Pædagog i barselvikariat til børnehavegruppe

Ballerup Kommune

Vikariat
Storkøbenhavn

Pædagog i barselvikariat til børnehavegruppe

Distrikt Skovvejen i Ballerup kommune søger en uddannet pædagog i et barselvikariat til Børnehuset Nord - og Sydpolen i 34 timer om ugen i vores børnehaveafdeling hurtigst muligt. Vikariatet er til d. 30. april 2020 med stor mulighed for forlængelse.

VI TILBYDER
Et Børnehus der består af 40 vuggestuebørn og 65 børnehavebørn i 2 geografisk adskilte bygninger. Vi ligger i særdeles attraktive omgivelser tæt på natur og bus samt har rigtig dejlige faciliteter såvel inde som ude.

Vi har et dynamisk arbejdsmiljø med en høj faglighed og socialt engagement. Vores pædagogiske arbejde er kendetegnet ved at være målrettet, reflekteret og dokumenteret, hvorved vi understøtter børnenes trivsel, udvikling og læring bedst muligt. Vi har et særligt fokus på sprog, leg, fællesskaber, forældresamarbejde samt overgange i børns liv. Det pædagogiske personales kompetencer bidrager til at vi har en alsidig profil i form af idræt, bevægelse, sang, IT, musik, natur samt kreativitet.

VI SØGER
Dig, der har en professionel tilgang og mod på at sætte din faglighed i spil. Du kan bidrage aktivt til, at vi fastholder og udvikler vores læringsmiljøer, der er kendetegnet ved at være trygge, alsidige og udviklende samt et arbejdsmiljø med høj social kapital.


  • Du er nærværende og anerkendende i samspillet med det enkelte barn og børnegruppen

  • Du inddrager barnets perspektiv og medvirker til deltagelsesmuligheder for alle børn

  • Du er nysgerrig og indgår i dialoger og refleksionsprocesser med dine kollegaer

  • Du understøtter vores børns trivsel, læring og udvikling med omsorg, motivation, begejstring og engagement

  • Du er aktiv deltagende i at skabe en meningsfuld dokumentation af det pædagogiske arbejde

  • Du har en imødekommende og positiv tilgang til forældre, børn og kollegaer.

LIDT OM SKOVVEJENS DISTRIKT
Distrikt Skovvejen er beliggende et dejligt naturområde tæt på Skoven. I distriktet er der 4 børnehuse, hvoraf Nord - og Sydpolen er det ene. De øvrige hedder Børnehuset Ved Skoven, Børnehuset Lundegården og Børnehuset Valhalla. Der er ca. 90 medarbejdere og ca. 400 børn.

Hvert Børnehus har en pædagogisk leder tæt på kerneopgaven. Derudover er der en distriktsleder som i samarbejde med de pædagogiske ledere varetager at lede distriktet. I Skovejens Distrikt er der lange traditioner for at arbejde på tværs om større aktiviteter som f.eks. Det skolestartende barn, Sambaoptog, Middelalderprojekt m.m.

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

YDERLIGERE INFORMATION
Vi ser gerne du besøger os, og du er velkommen til at ringe og aftale tid for et besøg i vores afdeling på telefon 4477 2223. For yderligere spørgsmål kontakt pædagogisk leder Jette Borggård på telefon 4477 1621.

ANSØGNINGSFRIST: 26. SEPTEMBER 2019

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 26.09.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Vikariat
Storkøbenhavn
Humaniora
Undervisning & Pædagogik
Ledelse & Planlægning
Socialvæsen
Undervisning



Ballerup Kommune - hurtigt overblik


Placering
Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
Logo: Ballerup Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.ballerup.dk


Ballerup Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1381769/