Lab manager (AC-TAP) til laboratorium på Institut for Biomedicin

Aarhus Universitet (AU)

Ph.d. & forskning
Østjylland (Aarhus)

Institut for Biomedicin på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en Lab manager til Professor Søren Paludans laboratorium pr. 1. december 2019 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en tidsubegrænset fuldtidsstilling.

Institut for Biomedicin
Vi tilbyder et livligt internationalt forskningsmiljø, hvor engelsk er det foretrukne sprog i både laboratoriet, til møder og under seminarer. Instituttet beskæftiger cirka 450 medarbejdere, som dækker et bredt spektrum af biomedicins forskningsområder. Vi bidrager til bachelordelen af medicinuddannelsen og til bacheloruddannelsen i molekylærmedicin, tandlægeuddannelsen, kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik samt civilingeniøruddannelsen i biomedicinsk teknologi og medicinalkemi. Vores infrastruktur er veludviklet med vores moderne laboratorie-, core- og dyrestaldsfaciliteter. Du kommer til at arbejde i den helt nye forskningsbygning Skou Bygningen eller noget tilsvarende, da vi er i gang med at føre vores gamle faciliteter up to date. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.

Dine arbejdsopgaver
Som Lab manager bliver du en del af et dynamisk laboratorium, hvor dine primære opgaver at implementere, stabilisere og udvikle metoder i laboratoriet. Ud over deltagelse i det generelle eksperimentelle arbejde i laboratoriet, vil du også blive “superbruger” på specificeret avanceret apparatur. Det eksperimentelle arbejde vil inkludere dataanalyse, hvorfor højt specialiseret viden om nogle af laboratoriets centrale metoder som f.eks. dyremodeller, bioinformatik, fluorescens-mikroskopi eller lignende er en fordel.

Som en anden del af jobbet, vil du få ansvar for en række opgaver omkring organisering og strategisk implementering. Disse inkluderer organisering af praktiske ting i laboratoriet, onboarding af nyt personale i laboratoriet, udvikling og opdatering af hjemmesider og databaser, interaktioner med andre laboratorier lokalt og internationalt. Du vil løbende få mulighed for at deltage i relevante kurser omkring laboratoriemetoder, organisation/time management, og sprog- og kommunikationsfærdigheder osv.

Dine kompetencer
Vi forventer, at du har en videnskabelig baggrund med indsigt i biomedicinsk forskning på mindst kandidatniveau, gode engelskkundskaber samt stor erfaring med IT.

Da jobbet i høj grad inkluderer interaktioner med mennesker fra en række forskellige kulturer, er det essentielt, at du er udadvendt og positiv. Vi søger derfor en Lab manager, der trives i en mangfoldig arbejdskultur med høj daglig arbejdsintensitet, og som er i stand til også at se det som sit primære arbejdsmål at fremme laboratoriets succes.

Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder, Søren Riis Paludan tlf.: +45 2899 2066.

Arbejdsstedet er Institut for Biomedicin, Høegh-Guldbergs Gade 10, 8000 Aarhus C, Danmark.

Ansættelsesgrundlag
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation.

Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Alle interesserede opfordres til at søge uanset personlig baggrund.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.000 medarbejdere (årsværk) med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Ansøgningsfrist: 25.08.2019

Placering: Aarhus C Bartholins Allé 6


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 25.08.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ph.d. & forskning
Østjylland (Aarhus)
Medicinal & Sundhed
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
Forskning & Udvikling
IT - Software
Naturvidenskab



Aarhus Universitet (AU) - hurtigt overblik


Aarhus Universitet (AU)
Aarhus Universitet (AU)
Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Placering
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C
Logo: Aarhus Universitet (AU)
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Henter feed...
Billeder fra Instagram
Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.snapchat.com/add/aarhusuni

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.au.dk


Aarhus Universitet (AU) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1365623/