Erfaren datamanager til VIVE

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Er du VIVEs nye datamæssige rygrad, der har styr på alt fra data- management over datasikkerhed til datawarehouse?

Kontakt
Hans Hummelgaard Forsknings- og analysechef, Cand.oecon. T: 42 40 81 41 hahu@vive.dk

Data er afgørende for VIVEs arbejde med at skabe viden til velfærdssamfundets udvikling, borgernes levevilkår og indretningen af den offentlige sektor. Foruden vores egne surveydatasæt har vi en stor projektdatabase i Danmarks Statistik og en række projekter i Sundhedsdatastyrelsen. Som datamanager får du derfor en afgørende rolle som VIVEs datamæssige rygrad.

Ansvar for let tilgængelige data og indflydelse på datastrategi
Du får som datamanager et udfordrende arbejde med at gøre data let tilgængelige for VIVEs forsknings- og analyse­medarbejdere.

Dine opgaver og ansvarsområder:

  • Datamanagement, herunder styring af brugeradgange, performance, datasikkerhed og ansvar for projektdatabasen.
  • Ansvar for kommunikationen om dataleverancer, projektgodkendelser mv. mellem Danmarks Statistik og VIVEs registermedarbejdere.
  • Ansvar for opbygning og vedligeholdelse af datawarehouse.
  • Styring af datasikkerhedsprocedurer for forsknings- og analysedata i samarbejde med de ansvarlige forskere og analytikere.
  • Rådgivning om reglerne for adgang til data.
  • Skabe overblik over VIVEs egne datasæt og i et vist omfang også centrale datasæt uden for VIVE, så medarbejderne hurtigt kan få overblik over datamulighederne.
  • Indgå i de strategiske overvejelser om VIVEs datainfrastruktur set i sammenhæng med infrastrukturen i det omgivende samfund.

Vi forestiller os derfor, at du har:

  • Betydelig erfaring med datamanagement i en større organisation.
  • Stor erfaring med at kommunikere med Danmarks Statistik om leverancer af registerdata til forsknings- og analyseprojekter, projektindstillinger mv.
  • Erfaring med SAS og eventuelt Stata.
  • Kendskab til danske personregistre, herunder Danmarks Statistiks og Sundhedsdatastyrelsens registre samt gerne til spørgeskemaundersøgelser og -data.
  • Flair og interesse for at videreudvikle dataområdet
  • Kendskab til persondatalovgivningen.
  • En systematisk arbejdsform og gode kommunikations- og samarbejdsevner.

Vi tilbyder:

  • Et inspirerende og stærkt tværfagligt miljø med fokus på at skaffe ny viden til løsning af velfærdssamfundets udfordringer.
  • Meget kvalificerede og engagerede kollegaer.
  • Fleksibel arbejdstid
  • Et godt socialt miljø med en uhøjtidelig omgangstone.
  • Gode betingelser for at udvikle dig i jobbet.
  • Du får arbejdsplads i centrum af København.

Ansættelsesvilkår
Som erfaren datamanager bliver du tilknyttet afdelingen VIVE Effektmåling og du ansættes i henhold til den relevante overenskomst, sandsynligvis mellem Akademikerne og Finansministeriet. Af­hængigt af uddannelse og erfaring vil du blive ansat som specialkonsulent eller tilsvarende niveau. Der vil ligeledes være mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Vil du vide mere om VIVE eller jobbet?
Du kan læse mere om VIVEs arbejde her på vores hjemmeside, www.vive.dk. Du er også meget velkommen til at kontakte forsknings- og analysechef Hans Hummelgaard på mail hahu@vive.dk eller på tlf. 42 40 81 41.

Ansøgning:
Vi skal have modtaget din motiverede ansøgning, CV og eksamensbeviser senest torsdag den 3. oktober 2019 kl. 12.00. Du søger stillingen via vores elektroniske rekrutteringssystem og bilag uploades sammen med ansøgningen.

Klik på dette link for at søge jobbet gennem det elektroniske rekrutteringssystem.

VIVE ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 03.10.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Data & analyse
Forskning & Udvikling
Økonomi & Forvaltning



VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - hurtigt overblik


VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd blev oprettet den 1. juli 2017 efter en fusion mellem SFI og KORA og er en uafhængig statslig institution under Økonomi- og Indenrigsministeriet. VIVE står for Viden til Velfærd, og centeret leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og den offentlige sektor. VIVE beskæftiger sig med de samme emneområder og typer af opgaver som de to hidtidige organisationer.

Placering
Herluf Trollegade 11
1052 København K
Logo: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://vive.dk/


VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1381351/