Erfaren specialpædagog

Region Midtjylland

Fuldtidsjob
Midtjylland
Vestsjælland
Øresundsregionen
Østjylland (Aarhus)

Erfaren specialpædagog til familiecentrets tilbud indenfor børnepalliation, Høje Taastrup

FamilieFOKUS søger en specialpædagog til afdelingen i Østdanmark

FamilieFOKUS Øst, Institut for Kommunikation og Handicap (IKH), afdelingen i Høje Taastrup søger en erfaren specialpædagog til en 30 timers stilling med tiltrædelse 1. december 2019.

FamilieFOKUS er et psykosocialt palliativt tilbud til børn og unge med livstruende eller livsbegrænsende tilstande og deres familier. Der er tale om et landsdækkende tilbud under Region Midtjylland med afdelinger i henholdsvis Aarhus og Høje Taastrup.

FamilieFOKUS tilbyder børn/unge og deres familier kortvarige familiecentrerede psykosociale indsatser med det formål at forbedre barnets og familiens livskvalitet ved at tilbyde støtte, rådgivning og lindring. Der er mulighed for familieophold, familieforløb i hjemmet og netværkskurser for familier. Fælles for alle forløb er, at indsatserne er målrettet barnets og familiens komplekse problemstillinger af både fysisk, psykisk, social og åndelig/eksistentiel karakter.

Dine arbejdsopgaver:

  • Deltage i de tværfaglige indsatser i FamilieFOKUS i forbindelse med ophold, hjemmeforløb og kurser.
    Planlægge og gennemføre aktiviteter målrettet både barnet med sygdom og søskende, som understøtter det gode børneliv, barnets oplevelse af egen identitet og tilgodese søskendes behov i familien.
  • Støtte familierne i at finde aktiviteter og lege, der passer til barnets udviklingsniveau.
    Deltage i udvikling og forankring af FamilieFOKUS i Østdanmark.

Vi tilbyder:

  • Erfarne og engagerede kolleger med høj faglighed
  • Tværfaglig supervision og faglig sparring i tværfagligt team
  • Videns- og udviklingsarbejde indenfor området
  • Høj grad af selvtilrettelæggelse af eget arbejde
  • Høj grad af indflydelse på indsatsens indhold

Vi søger en specialpædagog der har/kan:

  • Erfaring med familieorienteret/systemisk arbejde – gerne i forhold til familier med børn med svære funktionsnedsættelser og/eller alvorlig somatisk sygdom.
  • Specialpædagogisk erfaring og viden om børn, som er påvirket af sygdomsforløb og funktionsnedsættelser.
  • Kendskab til børnepalliation
  • Bred viden om relationsdannelse og kan kommunikere på barnets niveau
  • Opmærksomhed på barnets og søskendes sociale liv i familien, institution, skole og give forældrene redskaber til, hvordan det understøttes bedst muligt ud fra barnets/ søskendes forudsætninger.
  • Skabe tillid til børn og forældre på en anerkendende, fordomsfri og afstemt måde.
  • Kan balancere mellem at være lyttende og nærværende, og italesætte det, der observeres i familien
  • Viden og erfaring med pædagogiske redskaber til børn med livstruende sygdom og komplekse funktionsnedsættelser.

IKH er et ambulant behandlings- og rådgivningstilbud til børn, unge og voksne med kommunikationsvanskeligheder og funktionsnedsættelser. Vi har stor spændvidde inden for det specialiserede social- og rehabiliteringsområde og løser opgaver for både kommuner, stat og regioner. Herudover er IKH kendetegnet ved en voksende aktivitet inden for projekt-, udviklings- og forskningsområdet.

I FamilieFOKUS bliver du en del af et tværfagligt team bestående af ergo-, fysio- og mustikterapeuter, psykologer, specialpædagogisk konsulent og sygeplejerske.

Arbejdsstedet er på IKH´s afdeling i Handicaporganisationernes Hus, Høje Taastrup, men du vil skulle løse opgaver på såvel Musholm i Korsør, i Aarhus i forbindelse med møder og i øvrigt i hele landet i forbindelse med hjemmeforløb. Det forventes derfor, at du har kørekort og er indforstået med en del rejseaktivitet sammen med dine kolleger.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger hos afdelingsleder Ingeborg Lysdal på tlf. 6112 6689
eller faglig koordinator Hilde Skrudland på tlf. 2369 9038.

Se desuden www.ikh.rm.dk og http://www.sku.rm.dk/ydelser-og-takster/familiefokus/

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er mandag den 23. september 2019.

Samtaler:
Samtaler forventes afholdt i afdelingen i Høje Taastrup den 2. oktober 2019.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 23.09.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Midtjylland
Vestsjælland
Øresundsregionen
Østjylland (Aarhus)
Humaniora
Medicinal & Sundhed
Undervisning & Pædagogik
Forskning & Udvikling
Kommunikation & Media
Medicinal & Sundhed
Rådgivning & Support
Socialvæsen



Region Midtjylland - hurtigt overblik


Region Midtjylland
Region Midtjylland
Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Placering
Skottenborg 26
8800 Viborg
Logo: Region Midtjylland
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
http://www.midtjob.dk/

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.rm.dk


Region Midtjylland i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1381890/