Fuldmægtig ved Forsvarsakademiet

Forsvaret

Fuldtidsjob
Udlandet (øvrige)

Fuldmægtig ved Forsvarsakademiet

Fuldmægtig ved Forsvarsakademiet

Forsvarsakademiet (FAK) har brug for en AC fuldmægtig til det nyoprettede Center for Stabiliseringsindsatser (CFS) med henblik på at udvikle og implementere projekter i ramme af det danske Freds- og Stabiliseringsprogram, der hører under Forsvarsministeriet.

Om os
Forsvarsakademiet udvikler og producerer forskning, udvikling, rådgivning og formidling inden for de militære kernekompetencer på et vidensgrundlag, der i hovedsagen udgøres af militær strategi, militær ledelse, militære operationer, militær teknologi, militær historie, krigsteori og kulturforståelse. Forsvarsakademiet har siden 2014 været engageret i stabiliseringsprojekter i Afghanistan og Pakistan og med det nyoprettede center vil akademiet tilføre yderligere fokus på stabiliseringsindsatser og stabiliseringsoperationer i dette samt andre af Forsvarsministeriets prioriterede stabiliseringsområder.
Det nyoprettede CFS består foruden den nærværende fuldmægtigstilling af en chefkonsulent, som du vil være direkte placeret under organisatorisk.

Om stillingen
Vi søger en fuldmægtig til den fortsatte udvikling og implementering af Forsvarsakademiets stabiliseringsprojekter i rammen af Forsvarsministeriets stabiliseringsprogram. Det hidtidige arbejde har især haft fokus på Afghanistan og Pakistan, og vi er på nærværende tidspunkt ved at etablere nye projekter, blandt andet i landende omkring Guineabugten og i Ukraine. Stillingen vil primært bestå af opgaver relateret til udvikling af projekter inden for ét eller begge områder under hensyntagen til stabiliseringsfondens målsætninger samt den aktuelle situation i indsatsområderne. Derudover vil stillingen indbefatte drift og videreførelse af eksisterende projekter.
Stillingen beror i høj grad på evnen til at overskue udvikling og status i forskellige projekter. Du vil få ansvaret for enkelte områder og projekter, men du vil også skulle agere sparringspartner i øvrige projekter. Stillingen indbefatter en anseelig grad af rejseaktivitet – eksempelvis til Afghanistan, Pakistan, Ghana og Ukraine – og en del mødeaktivitet med eksempelvis militære uddannelsesinstitutioner. Stillingen indbefatter derudover også en del research- og forskningsopgaver (herunder publicering af artikler/policy briefs), hvor du vil skulle bidrage med relevant og aktuel viden, alene såvel som i samspil med andre.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse, der har bibragt dig relevante kompetencer inden for stabiliseringsområdet. Vi forventer, at du har mindst 2 års erfaring med projektorienteret arbejde indenfor stabiliseringsindsatser i militært regi.
Vi ser desuden gerne, at du har erfaring med at begå dig i relevante internationale netværk, og at du kan samarbejde med folk fra andre institutioner – danske såvel som udenlandske. Da stillingen forudsætter indblik i aktuelle sikkerhedspolitiske problemstillinger, ser vi gerne, at du har erfaring med relevante sikkerhedspolitiske problemstillinger, og at du har kendskab til sikkerhedsdynamikker i eksempelvis Afghanistan, Pakistan, Ukraine og Guineabugten.
Vi forventer, at du har erfaring fra en politisk styret organisation, og et kendskab til Forsvaret og dets institutioner. Det vil være en stor fordel, hvis du har relevant erfaring fra Forsvarsakademiet. Vi ser desuden gerne, at du har kendskab til danske stabiliseringsindsatser generelt, samt at du har erfaring med at samarbejde med Forsvarskommandoen, Forsvarsministeriet, eller andre relevante myndigheder.
Der vil blive lagt vægt på, at du har erfaring med at arbejde i mindre teams på konkrete projekter, og kan udvise fleksibilitet i forhold til forestående opgaver, at du er en holdspiller, og at du kan holde hovedet koldt i pressede situationer.
Det er en fordel – men ikke et krav – såfremt du har publiceret materiale omhandlende stabiliseringsindsatser samt har erfaring med redigering af publikationer. Endvidere vil eventuelt erfaring med at rejse i et eller flere af de pågældende lande indgå i den samlede vurdering af din ansøgning.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som fuldmægtig og aflønnet efter den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten på basisløntrin 4 – 8. Der er til stillingen knyttet et anciennitetsafhængigt rådighedstillæg. Derudover vil der, afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 % af basisløn og pensionsgivende tillæg og 9,0 % af rådighedstillægget.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos ledere af CFS, Chefkonsulent David Vestenskov på dave@fak.dk eller +45 41319576. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 728 19143.

Ansøgningsfristen er 29. september 2019 og vi forventer at afholde samtaler snarest herefter med ansættelse hurtigst muligt.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets Koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARSAKADEMIET
På Forsvarsakademiet uddanner vi fremtidens ledere i Forsvaret, så de bliver nogle af de dygtigste i NATO. Vores uddannelser er forankret i den militære profession inden for både Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet samt de elementer, der går på tværs af de tre værn. Uddannelserne spænder over de grundlæggende sergent- og officersuddannelser i et af de tre værn eller som sprogofficer, over videreuddannelseskurser og enkeltstående kurser for Forsvarets ansatte, til Master i Militære Studier. Alle videregående uddannelser er baseret på forskning inden for vores tre kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse, som bliver varetaget af akademiets fem institutter. Udover at levere forskningsbaseret undervisning bruges vores militære viden også bredt i og uden for Forsvaret til gavn for samfundet, vores allierede og øvrige partnere. Akademiet har et stort netværk af samarbejdsparter ved både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Læs mere om Forsvarsakademiet på: fak.dk
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 29.09.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Udlandet (øvrige)
Administration
Humaniora
Samfundsvidenskab
Forskning & Udvikling
Kommunikation & Media
Politik & Samfund
Undervisning



Forsvaret - hurtigt overblik


Forsvaret
Forsvaret
Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Placering
Lautruphøj 1-5
2750 Ballerup
Logo: Forsvaret
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.forsvaret.dk


Forsvaret i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1381624/