sammensat arbejdsplads, der løser en række vigtige samfundsmæssige opgaver – ofte under stor politisk bevågenhed. I Forsvarsministeriets kontor for Koncernstrategisk HR arbejder vi for, at HR ses i tæt sammenhæng med og understøtter løsningen af koncernens opgaver.

Koncernstrategisk HR har en bred portefølje af opgaver inden for HR. Vi er overordnet ansvarlige for det ansættelsesretlige område inden for koncernen, ligesom vi fastsætter de overordnede juridiske rammer for varetagelsen af de erstatningsretlige ordninger for koncernens medarbejdere, herunder veteraner. Kontoret foretager endvidere behandling af konkrete sager, herunder juridiske afgørelser inden for ansættelsesret og erstatningsret. Vi er ansvarlige for den strategiske rekruttering og ansættelser af chefer i koncernen, og vi arbejder med udvikling og implementering af HR- strategier og politikker. Herudover har kontoret et strategisk ansvar for forhandling, implementering og fortolkning af overenskomster og en central rolle i forberedelse af og opfølgning på forsvarsforlig i relation til HR-området. Kontoret er endvidere ansvarlig for det militære strafferetlige område og varetager tilsynet med Forsvarsministeriets Auditørkorps og Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

Som medarbejder i kontoret kommer du i kontakt med hele Forsvarsministeriets koncern og kommer ligeledes til at arbejde på tværs af alle kontorer i departementet.

Om stillingen
Vi søger en dygtig og engageret juridisk barselsvikar til kontoret. Du vil blandt andet komme til at træffe konkrete afgørelser i ansættelsesretlige sager inden for tjenestemandsretten, over for chefer og som klageinstans for Forsvarsministeriets Personalestyrelses ansættelsesretlige afgørelser vedrørende overenskomstansatte. Du vil endvidere skulle tage stilling til klager over Forsvarets Efterretningstjenestes afgørelser om sikkerhedsgodkendelser. Herudover vil du skulle behandle klagesager på det forsikrings- og erstatningsretlige område. Du vil desuden indgå i arbejdet med at sikre en professionel og effektiv betjening af forsvarsministeren og Forsvarsministeriets ledelse. Det omfatter blandt andet besvarelse af spørgsmål fra Folketinget, udarbejdelse af mødemateriale samt besvarelse af pressehenvendelser.

Dine arbejdsopgaver vil tillige kunne bestå i udarbejdelse af vejledninger, retningslinjer og juridiske responsa inden for det personalejuridiske område, ligesom tilsyn med Forsvarsministeriets Auditørkorps også vil kunne indgå i dine arbejdsopgaver.

Dine konkrete arbejdsopgaver vil blive tilrettelagt i forhold til dine kompetencer og vil forventeligt løbende blive justeret i takt med opgaveudviklingen. Vi forventer ikke, at du har erfaring med og kan løse samtlige opgaver fra første dag.

I kontoret er vi sammensat af både akademikere og officerer, og vores hverdag er kendetegnet ved et højt tempo med ambitiøse dagsordener. Arbejdet i kontoret er meget omskifteligt, men viprioriterer også, at den enkelte medarbejder skal kunne få hverdagen til at hænge sammen. I opgaveløsningen lægger vi vægt på kvalitet, fremsynethed og rettidighed. Vi vægter samtidig et godt samarbejdsklima præget af en uformel omgangstone og humor.

Om dig
Du har en akademisk uddannelse som cand. jur. eller tilsvarende. Du kan være nyuddannet eller have nogle års relevant erfaring.

Derudover lægger vi vægt på, at du har kendskab til eller erfaring med ansættelses- og erstatningsret, at du trives med en omskiftelig hverdag uden at miste overblikket. Du skal have gode skriftlige som mundlige formidlingsevner og en stærk akademisk metode, og du udviser engagement og energi i din tilgang til opgaveløsningen.

Du er omhyggelig og har forståelse for vigtigheden af at have styr på detaljerne og er en holdspiller med veludviklede samarbejdsevner, situationsfornemmelse og helhedsforståelse.

Du har gerne erfaring fra centraladministrationen eller kendskab til HR-området, men det er ikke et krav.

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat som fuldmægtig, og du vil blive aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten.

Hvis du tillige er officer fra Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen, vil ansættelsen kunne ske efter protokollat om officerer under Forsvarsministeriet til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten. Indplaceringen vil være i løngruppe fire eller fem afhængigt af dine kvalifikationer. Hvis du allerede er ansat som tjenestemand inden for Forsvarsministeriets område, kan du vælge fortsat at være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og HOD om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte. Såfremt du er udpeget til INTOPS, bedes du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Har du spørgsmål til stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte teamleder i Koncernstrategisk HR, chefkonsulent Mia Dietrichsen på tlf. 72 81 04 46. Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Mette Wassmann i Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 32 66 51 11.

Din ansøgning, CV og eksamensbeviser skal sendes via linket til rekrutteringssystemet. Ansøgningsfristen er den 1. september 2019. Vi forventer at holde samtaler i uge 37.

Det er muligt, at vi ønsker at gennemføre en skriftlig test som led i ansættelsesprocessen.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til atsøge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvarsministeriet som arbejdsplads på fmn.dk


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 01.09.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Vikariat
Storkøbenhavn
Human Resources
Jura
Samfundsvidenskab
Data & analyse
Human Resources
Jura
Ledelse & Planlægning
Politik & Samfund



Forsvarsministeriet - hurtigt overblik


Placering
Holmens Kanal 42
1060 København K
Logo: Forsvarsministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Forsvarsministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1365375/