1-årigt vikariat som afdelingslæge til affektivt team, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense

Region Syddanmark

Vikariat
Fyn
Sønderjylland

Vi søger pr. 1. oktober 2019 eller hurtigst muligt derefter en vikar for afdelingslæge til vores ambulante team, Affektivt team. I teamet udreder, diagnosticerer og behandler vi børn og unge inden for det affektive område i aldersgruppen fra 7 - 19 år. Du vil som vikar for afdelingslæge indgå i Affektivt team sammen med flere overlæger og være særligt tilknyttet hele det affektive område i forhold til børn til og med 15 år. Stillingen er et 1-årigt vikariat.

Affektivt team løser opgaver på hoved-, regions- såvel som højt specialiseret niveau inden for områderne affektive lidelser, OCD, angst, personlighedsforstyrrelser og selvmordsforebyggelse. Afdelingen har løbende intern undervisning og ekstern supervision, og som vikar for afdelingslæge vil du indgå i undervisning og vejledning af yngre læger og andre personalegrupper.

Som vores nye vikar for afdelingslæge bliver du en del af en større lægegruppe med både speciallæger og yngre læger under uddannelse.

Dine kompetencer

  • Du er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, gerne med erfaring inden for det affektive område
  • Du har gode samarbejdsevner - også i komplekse krydsfelter, hvor du arbejder netværksbaseret, tager initiativ og ansvar

Vi tilbyder

  • En spændende stilling, hvor du får mulighed for at arbejde med udredning og behandling på det affektive område
  • Dedikerede kollegaer
  • Mulighed for at udfolde dine faglige og personlige kompetencer

Om afdelingen

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense er en del af Psykiatrien i Region Syddanmark. Afdelingen er regionens universitetsafdeling på det børne- og ungdomspsykiatriske område. Ifølge specialeplanen dækker BUP-O Fyn for patienter på hovedfunktionsniveau, og hele Region Syddanmark for patienter på regions- og højt specialiseret niveau. Det skaber muligheder og perspektiver i vores daglige arbejde og faglige udvikling.

Vi vægter forskning og uddannelse højt og ønsker, at afdelingen vedvarende befinder sig i toppen af dansk børne- og ungdomspsykiatri.

Børne- og ungdompsykiatrien i Region Syddanmark er organiseret i to selvstændige afdelinger. I vores afdeling har vi organiseret os i fire funktionsområder. Vores ambulatorier arbejder i teams inddelt efter diagnosegrupper. Afdelingen har et døgn- og dagafsnit med 22 senge og herunder regionens fire børnesenge.

Afdelingen har i alt omkring 170 ansatte.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem FAYL og Regionernes Lønnings- og Takstnævn og er omfattet af lokalløndannelse. Dette betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau. Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på tre måneder.

Hvis du vil vide mere

Du er velkommen til at høre mere om stillingen hos ledende overlæge Ulla Skov Jørgensen på tlf. 99 44 86 04 eller pr. mail via vores sikre e-postkasse psykiatrisygehuset@rsyd.dk (husk at skrive att: BUP-O i emnefeltet).

Ansøgningsfristen er den 23. september 2019. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 25. september 2019.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Ansøgningsfrist d. 23.09.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Vikariat
Fyn
Sønderjylland
Medicinal & Sundhed
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen



Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1380006/