Lønmedarbejder til Københavns Universitet

Københavns Universitet (KU)

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Har du flere års erfaring med løn- og lønrefusionsarbejde, måske endda i SLS og HR-løn og har du mod på nye udfordringer? Vores erfarne lønkonsulent har valgt at gå på pension, og vi søger derfor en medarbejder til lønteamet i Sektionen for Løn og Analyse på Københavns Universitet med tiltræden snarest muligt.

HR på Københavns Universitet er organiseret i tre HR-centre samt et mindre, specialiseret Fælles HR, hvor Løn og Analyse er en af fire sektioner. Lønteamet forestår bl.a. udbetaling af timeløn, honorarer, andre engangsudbetalinger og tilsvarende driftsopgaver, men også rådgivning og vejledning af HR-centrene om løn- og refusionsopgaver. Endelig varetager vi de regnskabsmæssige opgaver som afstemning af diverse lønkonti. Ud over den daglige drift skal sektionen i det kommende år arbejde med effektiviseringer af driften, herunder gennem digitalisering af processer.

Vi er 17 medarbejdere i sektionen, hvoraf 10 indgår i lønteamet. Du refererer til lederen af Løn og Analyse. Lønteamet er opdelt i mindre drifts-grupper og bruger de daglige tavlemøder til at omfordele opgaver og sikre overblik og prioritering.

Arbejdsopgaver
Dine primære arbejdsopgaver vil blive

  • anvisning af timeløn og engangsbetalinger via Statens LønSystem (SLS),
  • masseindrapportering af løn gennem HR-løn,
  • refusionssøgning og opfølgning på afstemning af lønregnskabsposter,
  • kontrol og fejlretning af løn og lønposteringer,
  • udbetaling af feriegodtgørelse og særlige feriedage,
  • indberetning og kontrol med konteringer og afvigende konteringer, og
    kontakt til HR-centre og institutter samt besvarelse af henvendelser fra de ansatte.

Vi søger en kollega, som har

  • en kontorfunktionæruddannelse,
  • en del års erfaring med lønsagsbehandling, gerne i SLS og HR-Løn
  • kendskab til det statslige overenskomstområde, meget gerne fra universitetsverdenen
  • kendskab til skatte- og lønberegninger
  • Kendskab til E-indkomst er en fordel
  • en stærk fællesskabsfølelse og som ikke er bange for at give kolleger en hjælpende hånd.

Som person lægger du vægt på at yde en god service med et højt fagligt niveau. Du har humor og indgår let i samarbejde med både kolleger og brugere. Du arbejder selvstændigt, struktureret og med blik for detaljen.

Vi tilbyder:

  • Spændende arbejdsopgaver med mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Et uformelt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og arbejdsglæde
  • Engagerede og kompetente kolleger på en ganske særlig arbejdsplads
  • Gode muligheder for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden. Vi har i perioder meget travlt, men lægger samtidig vægt på, at arbejds- og privatliv hænger sammen.

Yderligere oplysninger
Vi forventer at holde samtaler i uge 41.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Lærke Porsgaard (ferie i uge 38-39) på tlf. 93 56 55 22 / mail L.Porsgaard@adm.ku.dk eller lønkonsulent Pia Persson på tlf. 35 32 27 33/ mail pini@adm.ku.dk.

Løn og ansøgning
Stillingerne er på fuld tid. Aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomst) samt organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK-Stat) med indplacering i løngruppe 3, sats 1 eller sats 2 afhængig af kvalifikationer. Der er mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Send ansøgning bilagt cv samt dokumentation for uddannelse elektronisk via Jobportalen (tryk på linket "Søg stillingen" nederst i opslaget), så den er universitetet i hænde senest den 27. september 2019.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt
Lærke Porsgaard
E-mail: l.porsgaard@adm.ku.dk

Info
Ansøgningsfrist: 27-09-2019

Ansættelsesdato: 01-11-2019

Afdeling/Sted: Fælles HR, Løn og Analyse


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 27.09.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Økonomi & Revision
Data & analyse
Økonomi & Forvaltning



Københavns Universitet (KU) - hurtigt overblik


Københavns Universitet (KU)
Københavns Universitet (KU)
Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

Placering
Nørregade 10
1165 København K
Logo: Københavns Universitet (KU)
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.coursera.org/ucph

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.ku.dk


Københavns Universitet (KU) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1381524/