Sygeplejerske, Ortopædkir.

Region Midtjylland

Deltidsjob
Fuldtidsjob
Vikariat
Midtjylland
Østjylland (Aarhus)

Ortopædkirurgisk afsnit - et godt sted at arbejde!

Vi søger en sygeplejerske til 1 års barselsvikariat pr 1. november 2019 eller efter aftale, og en sygeplejerske til en fast stilling.
Stillingerne er på fuldtid. Deltid kan evt. aftales dog min. 32 timer/uge.

For stillingerne er der tale om blandede vagter med ca. 7-8 vagter over 4 uger og arbejde hver tredje weekend i 8 timers vagter.

Som afdeling prioriterer vi efter- og videreuddannelse og kompetenceudvikling for den enkelte medarbejder højt. Der er kontinuerligt medarbejdere i uddannelse eller kompetence forløb ud fra afdelingens faglige profil og den enkelte medarbejders interesse og behov.

I afdelingen er der mulighed for afvikling af ferie hele året. Vi kan tilbyde, at alle medarbejdere er sikret 3 ugers sammenhængende sommerferie i perioden uge 27 til 32 og en ferieuge i uge 7 eller 42. Derudover ses alle helligdage som miniferier og er fordelt mellem personalet.

Faglig og organisatorisk profil
Sengeafsnit O er normeret til 32 patienter på hverdage og 18 patienter i weekenden.

Afsnittet består af tre enheder; en hoftebrudsenhed, en alloplastikenhed og en studieenhed, med hver sin specialeansvarlige sygeplejerske. Oversygeplejersken for Ortopædkirurgisk afdeling er leder af afsnittet.

Vi modtager patienter til elektive forløb i form af knæ- og hoftealloplastikker og dagkirurgi samt akutte patienter med hoftebrud, bækkenbrud, håndskader, sår samt traume- og amputationspatienter.

Plejeformen er tildelt patientpleje, som betyder, at du som plejepersonale varetager helhedsplejen om egne patienter i et tildelt makkerskab. Vi prioriterer kontinuitet og fagligt kendskab til den enkelte patient, samt at plejepersonalets kompetencer svarer til den faglige opgave.

Der er dagligt tværfaglige konferencer i de forskellige enheder, hvor plejepersonale, terapeuter og læger samles. Her drøftes og planlægges pleje- og behandlingsforløbet for den enkelte patient.
Det er optimerede, aktive patientforløb, hvor patienterne under vejledning af det tværfaglige team er medansvarlige for deres indlæggelsesforløb.

I afsnit O arbejdes fokuseret på kontinuerlig udvikling af patientforløbene ud fra nationale referenceprogrammer, erfaringer og seneste forskning. En forudsætning for dette er et tæt, tværfagligt samarbejde.

Vi kan tilbyde:

  • et afsnit, hvor arbejdsmiljøet for medarbejderen er højt prioriteret og præget af gensidig respekt, åbenhed og en god omgangstone.
  • et tæt tværfagligt samarbejde og erfaringsudveksling
  • et godt læringsmiljø med mulighed for faglig og personlig udvikling
  • ugentlige undervisningsseancer
  • et afsnit med en høj forskningsaktivitet
  • en måneds introduktion og oplæring uden for normering
  • mentorordning med to mentorer
  • arbejde hver 3. weekend i 8 timers vagter
  • sikrede rammer for ferieafvikling
  • indflydelse på egne arbejdstider via ”min tid”

Praktiske oplysninger
Du kan få yderligere information om stillingerne og Hospitalsenheden Vest, ved at kontakte Oversygeplejerske Lone Geertsen tlf. 78 43 77 11

Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomsten.

IT-kompetencer på brugerniveau forventes.

Du kan søge jobbet online ved at klikke på “Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV

Ansøgningsfrist: den 16. september 2019.
Ansættelsessamtaler den 24. september 2019.

Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på vest.rm.dk/job


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 16.09.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Deltidsjob
Fuldtidsjob
Vikariat
Midtjylland
Østjylland (Aarhus)
Medicinal & Sundhed
Medicinal & Sundhed



Region Midtjylland - hurtigt overblik


Region Midtjylland
Region Midtjylland
Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Placering
Skottenborg 26
8800 Viborg
Logo: Region Midtjylland
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
http://www.midtjob.dk/

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.rm.dk


Region Midtjylland i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1366062/