Projekteringsleder/-chef til NCC Building i Aarhus

NCC

Fuldtidsjob
Sydøstjylland
Østjylland (Aarhus)

Ansøgningsfrist: 21-10-2019 -

Kunne du tænke dig at lede projekteringen af større byggeprojekter, hvor du selv er med til at sammensætte dit drømmeteam og arbejde med de nyeste metoder inden for virtual design & construction (VDC)?
Hos NCC Building får du et bredt, professionelt netværk i byggebranchen og et stærkt fagligt forum af ligesindede projekteringsledere, som hjælper dig godt på vej.
Og hvis du har en drøm om at gøre karriere inden for projekteringsledelse, så har vi karrierevejen til dig.
Gør projektet byggeklart
I NCC Building er vi godt i gang med større kontor-, bolig- og butiksbyggerier i Jylland og på Fyn. Eksempler på byggeprojekter, som vi arbejder med lige nu, er bolig- og erhvervsbyggeriet Nicolinehus i Aarhus, en kontorbygning på Frederiks Plads i Aarhus, et boligtårn (Horisont) i Ålborg og en ny skole i Brande.

Som en del af ProjektDesign kommer du til at lede totalentrepriser i tilbuds- og projekteringsfasen i tæt samarbejde med projektchefen og produktionschefen. Det er dit ansvar at indfri bygherrens behov og ønsker til byggeriet og sikre, at alle aftaler og dokumenter er i hus, så byggeriet kan sættes godt i gang. Konkret bliver det din opgave at:

  • deltage i sammensætning af det interne projektteam og det eksterne rådgivningsteam fra projekt til projekt
  • lede projektgruppen, inkl. mødeledelse, kontraktforhandling, udforme og overholde tidsplaner og være medansvarlig for budgettering
  • styre projekteringen frem til udarbejdelse af et projektmateriale og sørge for, det lever op til kvalitet, myndighedskrav, budget, tidsplan, samt at det er bygbart og lever op til kontrakten med bygherren
  • indgå i tæt eksternt samarbejde med ingeniører, arkitekter, bygherrer og myndigheder samt balancere krav og ønsker med økonomiske og lovgivningsmæssige begrænsninger.

Uendelige samarbejdsmuligheder ind og ud af huset
Som projekteringsleder i NCC sidder du bestemt ikke alene. I ProjektDesign får du 12 dygtige kolleger, bl.a. 5 andre projekteringsledere, som du indgår i tæt sparring med. Derudover består teamet af kompetencer inden for tekniske installationer, bæredygtighed, certificering, facilitering, tilbudsgivning m.m., som du altid kan trække på.

Udover dit stærke bagland får du et bredt, eksternt netværk i branchen, når du selv er med til at stable dit rådgivningsteam på benene. Her samler du de arkitekter og ingeniører, som skal med på holdet for at gøre bygherrens drøm til virkelighed.

Vær med på forreste række af den teknologiske udvikling – mens vi støtter din
I NCC er vi altid med på beatet, så du kommer til at arbejde med det nyeste nye inden for VDC, mens vi har stærkt fokus på din karrieremæssige udvikling.

”Du får mulighed for at være med i pilotprojekter, hvor vi tester brugen af nye teknologier i projekteringen og på byggepladsen for at gøre ting smartere og nemmere. Her udforsker vi brugen af eksempelvis droner, augmented og virtual reality i tæt samarbejde med vores VDC-afdeling. Og udover at du altid har den nyeste værktøjskasse ved hånden, har vi også udviklet interne fagkurser, uddannelsesforløb og karriereveje i NCC, som kan give dig det, du har brug for,” siger senior projekteringschef Thorsten Staub Jürgensen.

Erfaring fra byggebranchen og et godt projektledergen

  • Du er uddannet ingeniør, konstruktør eller arkitekt.
  • Du har erfaring fra byggebranchen, og du kender til samarbejdet mellem bygherre, myndigheder og øvrige partnere i et byggeprojekt.
  • Du har projektlederkompetencerne i orden, så du altid har det store overblik, når du planlægger og udfører de forskellige faser af et projekt.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring som projekteringsleder.
  • Det er en fordel, hvis du kender til VDC og BIM og har lyst til at lære mere.

Du har gode samarbejdsevner, og du er god til at snakke med mange forskellige mennesker og sikre en fælles forståelse. Det ligger dig naturligt at forhandle, prioritere og træffe beslutninger, når det gælder.

Interesseret?
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte senior projekteringschef Thorsten Staub Jürgensen på +45 41 70 40 35. Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder først samtaler med egnede kandidater til stillingen når ansøgningsfristen er udløbet.

NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid, respekt og pionerånd. Som bygge- og anlægsvirksomhed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Du kan se mere om os på www.ncc.dk.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 21.10.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Sydøstjylland
Østjylland (Aarhus)
Anlæg, Byggeri & Konstruktion
Arkitektur, Kunst & Design
Teknik & Teknologi
Arkitektur & Design
Konstruktion & Beregning
Ledelse & Planlægning
Projektledelse
Teknik
Økonomi & Forvaltning



NCC - hurtigt overblik


Placering
Østmarken 3B
2860 Søborg
Logo: NCC
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
http://www.ncc.dk/da/OM-NCC/Presse/Klaus-Kaaes-Gasteblog/

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.ncc.dk


NCC i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1381427/