Har du interesse i udbud og kontraktstyring, har vi måske jobbet til dig.

Forsvarets Efterretningstjeneste

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Kunne du tænke dig at arbejde med en bred indkøbsportefølje i et stærkt fagligt miljø og i samarbejde med FE’s indkøbende afdelinger, Hvis ja, så har vi en spændende stilling til dig i FE’s økonomisektion.

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
For at få succes i stillingen skal du have interesse for kontrakt- og udbudsret. Du skal selvstændigt og i overensstemmelse med gældende regler for offentligt udbud etc. varetage udbudsforret-ninger, forhandle kontrakter samt rådgive om og forstå indkøb på Statens Indkøbsaftaler, SKI-aftaler samt forsvarets rammeaftaler. Derudover vil din opgave være at rationalisere antallet af leverandører med tilhørende rabatforhandling, optimere logistik samt løfte opgaven med at sikre generel kosteffektiv indkøbspolitik.

Arbejdsopgaver:
• Varetage FE's kontraktadministration efter gældende lovgivning og gældende interne forretningsgange, bestemmelser og instrukser.
• Rådgivning inden for Statens Indkøbsaftaler, SKI-rammeaftaler i forbindelse med gennemførelse af miniudbud og direkte tildeling.
• Rådgivning inden for de øvrige anskaffelsesområder i FE, herunder i særlig grad konsulentanskaffelser.
• Følge op på indgående kontrakter, licensaftaler mv., herunder optimere disse over tid.
• Følge op på indkøbspolitikken.

Du vil indgå i økonomisektionen på lige fod med andre medarbejdere indenfor økonomi, regnskab og indkøb. Du vil blive en del af et team, der lægger vægt på i fællesskab at arbejde for FE.

Du og din baggrund er vigtig
Du er nyuddannet jurist, eller økonom med juridisk flair. Du har indsigt i og interesse for formueretlige fag, herunder særligt aftale-, IT- og kontraktret og har stor interesse i udbudsret via dit valg af fag på studiet, eller du har erhvervet kompetencer inden for disse områder på anden vis, fx gennem kurser og certificeringer. Kendskab til Microsoft OfficeMicrosoft og SharePoint er en fordel.
Som person er du disciplineret og arbejdsom og god til formidling både mundtligt og skriftligt, herunder til forskellige faggrupper, fx IT-eksperter. Du har et stort servicegen og er resultat- og løsningsorienteret og er indstillet på at lære og dele viden.

Din nye arbejdsplads
FE arbejder for at beskytte Danmark og det danske demokrati. Vi opnår vores viden gennem målrettet efterretningsarbejde, og bruger den til at vurdere, bekæmpe og rådgive om aktuelle og fremtidige trusler. Det gør vi ved at indhente og analysere oplysninger om forhold i udlandet, som har betydning for Danmark og danske interesser.
FE er både Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste, Danmarks militære sikkerhedstjeneste og den nationale it-sikkerhedsmyndighed, der sikrer et stærkt cyberforsvar.
Vi stræber efter at omsætte vores viden til effekt. Vores målsætning er at være en af de mest dynamiske og operativt fokuserede vestlige tjenester af sin art. Vores viden gør og skal gøre en forskel for Danmark og danske interesser.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.
Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 15. september.
Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted uge 39/40 og stiler mod en ansættelse fra 1. december. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 33 32 55 66, lokal 2212, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på http://fe-ddis.dk/, hvor du blandt andet finder vores ”Beretning” og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 15.09.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Jura
Samfundsvidenskab
Data & analyse
Indkøb
Jura
Transport & Logistik
Økonomi & Forvaltning



Forsvarets Efterretningstjeneste - hurtigt overblik


Placering
Kastellet 30
2100 København Ø
Logo: Forsvarets Efterretningstjeneste
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.cfcs.dk


Forsvarets Efterretningstjeneste i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1365992/