Kollega til vores indsats for personer på sygedagpenge

Gladsaxe Kommune

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Vi anvender cookies på hjemmesiden til at indsamle data om antal besøg på siderne. Læs mere Kollega til vores indsats for personer på sygedagpenge
Fra 1. september 2019 eller snarest derefter søger vi en ny sagsbehandler til team Job og Ressourcer.

Som sagsbehandler i Job og Ressourcer bliver du en del af et team, som varetager sagsbehandlingen for en del af de målgrupper der har andre problemer end ledighed – herunder sygedagpenge, jobafklaring, revalidering og kontanthjælp.

Den ledige stilling er placeret i den gruppe, der arbejder med sygedagpengeopfølgning.

Vores team har en høj grad af åbenhed og hjælpsomhed. Arbejdet i teamet understøttes af fagspecialist samt psykolog og lægefaglig rådgiver. Vi har mange forskellige samarbejdsflader og har fokus på udvikling af den enkelte medarbejder og du vil derfor blive grundigt indført i vores IT-systemer og arbejdsgange inden vi forventer at du kan løfte opgaverne selvstændigt.Om dig som ny kollega
Du er socialrådgiver/socialformidler eller har anden relevant uddannelsesbaggrund og erfaring.

Du har både lyst til, og gode evner til, at varetage myndighedsrollen og nogle af dine kerneopgaver vil være at afholde individuelle samtaler, træffe afgørelser, sikre progression i samarbejde med leverandører og andre aktører, med henblik på at den sygemeldte vender tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt.

Flair for IT-systemer og gode formidlingsevner samt evnen til at kunne arbejde videre på trods af afbrydelser er en fordel, da hverdagen byder på mange forskelligartede og nogle gange uforudsete arbejdsopgaver.Vi forventer, at du

  • har erfaring med, og/eller lyst til, sagsbehandlingen inden for sygedagpengeområdet
  • er engageret, faglig ambitiøs og god til, både mundtligt og skriftligt, at omsætte lovgivningens krav, forventninger og muligheder til praksis
  • kan arbejde selvstændigt og håndtere en travl hverdag
  • er god til at arbejde tværfagligt og struktureret
  • har flair for administrativt arbejde og gerne kendskab til KMD-Momentum
  • trives i en politisk styret organisation.

Vi tilbyder

  • et spændende arbejdsområde på en travl arbejdsplads
  • engagerede, kompetente og humoristiske kollegaer
  • god faglig sparring fra kolleger, fagspecialist og ledelse
  • løbende kompetenceudvikling
  • fleksibel arbejdstid.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelse sker efter overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og HK Kommunal Gladsaxe, for vejledere/undervisere eller efter overenskomst for socialrådgivere og socialformidlere. Løn efter principper i Ny Løn.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, tiltrædelse kan ske fra 1. september 2019.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Mark Nicolai Høyer på telefon 3957 5219 eller pr. e-mail: maniho@gladsaxe.dk.Ansøgningsfrist:
Stillingsopslaget er aktivt senest indtil 25. august 2019.
Vi påregner at afholde ansættelsessamtaler i uge 35.

I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 25.08.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Administration
IT
Samfundsvidenskab
Ledelse & Planlægning
Rådgivning & Support
Socialvæsen



Gladsaxe Kommune - hurtigt overblik


Placering
Rådhuset, Rådhus Allé
2860 Søborg
Logo: Gladsaxe Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Gladsaxe Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1365381/