Vangeboskolen søger dansklærer til udskolingen

Rudersdal Kommune

Fuldtidsjob
Nordsjælland

Om jobbet
Vi har de dejligste børn at arbejde med og de skønneste kolleger at gøre det sammen med!
Trænger du til forandring og nye udviklingsmuligheder? Vi søger en engageret lærer, der hovedsageligt kan varetage danskundervisningen på udskolingen og i indeværende skoleår helt konkret i samarbejde med en herlig fagmakker på 7. og 8. årgang. Hvilke linjefag eller kvalifikationer, du derforuden besidder, må vi forsøge at indtænke i vores skema. Samfundsfag eller historie vil være en force i kommende skoleår. Endelig skal du indgå i et energifyldt teamsamarbejde omkring 8. årgang.

Din profil
Stillingen er en fuldtidsstilling, og vi forventer, at du har en læreruddannelse bag dig. Erfaring vil være en stor fordel, men ikke et krav. Du skal først og fremmest have en åben og rummelig tilgang til alle børn på skolen og i særdeleshed være nysgerrig omkring de elever, som du har ansvaret for. Vi ønsker at rumme alle børn på skolen, og derfor lægger vi vægt på, at du ser, hører og prøver at forstå hvert enkelt barn og tænke varierede didaktiske tilgange og samarbejdsflader. Du skal være positiv indstillet over for os – dine kolleger, også når hverdagen bliver presset eller du udfordres i din praksis.
Vores elever er grundlæggende dygtige og motiverede – den slags børn skal du synes om at arbejde med!

Derfor skal du vælge os
Vi vægter vores fællesskaber på skolen, og lever vores værdier: fællesskab, respekt, tryghed og engagement. Du har chancen for at blive en del af en skole i spændende udvikling, som blandt andet er optaget af synlig læring, digitalisering, feedback, professionelle læringsfællesskaber og det, du brænder for. Vægter du også det tætte teamsamarbejde og har tilpasse ambitioner på elevernes vegne, så kan vores skole blive din fremtid. Din madpakke klarer skolens kok!
Kollegialt sætter vi pris på hinanden og vægter humor i en travl hverdag.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse snarest muligt, men vi har naturligvis tid til at vente på dig, hvis du er den rette her hos os.
Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.

Om os
Vangeboskolen er en smuk skole beliggende for enden af en blind vej omkranset af smuk bøgeskov og en lille sø. På skolen går knap 400 nysgerrige elever og vi er omkring 40 medarbejdere omkring dem. Forældreflokken er engagerede og samarbejdende. Vi er en to-sporsskole, der ikke kun på de små årgange, men også over resten af skolen har et tæt og konkret samarbejde børnene og de voksne imellem på årgangen. Skolens ledelsesteam består af tre ledere, der vægter alle medarbejderes nysgerrighed og åbenhed omkring egen praksis.

Vores elevgruppe fordrer kvalitet i undervisningen både på indhold og form. Vi vægter i samarbejde med eleverne faglig progression i tæt relation til trivsel og udvikling. Skolen er kendetegnet ved en række spændende tiltag, bl.a. iPads til alle elever fra 2.kl. og ”Madstationen”, som er et pædagogisk elevprojekt med fremstilling af et dagligt frokostmåltid. Vi har gode faglokaler og bruger udearealerne i den daglige undervisning.

Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Samtaler: Vi afholder løbende samtaler ultimo september.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Ingelise Tingdal Rasmussen
Skoleleder
itra@rudersdal.dk
Tlf.: 46114660
Tlf.: 72684668
Ansøgningsfrist:
27. september 2019


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 27.09.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Nordsjælland
Humaniora
Undervisning & Pædagogik
Ledelse & Planlægning
Socialvæsen
Undervisning



Rudersdal Kommune - hurtigt overblik


Logo: Rudersdal Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.rudersdal.dk


Rudersdal Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1381487/