Produktionsleder

Danfoss

Fuldtidsjob
Østjylland (Aarhus)

Danfoss Heating i Viby, som producerer ventiler, søger en kompetent produktionsleder, der kan lede, udvikle og motivere flere mindre produktionsteam. Det bliver dit ansvar at drive aktiviteter, som forbedrer kvalitet og produktivitet på tværs af fagområder sammen med dine medarbejdere. Du bliver en del af et tværfunktionelt og visionært lederteam, og din arbejdsplads bliver på lokationen i Viby.

Ansvar for den daglige produktion og kontinuerlig produktionsoptimering.
Som arbejdsleder for ca. 30 medarbejdere, som primært er faglærte, bliver det din mission at sikre, at produktionsapparatet udnyttes effektivt, og at forbedringer i kvalitet og produktivitet kontinuerligt finder sted. Med reference til fabrikschefen bliver du en nøglespiller, der sikrer, at produktionsplaner overholdes, og at den nødvendige kapacitet er tilgængelig.

Dine ansvarsområder vil i øvrigt være at:

  • Sikre fokus på høj sikkerhedsniveau på fabrikken.
  • Udvikle og forbedre kvalitetsværktøjer.
  • Gennemføre udviklingssamtaler.
  • Sørge for at produktionsmål overholdes, og sikre stabilitet i produktionen.
  • Medvirke til at øge fleksibilitet og omstillingsevne på hele fabrikken.
  • Du, med din naturlige gennemslagskraft, går i front på en tillidsvækkende måde og sikrer at dine medarbejdere alle har klare mål at arbejde efter.
  • Udvikle kompetenceniveauet så medarbejdere og afdelingen som helhed er gearet til at præstere på højeste niveau.

Teknisk lederprofil med erfaring fra produktionsindustrien.
Du har en teknisk, håndværksmæssig baggrund, gerne suppleret med minimum 4 års ledelseserfaring fra produktionsindustrien. Du er bekendt med serieproduktion og bearbejdning og montage af højkvalitetsprodukter. Du er vant til at arbejde systematisk med lean-værktøjer og kan dokumentere solide resultater fra dit tidligere arbejde.

For yderligere information om stillingen,er du velkommen til at kontakte Production Director, Lykke B. Spillehus på +45 2043 1927.
Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, og vi gennemgår derfor løbende ansøgninger. Stillingen tages ned, når rette kandidat er fundet.

Engineering Tomorrow
Vi lever i en verden med et voksende befolkningstal, stigende urbanisering og markante klimaændringer. I Danfoss udvikler vi effektive løsninger til at tage hånd om disse udfordringer. Vi skaber energieffektive løsninger, der reducerer madspild og forbedrer byernes luftkvalitet, ved at bruge digital teknologi til at gøre systemer smartere og mere forbundne - og vi udvikler nye måder at spare energi på til gavn for vores klima.

Bliv en del af Danfoss
Danfoss giver dig en unik mulighed for at udnytte dine kompetencer, få indflydelse og skabe en spændende karriere. Vi motiverer medarbejderne til at tage ansvar, gøre ekstraordinære ting og til at drive virksomheden, som var det ens egen forretning. Danfoss er en højtydende teknologivirksomhed. Vi giver dig mulighed for at udvikle dig både professionelt og personligt, samtidig med at der opretholdes en sund balance mellem arbejde og privatliv. Bliv en del af Danfoss’ verdensklassesteam på over 27.000 ansatte i 56 lande, der ’Engineer Tomorrow’ og skaber en bedre fremtid.


Ansøgningsfrist: snarest muligt

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Østjylland (Aarhus)
Klima, Miljø & Energi
Maskin & Design
Produktion, Logistik & Transport
Teknik & Teknologi
Data & analyse
Ledelse & Planlægning
Produktion
Teknik



Danfoss A/S - hurtigt overblik


Danfoss A/S
Danfoss A/S
If you want to create powerful engineering solutions, drive a sustainable future across infrastructure, food, climate and energy, Danfoss is where you’ll make a real impact.

Placering
Nordborgvej 81
6430 Nordborg
Logo: Danfoss A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.danfoss.com


Danfoss A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1371031/