Chefkonsulent med fagligt medansvar for sundhedsaftalearbejdet

Region Syddanmark

Fuldtidsjob
Fyn
Sydøstjylland
Sønderjylland

Kan du se dig selv i en central rolle i forhold til sekretariatsbetjening af tværsektorielle politiske og administrative fora på sundhedsområdet? Vil du være med til at udmønte den syddanske sundhedsaftale og bidrage til at realisere det nære og sammenhængende sundhedsvæsen? Og vil du være en del af et ledelsesteam, som skal ny-etableres? Så er det måske netop dig, vi søger, som ny chefkonsulent.

Stillingen

Du får sammen med afdelingschefen det faglige medansvar for videreudviklingen og understøttelsen af arbejdet med sundhedsaftalen. Det indebærer, at du har en central rolle i sekretariatsbetjeningen af de tværsektorielle politiske og administrative fora, som er etableret i forbindelse med sundhedsaftalen mellem de 22 kommuner og Region Syddanmark.

Desuden indgår du i ledelsesteamet i Tværsektorielt samarbejde sammen med afdelingschefen og afdelingens anden chefkonsulent (som aktuelt også er i opslag). Derved kommer du til at bidrage til udviklingen af afdelingen og til at sætte strategisk retning for samme.

Udover dette vil dine primære opgaver være:

  • At samarbejde, vejlede og sparre med medarbejdere på sundhedsaftaleområdet.
  • At bidrage til at udarbejde og kvalitetssikre afdelingens produkter, så som sagsfremstillinger, notater, projektbeskrivelser o. lign.
  • At varetage egne opgaver, typisk opstart og igangsættelse af nye, store indsatser, som fx kan være budgetstof eller opgaver, hvor vi skal bidrage på nationalt plan i arbejdsgrupper.

Dine tætteste samarbejdspartnere i det daglige findes både i og udenfor regionshuset, i sygehusene, kommunerne og på praksisområdet.

Din profil

Vi forventer, at du kan dokumentere et godt og solidt kendskab til sundhedsaftaleområdet, herunder har du viden om rammer og vilkår i de forskellige sektorer samt indsigt i de væsentligste, aktuelle ”dagsordener” i sygehusene, på praksisområdet og i kommunerne.

Desuden forventer vi, at du:

  • Har stor erfaring med dagsordensproduktion og sekretariatsbetjening af politiske som administrative fora.
  • Har oparbejdet stor praktisk, faglig indsigt i sundhedsvæsenet og det tværsektorielle samarbejde.
  • Har en længerevarende uddannelse af samfunds- eller sundhedsvidenskabelig karakter.

Derudover forventer vi, at du har stærke skriftlige og mundtlige kommunikative evner, herunder evner for at kommunikere og forklare mål og strategier, at du har erfaringer med at arbejde i en politisk styret organisation og interesse i at medvirke til at udvikle sundhedsvæsenet organisatorisk og indholdsmæssigt til gavn for borgerne.

Hvad angår din personprofil er det vigtigt, at du arbejder anerkendende, inddragende og respektfuldt, samt konstruktivt og løsningsorienteret. Som person håber vi, at du er entusiastisk, systematisk og analytisk. Det er desuden vigtigt, at du er tilgængelig for medarbejdere, ledelse og kolleger i resten af regionshuset, samt for vore samarbejdspartnere i kommunerne. Har du ikke ledelseserfaringer, så forventer vi, at du har en leder i dig og også lyst til ledelse.

Om os

Afdelingens kerneopgave befinder sig på et område, der er i rivende udvikling, og som samtidig har stor bevågenhed hos politikere, chefer og borgere. Vi skal som region understøtte udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, og det skal vi som afdeling levere ind i.

Vi har fleksibel arbejdstilrettelæggelse og der er frihed under ansvar til at løse opgaverne. Samtidig arbejder vi på at blive bedre til at bruge hinandens erfaringer og viden, og vi arbejder med at opbygge en forbedringskultur.

Vi er en arbejdsplads, som sikrer faglige og personlige udviklingsmuligheder. Vi har ind i mellem meget travlt, men der er også plads til forskellighed og et godt grin. I afdelingen er vi aktuelt 18 ansatte.

Vilkår

Dit arbejdssted er Regionshuset i Vejle. Der er tale om en fuldtidsstilling (37 timer ugentligt). Løn og ansættelsesvilkår er i forhold til gældende overenskomst.

Tiltrædelse snarest muligt.

Yderligere information

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Kurt Æbelø på telefon 2920 1232 eller på mail kae@rsyd.dk.

Du kan desuden orientere dig yderligere i job- og kravprofilen, som du finder her.

Din ansøgning

Der er ansøgningsfrist den 29. september 2019. Vi forventer at afholde første samtalerunde den 9. oktober og anden samtalerunde 24. oktober 2019. Mellem samtalerne vil du eventuelt blive bedt om at gennemføre tests.

Vi gør opmærksom på, at vi samtidig med denne stilling, har en anden chefkonsulentstilling i opslag. Ønsker du at søge begge stillinger, skal du indsende to ansøgninger.


Ansøgningsfrist d. 29.09.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Fyn
Sydøstjylland
Sønderjylland
Medicinal & Sundhed
Samfundsvidenskab
Ledelse & Planlægning
Organisation & Forening
Politik & Samfund



Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1381087/