2 jurister til Erhvervssamarbejde og Teknologioverførsel

Aarhus Universitet (AU)

Vikariat
Østjylland (Aarhus)

1 erfaren jurist til fast stilling og 1 jurist til barselsvikariat søges til Aarhus Universitets enhed for Erhvervssamarbejde og Teknologioverførsel

Har du gode kompetencer inden for immaterielle rettigheder og/eller persondata og erfaring med forhandling af kontrakter?

Vi søger 2 jurister, der har interesse i innovation og forskning. Erhvervssamarbejde og Teknologioverførsel bistår forskere og institutledere i forbindelse med indgåelse af forskningssamarbejdsaftaler og bidrager til, at Aarhus Universitet indgår et betydeligt antal forskningssamarbejder.

Aarhus Universitet har som en af sine strategiske målsætninger at intensivere samarbejdet med erhvervslivet og den offentlige sektor. Aarhus Universitet vil bidrage til værdiskabelse, innovationskraft og forøget konkurrenceevne i samfundet ved at styrke samarbejdet mellem erhvervslivet og den offentlige sektor.

Dine opgaver
Som en af de nye jurister vil du blive en del af en enhed bestående af kommercielle, juridiske og administrative medarbejdere og have tæt samarbejde med forskere, eksterne konsulenter og erhvervslivet.

Det vil være din opgave at:

  • Levere juridisk rådgivning til forskere vedr. forskningssamarbejder, herunder rådgivning om immaterielle rettigheder og persondataretlige forhold, og
  • Udarbejde og forhandle kontrakter vedr. forskningsaktiviteter, herunder forskningssamarbejdsaftaler, material transfer aftaler, fortrolighedsaftaler, aftaler om rekvireret forskning og EU konsortieaftaler
  • Være ansvarlig for egen opgaveportefølje

De jurister, vi søger, har en professionel og systematisk tilgang til arbejdet. De er stærke kommunikatorer og har lyst til at opbygge relationer med de primære brugere, nemlig forskere. Aarhus Universitet samarbejder internationalt, hvorfor engelsk på forhandlingsniveau er en vigtig kompetence.

Erfaring fra advokatbranchen eller som in-house jurist i en virksomhed eller fra den offentlige sektor vil være en stor fordel til den faste stilling. Nyuddannede vil også komme i betragtning til barselsvikariatet.

Uddannelsesmæssig baggrund er cand.jur. eller cand.merc.jur.

Den rette jurist har erfaring med flere af nedenstående arbejdsområder:

  • Erfaring med kontraktret herunder særligt offentligt/privat samarbejde på innovations- og forskningsområdet
  • Erfaring med rådgivning om persondataretlige forhold i forbindelse med forskning
  • Viden om persondataloven og forskningsdata
  • Viden om patentering og generel forståelse for IPR
  • Interesse og forståelse for forskningens kontekst og rammebetingelser

Vi kan tilbyde et spændende job inden for et innovativt og tværfagligt område i vækst og med stor intern og ekstern bevågenhed.

Du vil komme til at samarbejde med nogle af landets bedste forskere om ny viden og fremtidens teknologier.

Vores arbejdsplads er internationalt orienteret og præget af en uformel omgangstone.

Ansættelsesområdet er Aarhus Universitet, og arbejdsstedet er Erhvervssamarbejde og Teknologioverførsel, Katrinebjergvej 107, 8200 Aarhus N.

Løn og ansættelsesforhold
Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten.

Tiltrædelse
Snarest muligt for den faste stilling og 1. november 2019 for barselsvikariatet eller snarest derefter.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 28. august 2019.

Yderligere oplysninger fås hos funktionschef Anette Poulsen Miltoft, apm@au.dk , tlf. 8715 3238 eller teamleder Line Slemming, lsl@au.dk, tlf. 87 15 32 06.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.000 medarbejdere (årsværk) med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Ansøgningsfrist: 25.08.2019

Placering: Aarhus N Katrinebjergvej 107


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøg inden 2 dage (25.08.2019)

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Vikariat
Østjylland (Aarhus)
Jura
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Jura
Ledelse & Planlægning



Aarhus Universitet (AU) - hurtigt overblik


Aarhus Universitet (AU)
Aarhus Universitet (AU)
Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Placering
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C
Logo: Aarhus Universitet (AU)
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Henter feed...
Billeder fra Instagram
Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.snapchat.com/add/aarhusuni

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.au.dk


Aarhus Universitet (AU) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1365665/