Fire ressourcepædagoger til dagtilbud i Glostrup Kommune

Glostrup Kommune

Fuldtidsjob
Øresundsregionen

Glostrup Kommune
Fire ressourcepædagoger til dagtilbud i Glostrup Kommune

I Glostrup kommune har vi stærk ambition om at gøre en forskel for børn, der er udsat i deres børneliv og herunder et øget fokus på tidlig indsats for børn i udsatte positioner.

Derfor har vi oprettet fire nye ressourcepædagogstillinger, som skal understøtte vores dagtilbud i at give vores børn den bedst mulige start i livet.

Ressourcepædagogerne vil organisatorisk være en del af Center for Børn, Unge og Familier, men selve arbejdsstedet vil være i dagtilbuddene, hvor du vil indgå i det daglige arbejde med børnene. Du vil også få tildelt 10 timer om ugen til at varetage opgaver til koordinerende indsatser med vores familieafsnit, udarbejde faglige udtalelser, et udvidet forældresamarbejde med kontinuerlige samtaler og opfølgninger og mødevirksomhed.

Som ressourcepædagog skal du, sammen med det øvrige personale og ledelsen i dagtilbuddet, medvirke til at skabe læringsmiljøer, der fremmer trivsel og læring for alle børn med udgangspunkt i den nye styrkede læreplan.

Du brænder for arbejdet med børn og familier i udsatte positioner, ligesom du har et særligt blik for at udvikle inkluderende læringsfælleskaber. Dine relationskompetencer er dit stærkeste kort, da du har erfaret, at det udviklingsstøttende samspil danner fundamentet for alt, hvad vi i øvrigt igangsætter med henblik på barnets læring, udvikling og dannelse. Du er fagligt ambitiøs, og det er selvfølgeligt for dig at holde dig ajour med den nyeste forskning, ligesom du kan understøtte en vidensinformeret praksis.

Centrale opgaver og opmærksomhedspunkter:

  • Du leger med
  • Du deltager i og understøtter hverdagens pædagogiske aktiviteter og ved behov gå forrest
  • Dit blik er systemisk, så du tænker relation fremfor individ
  • Du samarbejder konstruktivt med dagtilbuddets øvrige personale
  • Du involverer og inddrager forældrene aktivt i dagtilbuddets arbejde
  • Du kan udarbejde underretninger og handleplaner
  • Du observerer børnegrupper og på den baggrund udvikler, igangsætter og deltager i pædagogiske forløb i samarbejde med ledere og medarbejdere
  • Du har opmærksomhed på, hvordan flerfaglige kompetencer kan komme i spil i dagligdagen

Vi tilbyder:

  • En ambitiøs dagsorden med kerneopgaven som højeste kontekst
  • Kompetenceudvikling og faglige sparring
  • Et systemisk mindset med bevægelse fra individ til relation
  • Tydelig ledelse og et stærkt arbejdsfællesskab
  • Åbenhed og nysgerrighed på nye perspektiver heriblandt dine!

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt med løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen ønskes besat med tiltrædelse den 1. oktober 2019.

Ved ansættelse i Glostrup Kommune indhentes straffeattest, børneattest samt referencer fra tidligere arbejdspladser.

Ansættelsesproces
Ansøgningsfristen er den 28.8, og ansøgningen skal sendes elektronisk via vores rekrutteringssystem med relevante bilag. Vi afholder samtaler 29.8 og 30.8.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Funktionsleder Pernille Venbjerg pernille.venbjerg@glostrup.dk eller på telefon 2037 2836.

Ansøgningsfrist:
28. august 2019


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 28.08.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Øresundsregionen
Humaniora
Undervisning & Pædagogik
Human Resources
Ledelse & Planlægning
Socialvæsen
Undervisning



Glostrup Kommune - hurtigt overblik


Logo: Glostrup Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.glostrup.dk


Glostrup Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1366301/