Kontorchef til Finanstilsynets kontor for kapitalmarkedsanalyse

Finanstilsynet

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Hvad forventer vi af dig?
Du bliver ansvarlig for et kontor med ca. 30 dedikerede medarbejdere med forskellige fagligheder. Fælles for dem er, at de inden for hvert deres fagområde brænder for at sætte deres kompetencer i spil. Vi forventer således, at du formår at være en troværdig sparringspartner i din daglige ledelse på tværs af fagligheder.

Kan du sætte kryds ved følgende karaktertræk, er du et godt match til stillingen:

1. Du har kendskab til kapitalmarkedsområdet
Du bringer din viden inden for kapitalmarkeder ind i kontoret og i den daglige opgaveløsning. Du formår at forholde dig konstruktivt og bidrage med din faglighed til de økonomiske analyser, som kontoret har ansvaret for.

2. Du har ledelseserfaring
Du har dokumenteret erfaring som leder og trives i en rolle, hvor du løbende skaber motivation og udvikling i dit team. Du forstår dig på at sætte et godt hold på tværs af fagligheder, kompetencer og anciennitet, når opgaverne skal løses. Du skal samtidig være indstillet på, at du kommer til at lede et kontor, hvor du qua kontorets størrelse og variation kommer til at favne bredt. Du besidder evnen til at holde overblik, skelne væsentligt fra uvæsentligt og uddelegere relevante opgaver ud i kontoret blandt andet gennem dine 3 vicekontorchefer.

3. Du trives med mange berøringsflader og er god til interessenthåndtering
Du får en bred kontaktflade både internt og eksternt, og det er derfor vigtigt, at du kan begå dig på alle niveauer i og uden for organisationen.

4. Du forstår at agere i et politisk præget miljø og har forståelse for beslutningsprocesserne i en offentlig myndighed
Du evner at spotte problemstillinger og omsætte dem til effektivt tilsyn inden for dine ansvarsområder. Du besidder evnen til at involvere de rette parter med forståelse for beslutningsprocesserne i en offentlig myndighed.

Derudover forestiller vi os, at du:

har en videregående økonomisk uddannelse

har erfaring fra det finansielle område

har kendskab til tilsynsrollen (erfaring med tilsyn er en fordel)

Hvilke opgaver skal du især løse?
Kontoret har som beskrevet en række forskellige områder, som løbende skal håndteres. Blandt de aktuelle opgaver vil være at fortsætte arbejdet med at sætte IT-sikkerhed i den finansielle sektor højt på dagsorden og fortsætte udviklingen af tilsynsaktiviteter på kapitalmarkedsområdet på baggrund af MIFID II.

Som kontorchef har du desuden det overordnede ansvar for personaleledelsen af medarbejderne i kontoret, herunder afholdelse af MUS- og lønsamtaler samt den generelle trivsel og udvikling i teamet.

Hvordan er dine ansættelsesvilkår?
Du bliver ansat på åremål i henhold til rammeaftalen for kontraktansættelse af chefer i staten af 17. juni 2009, og stillingen er klassificeret i lønramme 37. I forbindelse med ansættelse skal der fremvises straffeattest. Vi anvender test i rekrutteringsprocessen.

Du vil indgå i chefgruppen sammen med 19 andre ledere, hvor du har mulighed for at sparre og videndele med ligesindede. Du vil desuden blive en del af et tungt videnshus, hvor der bliver gjort meget ud af at kompetenceudvikle både medarbejdere og ledere. Du vil referere til vores vicedirektør for kapitalmarkedstilsynet.

Sådan ansøger du
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest torsdag den 5. september 2019 kl. 12.00. Vi forventer at afholde indledende samtaler i uge 37. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til vicedirektør Karen Dortea Abelskov på telefon 33 55 83 44

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR partner Julie Mønsted Karnbak på telefon 33 55 82 55.

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 05.09.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Data & analyse
Human Resources
Ledelse & Planlægning
Økonomi & Forvaltning



Finanstilsynet - hurtigt overblik


Finanstilsynet
Finanstilsynet
Finanstilsynet fører tilsyn med de finansielle virksomheder i Danmark

Placering
Århusgade 110
2100 København Ø
Logo: Finanstilsynet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.finanstilsynet.dk/da/Job-og-karriere.aspx

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.finanstilsynet.dk/


Finanstilsynet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1365787/