Neuropsykolog til senhjerneskadeområdet på Kommunikationscentret

Hillerød Kommune

Fuldtidsjob
Nordsjælland

Kommunikationscentret søger en neuropsykolog til en fast stilling på 37 timer om ugen fra den 1. oktober 2019. Du kan læse mere om Kommunikationscentret på www.kc-hil.dk. Der vil fortrinsvis være tale om opgaver i forhold til borgere med kognitive funktionsnedsættelser bl.a. som følge af erhvervet hjerneskade, post-commotionielt syndrom, ADHD/ADD m.v. Stillingen er placeret i vores hjerneskadeteam, som består af 5 neuropsykologer, 1 speciallærer og 8 audiologopæder. Hjerneskadeteamet samarbejder internt med Kommunikationscentrets andre faggrupper, fx synskonsulenter, specialoptiker, teknologikonsulenter og hørekonsulenter og eksternt bl.a. med de kommunale sagsbehandlere og jobcenterkonsulenter, støttekontaktpersoner, hjerneskadekoordinatorer, kommunale terapeuter, pårørende og øvrigt netværk.

Som neuropsykolog skal du

  • foretage neuropsykologiske og psykologiske undersøgelser
  • foretage monofaglige og tværfaglige udredninger samt deltage i det øvrige tværfaglige samarbejde i hjerneskadeteamet og med Kommunikationscentrets øvrige faggrupper
  • afholde individuelle undervisnings- og vejledningsforløb samt gruppeundervisning
  • yde neurofaglig rådgivning og vejledning til samarbejdspartnere i kommunerne
  • kunne navigere i et system, hvor takstfinansiering, afdelingens økonomi og kvaliteten af vores tilbud skal gå op i en højere enhed

Vi ser gerne, at du

  • har erfaring med arbejdet med senhjerneskadede
  • er autoriseret
  • har erfaring med undersøgelser og undervisning/vejledning
  • i øvrigt er bredt funderet og ikke er bleg for at kaste dig over nye fagområder

Vi forventer at du

  • kan arbejde selvstændigt og holde styr på mange ”løse ender”
  • er i besiddelse af gode samarbejdsevner og humoristisk sans

Vi kan tilbyde

  • et spændende og fagligt udfordrende arbejde i et mono- og tværfagligt miljø med fokus på faglig udvikling
  • en dynamisk arbejdsplads med engagerede og fagligt kompetente kollegaer

Løn og ansættelsesvilkår
i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
kan fås ved henvendelse til centerleder Agnete Selvejer telefon 72 32 38 01.

Ansøgningsfrist
onsdag den 28. august 2019, kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted fredag den 30. august 2019, kl. 8.30 - 10.30.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 50.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 28.08.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Nordsjælland
Humaniora
Medicinal & Sundhed
Undervisning & Pædagogik
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Undervisning



Hillerød Kommune - hurtigt overblik


Logo: Hillerød Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.hillerod.dk


Hillerød Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1365399/