Regionschef for service, montage og salg i Danmark

SKOV A/S

Fuldtidsjob
Midtjylland

Regionschef for service, montage og salg i Danmark

Har du evnen og lysten til at videreudvikle SKOVs samlede forretning på hjemmemarkedet, Danmark, ved at give kunderne en effektiv og enestående oplevelse i salgs-, montage- og servicefasen? Så er du måske den Regionschef, vi søger.
Udvikling af service- og montageforretningen
Med reference til SKOVs CSO og som del af ledergruppen i Markets bliver du ansvarlig for alle salgs-, installations- og serviceaktiviteter i Danmark. Det bliver din opgave at lede, motivere og udvikle regionens medarbejdere, som består af:

  • 11 montagefolk
  • 10 serviceteknikere
  • 1 salgschef, som er chef for 4 sælgere

Du skal sammen med dine medarbejdere effektivisere montage- og serviceleverancerne, så den samlede forretning på det danske marked fortsat optimeres og udvikles. Dette vil bl.a. kræve, at du etablerer og udvikler samarbejdet med service- og installationspartnere.

Udviklingen af salget i Danmark vil ske i tæt samarbejde med salgschefen, som har et meget selvkørende og erfarent team.

For at få succes forestiller vi os, at du

  • har en teknisk uddannelse som håndværker, maskinmester, ingeniør eller tilsvarende kombineret med solid kommerciel erfaring. Alternativt har du en kommerciel uddannelse kombineret med solid teknisk erfaring.
  • har minimum 5 års erfaring med ledelse af et større team af medarbejdere indenfor service- og montage. Erfaring med distanceledelse er et krav.
  • er strategisk tænkende, resultatorienteret og kommercielt anlagt og dermed forstår hele værdikæden fra første kundekontakt til after-sales-service.
  • er en synlig leder, der har øje for potentialet i nye idéer og i mennesker omkring dig, og du kan skabe den struktur og det overblik, der skal til for at skabe resultater.
  • har et smittende engagement, et stort drive og en naturlig autoritet, og du opnår følgeskab fra dine medarbejdere og kolleger gennem involvering, lydhørhed og en stærk prioritering.
  • er hjemmevant i Microsoft Office og Projects og behersker dansk og engelsk på højt niveau.

Stillingen indebærer ca. 50 rejsedage om året, primært i Danmark.

Sæt dit præg på fremtiden i en virksomhed med stort potentiale
Du får en enestående mulighed for at drive fremtidens struktur, processer og udvikling i Region Danmark. Du kommer til at samarbejde med stærke faglige kompetencer i en forandringsvant organisation med fokus på vækst og tilfredse kunder og medarbejdere. Arbejdsstedet er på vores hovedkontor i Glyngøre.

Ansøgning
Stillingen ønskes besat hurtigt, så vi vurderer ansøgningerne løbende. Du sender din ansøgning vedlagt relevante bilag ved at klikke på "Ansøg" snarest muligt men senest 6. oktober 2019.

SKOV is an industry leader on the international market for climate control and farm management of animal production. We develop, produce and market systems and components for ventilation systems, livestock house air cleaning and production control. We create climate for growth, regardless of where in the world our customers and partners conduct their business.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 06.10.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Midtjylland
Fødevarer & Veterinær
Marketing & Business
Maskin & Design
Organisation & Ledelse
Teknik & Teknologi
Ledelse & Planlægning
Salg
Teknik



SKOV A/S - hurtigt overblik


Placering
Hedelund 4, Glyngøre
7870 Roslev
Logo: SKOV A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


SKOV A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1381147/