Bliv ulykkeskadebehandler i Codan i Aarhus - og gør din hjælpsomhed til din levevej

Codan

Fuldtidsjob
Østjylland (Aarhus)

Har du erfaring med Skadebehandling inden for Ulykke og brænder du for at hjælpe andre mennesker, når uheldet er ude? Kunne du tænke dig at blive en del af et fagligt stærkt team? Så er du måske vores nye kollega i Codan i Århus.

Du sørger for overblik og handling

Som Skadebehandler i Codan er det dig, der tager telefonen eller skriver svaret, når vores kunder anmelder en skade over telefonen eller gennem vores webløsning. Og det er dig, der har ansvaret for skadebehandlingen, fra anmeldelsen er modtaget, og til sagen afsluttes. Du sørger for vurdering af skaden, kontakt med de evt. læger, behandlere, lægefaglige konsulenter, og andre partnere, der skal til, afhængig af skadens art og omfang og du sørger for den løbende, empatiske og tydelige kommunikation til kunden undervejs.

Du brænder for skadebehandling

Vi forventer, at du har erfaring med skadebehandling inden for området Ulykke eller Personskade og selvstændigt kan afdække og belyse skaderne samt vurdere skadernes følger og andre erstatningskrav.

Vi lægger også stor vægt på din personlighed: At du brænder for at være hjælpsom, fordi du bare ikke kan lade være, og at du trives med at lære fra dig og være med til at udvikle teamet. Til gengæld kan du regne med at få selvstændig beslutningskompetence indenfor de gældende rammer efter kort tid.

Som person er du positiv og udadvendt, du har veludviklede kommunikationsevner, og du udtrykker dig klart på dansk både skriftligt og mundtligt. Du er god til at planlægge og arbejde struktureret, og du er fleksibel, når omstændighederne kræver det – fx ved ændring af retspraksis. Du har gode IT-kompetencer og bevarer overblikket i situationer, hvor flere opgaver konkurrerer om din opmærksomhed.

Vi glæder os til at byde dig velkommen

Skadeafdelingen i Aarhus tæller ca. 80 medarbejdere, der alle elsker følelsen af at have gjort en forskel for andre, når vi går hjem fra arbejde. Vores hverdag er præget af godt humør og gensidig hjælpsomhed, og vi kan lide at have travlt i arbejdstiden fra 8-16. Din arbejdsuge bliver på 37 timer, og din løn fastsat efter overenskomst med Forsikringsforbundet (DFL).

Hvis du har ambitioner om at læse på Forsikringsakademiet, når du har været her et stykke tid, investerer vi også gerne i din videre udvikling, når det giver mening for både dig og Codan. Vi glæder os til at byde dig velkommen og hjælpe dig i gang.

Ansøgning og kontakt

Codan samarbejder med Experis omkring denne rekruttering. Hvis du vil vide mere, kan du ringe til rekrutteringskonsulent Mette Forsberg på +45 4590 2800. Vi glæder os til at høre fra dig snarest muligt.

Codan er et af Skandinaviens største forsikringsselskaber. Vi tilbyder erhvervsforsikringer, privatforsikringer og sundhedsforsikringer. Vi er i alt ca. 2700 medarbejdere i Skandinavien og ca. 900 medarbejdere i Danmark. Codan er en del af RSA Group, der er et af verdens største globale forsikringsselskaber. Læs mere om Codan på www.codan.dk. Følg os på Facebook: www.facebook.com/codanforsikring og LinkedIn: www.linkedin.com/company/codan-forsikring.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist: snarest muligt

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Østjylland (Aarhus)
Økonomi & Revision
Bank & Forsikring
Økonomi & Forvaltning



Codan - hurtigt overblik


Placering
Gammel Kongevej 60
1790 København V
Logo: Codan
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www1.codan.dk


Codan i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1366361/