Koordinerende sagsbehandler til Ungeindsatsen i Hillerød

Hillerød Kommune

Fuldtidsjob
Nordsjælland

Koordinerende sagsbehandler søges til den sammenhængende Ungeindsats (37 timer – mulighed for 32 timer)

Brænder du for at gøre en forskel for unge mennesker i Hillerød Kommune med psykiske funktionsnedsættelser og/eller sociale problemer?

Hvis du kan svare bekræftende på det så er du måske vores nye kollega!

Du vil blive ansat i Hillerød Uddannelses- og Vejledningscenter (HUV). HUV danner rammerne om den sammenhængende og koordinerede ungeindsats. På HUV har vi samlet ressourcer og kompetencer på tværs af forvaltninger og fagligheder, der arbejder med unge - herunder Jobcenter, socialindsats og virksomhedsservice. Der er samtidig et tæt samarbejde med skoleafdelingen, ungdomsuddannelserne, UU, PPR, SSP, familieafdelingen og andre aktører på ungeområdet.

HUV er organiseret i to primære teams, team Aktivitetsparat og team Uddannelsesparat.

Du vil blive tilknyttet team Aktivitetsparat, som arbejder med borgere, som har væsentlige udfordringer udover ikke at være i arbejde eller uddannelse. Der foregår et tæt samarbejde på tværs af de to teams. Teamet arbejder både med beskæftigelsesloven og servicelovens voksenparagraffer. På serviceloven arbejdes der primært med servicelovens § 85, 101, 109 og 110.

Du vil ud over dette også skulle indgå i forskellige fremskudte indsatser i f.eks. Tjekpunktet (kommunens interne tilbud til borgere med psykiske funktionsnedsættelser). Derudover vil du også blive en del af et frikommuneprojekt, hvor der er fokus på udvikling af øget borgerinvolvering, bl.a. ved hjælp af anvendelsen af én plan og grafisk facilitering.

Vi forventer, at du

  • er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har dokumenteret relevant erfaring
  • har erfaring med at arbejde med borgere med komplekse problemstillinger
  • har erfaring fra lignende stillinger, enten inden for beskæftigelsesområdet eller voksen handicapområdet
  • har gode samarbejdsevner og trives med at arbejde tværfagligt
  • er vant til at dokumentere dit arbejde.

Det er en fordel, hvis du har

  • kendskab til beskæftigelsesloven og/eller kendskab til Lov om Social Service
  • arbejdet med Voksenudredningsmetoden (VUM)
  • erfaring med at arbejde i Sensum og Momentum.

Vi tilbyder

  • et spændende job med udfordringer og gode muligheder for at præge Ungeindsatsen
  • åbne, dygtige og engagerede kollegaer med mange forskellige faglige baggrunde og erfaringer
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • et arbejdsmiljø, der lægger vægt på samarbejde, udvikling og faglig sparring
  • en arbejdsplads i en kommune med ambitioner på Ungeområdet.

Løn- og ansættelsesforhold:
Du bliver en del af Jobcenter Hillerød med ca. 115 ansatte. Der er seks teams i Jobcentret og du bliver en del af HUV.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen – der vil være mulighed for at aftale nedsat tid. Løn- og øvrige ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er til besættelse senest den 1. december 2019.

Du kan læse mere om Hillerød Kommune på vores hjemmeside www.hillerod.dk.

Send din ansøgning med relevante bilag via nedenstående link.

Ansøgningen skal være os i hænde senest 14. oktober

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende frem til den 14. oktober.

Hvis du har spørgsmål i forhold til stillingen er du velkommen til at henvende dig til enten Sektionsleder Tim Eriksen, eller faglig koordinator Sibel Sütcü på tlf. 72 32 31 70.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 50.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist: snarest muligt

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Nordsjælland
Administration
Samfundsvidenskab
Socialvæsen



Hillerød Kommune - hurtigt overblik


Logo: Hillerød Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.hillerod.dk


Hillerød Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1381654/