Sygeplejerske til Sundhedsklinikken i Grindsted

Billund Kommune

Fuldtidsjob
Sydøstjylland

I Billund Kommune arbejder vi målrettet med at flere borgere modtager sundhedsindsatserne i vore Sundhedsklinikker. I Sundhedsklinikken tilbydes en bred vifte af sygeplejeindsatser herunder måltagning til kompressionsstrømper.

Har du lyst til:

  • At et selvstændigt arbejde, hvor netop dit engagement kan være med til at give borgere i Billund Kommune en god oplevelse af Sygeplejen og deres indsatser?
  • At være med til at sikre den forsatte udvikling af Sundhedsklinikken?
  • Et arbejde, hvor du kan udvikle dig såvel fagligt som personligt?

Vi forventer at du:

  • Har en bred klinisk erfaring, gerne suppleret med erfaring inden for specialer.
  • Kan arbejde selvstændigt, besidder overblik og handlekraft til at træffe beslutninger.
  • Kan udføre, formidle, koordinere og udvikle sygepleje.
  • Har en rehabiliterende tilgang til opgaveløsningen og ser muligheder for rehabiliterende tiltag i forhold til borgere, der kommer i Sundhedsklinikken.
  • Kan arbejde kreativt og udviklingsorienteret med de faglige, pædagogiske, administrative og samarbejdsmæssige opgaver.
  • Kan undervise, vejlede og støtte borgere i spørgsmål om sundhed og sygdom og dermed afklare, motivere og styrke beboernes rehabilitering.

Vi kan tilbyde:

  • Gode og fagligt kompetente kollegaer i en sygeplejerskegruppe, der hjælper hinanden og drager omsorg for hinanden.
  • Meget engagerede og fleksible kollegaer, som arbejder med borgeren i centrum ud fra visionen ”Ved fælles hjælp”.
  • En hverdag med spændende udfordringer på en arbejdsplads i udvikling.
  • En ledelse, der værdsætter initiativ og selvstændighed og som giver dig faglig sparring og opbakning.

Lidt om os:
Du bliver ansat i Sygeplejen i Billund Kommune, som består af 44 sygeplejersker. Nogle fungerer som centersygeplejersker, akutteam og andre i udekørende grupper. Vi søger en ny kollega, som bliver en del af et inspirerende arbejdsmiljø, hvor vi tror på, at nærvær, respekt og tillid gør vores arbejdsplads til et sted, hvor du kan trives og hvor der ikke er langt fra ide´ til handling.

Vores kerneopgaver er defineret således: ”Med respekt for borgerens selvstændighed og selvbestemmelse vil vi – gennem tværfaglig, professionel støtte, vejledning og omsorg – motivere den enkelte til at mestre livsudfoldelse og bevare identitet”.

Billund Kommune har fokus på rehabilitering og på at give borgeren det bedste hverdagsliv og den bedste livskvalitet. Sundhed tænkes ind som en naturlig del af de indsatser, som borgerne modtager i Sundhedsklinikken. Der arbejdes med udvikling af klinikkerne, således at tiltag i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse bliver en del af de tilbud, som klinikkerne kan tilbyde borgere.

Vores udgangspunkt for samarbejdet i Billund Kommune er værdierne dialog, udvikling og respekt, da vi ser det som grundlaget for trivsel for personale, borgere og pårørende.

Den ledige stilling mere konkret:
Stillingen er en fast stilling på 30 timer om ugen på sigt med mulighed for flere timer. Stillingen ønskes besat fra 1. november 2019 og består af dagvagter, enkelte weekendvagter kan forekomme i ferieperioder.

Ansøgning via Ofir rekrutteringssystem
Ansøgningsfrist den 25/9-2019 kl. 12. Ansættelsessamtalerne vil finde sted den 27/9-2019. Der indkaldes til samtalerne pr. mail.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til gruppeleder Trine Sørensen på tlf. 20803614 eller på e-mail tso@billund.dk. eller til leder af Sygeplejen Anette Frahm på tlf. 25557484 eller på e-mail afr@billund.dk


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøg inden 2 dage (25.09.2019)

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Sydøstjylland
Medicinal & Sundhed
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed
Undervisning



Billund Kommune - hurtigt overblik


Logo: Billund Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.billund.dk


Billund Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1376212/