Skoleleder til Kongeskærskolen

Bornholms Regionskommune

Fuldtidsjob
Bornholm

Besættes pr.
01-11-2019

Har du lyst til at være skoleleder på måske Danmarks smukkest beliggende folkeskole?

Vores skoleleder har valgt at gå på pension og derfor søger vi nu en skoleleder.

Hvordan er Kongeskærskolen?

En skole med stor opbakning i lokalområdet.

En lille skole med hele klasserækken fra 0.-9. klasse og SFO for 0.-3. klasse.

En skole, hvor børnene skal blive så dygtige, som de kan, og samtidig trives, mens de lærer.

En skole med velkvalificerede lærere til at varetage undervisningen.

En skole med et udviklet tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere.

En skole med engagerede forældre og skolebestyrelse

En skole med fastlagte dage med venskabsklasser ud i åben-skole-læring rundt på øen.

En skole med korte afstande – ledelsen tæt på – og med udviklingsfokus af professionelle læringsfællesskaber.

Vi har brug for en leder, der

  • sætter pris på arbejde i team – både i ledelsen og blandt medarbejderne.
  • vil videreudvikle vores professionelle læringsfællesskaber og styrke de lodrette læringsforløb
  • kan pædagogisk ledelse med en elevcentreret tilgang tæt på børnene.
  • er god til at kommunikere visioner og forventninger
  • har en stærk relationskompetence og pondus til at skabe engagement og motivation
  • i øvrigt kan alt det andet som lederen skal have styr på: personaleledelse, administrativ ledelse, faglig ledelse og strategisk ledelse.

Fakta om Kongeskærskolen
Vi er en skole med ca. 235 elever og 25 medarbejdere, fordelt i 2 storteams, en SFO og en administration med en skolesekretær, en skoleleder og en afdelingsleder. Se mere om skolen på hjemmesiden og på facebook https://kongeskaerskole.skoleporten.dk/sp og https://www.facebook.com/groups/931908433626489/.

Du vil i øvrigt som skoleleder på Bornholm komme til at arbejde tæt sammen med de øvrige skoleledere på øen. Vi er i gang med at udvikle folkeskolen på Bornholm under overskriften 'En fælles folkeskole'.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse. Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.

Ansættelsen er pr. den 01-11-2019.

Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via vores rekrutteringsserver, sådan at vi har modtaget den senest den 19-09-2019.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 39 2019. Bliver du indbudt til samtale, vil du blive bedt om at udfylde en personprofilanalyse.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Trine Møller Dorow på 56921003 eller 30181800 eller afgående skoleleder Lene Schäd, 56922940 eller mobil 24297421.

Bornholms Regionskommune
Bornholms Regionskommune er en stor organisation med ca. 3.500 medarbejdere, og samtidig en unik kommunal arbejdsplads: Vi udgør en region for sig og arbejder med strategier og projekter, som danske kommuner normalt ikke kan. Vi har ansvar for områder som turisme og erhvervsudvikling, og står selv for internationale samarbejder og EU-programmer. Vi har visionære planer for øens fremtid. Ikke mindst drømmen om at skabe et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.

www.brk.dk kan du læse mere om Bornholms Regionskommune.

www.brk.dk/taetsammen kan du læse om projekt Tæt sammen, hvor vi sætter fokus på kultur, fælles identitet og samarbejde, ved at beskrive de mange former for samarbejde i 12 fortællinger om regionskommunen.

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?
Målt på naturscenerier og kulturarv er Bornholm Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden. Vi ved, at potentielle tilflyttere har brug for information, råd og vejledning, og derfor er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm. Han kan bl.a. fortælle, hvordan han kan hjælpe med at skaffe et job til din ægtefælle.

Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 30 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på Http://næstestopbornholm.dk/

Ansøgningsfrist
19-09-2019 23:59


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøg inden 1 dag (19.09.2019)

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Bornholm
Humaniora
Organisation & Ledelse
Undervisning & Pædagogik
Administration
Ledelse & Planlægning
Socialvæsen
Undervisning



Bornholms Regionskommune - hurtigt overblik


Logo: Bornholms Regionskommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.brk.dk


Bornholms Regionskommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1371304/