Nyborg Ungdomsskoles Heltidsundervisning søger en pædagog på fuld tid

Nyborg Kommune

Fuldtidsjob
Fyn

Afdeling:
Heltidsundervisning

Ansøgningsfrist:
23. august 2019

Tiltrædelse:
Snarest muligt

Adresse på arbejdssted:
Hyrdegyden 4
5800 Nyborg

Kontaktperson:
Afdelingsleder Line Egelund

Telefonnr.:
2463 0732

Brænder du for pædagogisk arbejde med udsatte unge? Er du god til at understøtte skolefaglig undervisning med pædagogisk arbejde? Har du mange ideer til udvikling af den pædagogiske retning og de rammer der skal skabes på skolen? Er du troværdig, en holdspiller, rummelig og tør du samtidig udfordre din egen og andres praksis? Så kan du være den, vi søger.

Heltidsundervisningens målgruppe består af 8.-10. klasse elever. Skolen er normeret til mellem 6 og 10 unge, med 2 lærere og 1 pædagog ansat på skolen. Målgruppen er normaltbegavede unge, hvor der har været iværksat tiltag både i og udenfor folkeskolen, fx elever der har været i enkeltmandsundervisning, er vendt tilbage fra efterskoler og som skal have et særligt skoletilbud. Derudover også unge, som er anbragt udenfor hjemmet. De unge kan være tæt på misbrug og have tilknytning til subkulturer, hvor kriminalitet, stoffer og alkohol er almindeligt. De unge kan have socioemotionelle vanskeligheder eller psykiske lidelser.

Heltidsundervisningen har fokus på at trivsel i høj grad kommer igennem faglige og sociale kompetencer, der skal læres i et meget rummeligt pædagogisk miljø, med udgangspunkt i fællesskab og dannelse. Tilbuddet har som mål at alle elever bliver så dygtige som de kan, til trods for mange udfordringer.
Der tilbydes undervisning og prøve i dansk, matematik og engelsk samt håndholdt praktik, brobygning og vejledning. 1 til 1 undervisning kan være det første skridt for nogle af eleverne.

Vi søger en pædagog med lysten og evnerne til at indgå som støtte i undervisningen og medvirke til at eleverne bliver i stand til at deltage i videst muligt omfang. Det fordrer vedholdenhed og en stærk motivationsevne. Du skal have mod og lyst til at sætte projekter med forskelligt pædagogisk og socialt indhold i gang, med fokus på at skabe størst muligt ejerskab og læring hos eleverne. Der er i høj grad mulighed for at sætte sit eget præg på indholdet, fx gennem forskellige værkstedshold, som bl.a. kan bestå af drivhusdyrkning, sport, musik og lign. Der er en pædagogisk køkkenfunktion tilknyttet stillingen, hvor indkøb og madlavning sammen med eleverne er udgangspunktet. Det er væsentligt at du har lyst og evner til at arbejde i et lille selvstyrende team, hvor ansvar og opgavefordeling til tider drøftes og løses i teamet.

Som ansat på Heltidsundervisningen forventer vi desuden at du:

  • Kan tænke ud af boksen ift. at motivere og arbejde pædagogisk med de unge.
  • Er fleksibel, har et åbent og anerkendende menneskesyn.
  • Har et stort engagement i udsatte unge og kan skabe positive relationer til de unge.
  • Kan mestre menneskers forskellighed, og ser det som en ressource.
  • Er i stand til at iagttage egen praksis og orientere dig mod det der virker, for på den måde at dyrke de unges potentialer.
  • Kan teamsamarbejde tværfagligt og helhedsorienteret til gavn for de unge fx samarbejde med socialafd. og PPR samt skriftligt arbejde med handleplaner og målsætninger for de unge.
  • Deltager aktivt i team-supervision.
  • Er en aktiv del af et selvstyrende team og kan ideudvikle og sparre med kollegaer.

Vi kan til gengæld tilbyde dig en arbejdsplads, hvor vi vægter arbejdsmiljøet højt. Ungdomsskolen er en rummelig organisation med højt til loftet og rig mulighed for udvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest og børneattest inden ansættelse.

Ansøgningsfrist fredag 23. august 2019.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag 26. august 2019.

Du søger jobbet ved at trykke på knappen "Send ansøgning/Søg jobbet". Du udfylder den formular, der kommer frem. Her skal du også vedhæfte din ansøgning og CV.

Send ansøgning


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 23.08.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Fyn
Humaniora
Undervisning & Pædagogik
Socialvæsen
Undervisning



Nyborg Kommune - hurtigt overblik


Placering
Torvet 1
5800 Nyborg
Logo: Nyborg Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyborg Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1365981/