Projektleder med en uslukkelig drivkraft

Forsvaret

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Vestsjælland

Projektleder med en uslukkelig drivkraft

Projektleder med en uslukkelig drivkraft

Kan du lede projekter og arbejde med digitale løsninger? Kan du skabe følgeskab og udvikle forretningsprocesser? Vil du være en del af en styrelse, som har ambition om at være statens bedste HR-organisation? Så skal du søge denne stilling!

Om os
Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) har stort fokus på at optimere processer og levere digitale HR-løsninger. Afdelingen for Processer og Digitalisering (PD) står i spidsen for indsatsen i samarbejde med både andre afdelinger i FPS og koncernen. PD består af en afdelingschef, tre sektionschefer og 35 dedikerede medarbejdere, fordelt på tre sektioner.

Du vil indgå i sektionen for Koordination, Projekter og Portefølje, som består af 6 medarbejdere og en sektionschef. Sektionen har fokus på forretningsudvikling gennem projektledelse, optimering og udvikling af processer samt forandringsledelse. Sektionens hovedopgaver består primært af lean-opgaver, projektledelse, porteføljestyring af projekter, governance på systemer, gevinstledelse og udvikling af innovative digitale løsninger på HR-området. Vi har bl.a. udviklet en syge- og raskmeldings app, som gør livet lettere for koncernens medarbejdere. Sektionen understøtter også FPS øvrige udviklingsprojekter ved at stille projektledere til rådighed.

Vi lægger vægt på afdelingens evne til at arbejde både projekt- og matrixbaseret i opgaveløsningen, hvilket stiller krav til din samarbejdsevne og opsøgende adfærd. Der er en flad ledelsesstruktur i afdelingen, som danner grundlag for et dialogbaseret samarbejde med alle mand på dæk.

Om stillingen
Dine opgaver vil koncentrere sig om projektledelse med fokus på forbedrings- og forenklingsmuligheder inden for nuværende HR-praksis. Du kan arbejde med koncepter, prototyper og kender til både vandfalds og agile projektmetoder.

En typisk hverdag for dig vil gå med at sikre fremdrift i de projekter, du har ansvaret for. Det kan være løbende dialoger med leverandører, møder med forretningen eller udarbejdelse af ledelsesinformation. Du vil skulle facilitere workshops med afdelingschefer og direktion, hvor fokus er på levering af alt fra håndgribelige produkter til eksekvering af strategi.

Du vil sammen med kollegerne i PD og i resten af FPS have fokus på optimering af eksisterende forretningsprocesser i styrelse samt understøtte koncernens behov for digitale HR-løsninger. Du vil blive en del af en afdeling med et højt leverancetempo og et handlingsorienteret miljø.

Om dig
Du har relevant akademisk baggrund og gerne længerevarende erfaring fra tilsvarende opgaver med projektledelse i alle regnbuens farver. Du har interesse for og gerne erfaring med fx driftseffektivisering. Militær tjeneste eller andet kendskab til Forsvaret vil blive vægtet positivt. Samt kendskab til SAP og Forsvarets IT system DeMars vil yderligere være en fordel.

Du tør stille spørgsmålstegn ved ’plejer’ og er konstruktiv i din tilgang til at ændre på forvaltningspraksis gennem digitalisering. Du har erfaring med at indgå i tværfaglige fællesskaber, da du skal bringe denne erfaring i spil for at sikre den bedste digitale løsning for kunderne. Du har således erfaring med projektledelse og digitalisering, men det vigtigste er, at du kan se forbedringspotentialet og transformere det til en digitaliseret løsning.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er klassificeret som civil, militær og uniformeret BRS som såvel fuldmægtig/specialkonsulent, kaptajn/kaptajnløjtnant og/eller sektionsleder.

Som AC´er bliver du ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Forsvarsministeriet og Akademikere i Staten. Der vil i forbindelse med en ansættelse være mulighed for forhandling af tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Som militær, uniformeret BRS, bliver du ansat som kaptajn/kaptajnløjtnant/sektionsleder, og stillingen besættes efter protokollat af 27. oktober 2015 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter og sektionsledere. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Såfremt du er premierløjtnant eller korpsmester, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale. Du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til sektionschef Martin Krusbæk på telefon 28 26 95 19.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anders Erik Filtenborg på telefon 72 81 91 78.

Ansøgningsfristen er den 1. september 2019 og vi forventer at afholde samtaler løbende i uge 35-36.
Ansættelse snarest muligt.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, gerne primo september 2019 eller snarest muligt.

Vi vil bede dig om at søge stillingerne via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter, som kandidatbevis, uddannelsesbeviser, mv.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE
Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) er overordnet ansvarlig for personaleområdet og HR-driften i Forsvarsministeriets koncern. Koncernen omfatter Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen, Forsvarets Efterretningstjeneste, Hjemmeværnet samt en række styrelser såsom Materiel- og Indkøbsstyrelsen, Ejendomsstyrelsen og Personalestyrelsen.
Vi støtter med rekruttering, dels til koncernens mange uddannelser, dels til de ca. 20.000 faste stillinger og de 3.500 stillinger i reserven. Vi rådgiver om HR og arbejdsmiljø, indkalder til Forsvarets Dag, forhandler overenskomster og yder støtte til veteraner og pårørende. Vi har desuden det faglige ansvar for udvikling og udmøntning af koncernens HR-strategiske tiltag.
FPS er som arbejdsplads kendetegnet ved høj faglighed, fokus på videndeling, gode menneskelige relationer og et velfungerende arbejdsmiljø.
Hovedsædet er placeret i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet. Veterancentret, der er en del af FPS, er placeret i Ringsted. Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 01.09.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Vestsjælland
Human Resources
IT
Naturvidenskab
Organisation & Ledelse
Teknik & Teknologi
Data & analyse
Human Resources
Ledelse & Planlægning
Projektledelse
Rådgivning & Support



Forsvaret - hurtigt overblik


Forsvaret
Forsvaret
Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Placering
Lautruphøj 1-5
2750 Ballerup
Logo: Forsvaret
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.forsvaret.dk


Forsvaret i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1365920/