Sagsbehandler og virksomhedskonsulent til Jobcenteret

Tønder Kommune

Vikariat
Sydvestjylland (Esbjerg)
Sønderjylland

Vi er en gruppe sagsbehandlere, som vil glæde sig til at byde dig velkommen hos os som vores nye kollega.

Vi søger en sagsbehandler til vores sygedagpenge/jobafklaringsteam og en barselsvikar for vores virksomhedskonsulent.

Du bliver en del af et team på 25 medarbejdere, som arbejder med sygemeldte borgere på sygedagpenge eller i et jobafklaringsforløb.

Jobbet kombinerer rådgivning/vejledning og sagsbehandling, med fokus på at iværksætte en målrettet indsats for den sygemeldte borger med selvforsørgelse for øje.

Vi er en afdeling, hvor ambitioner og humøret er højt. Vores hverdag er travl, og vi udvikler løbende for at fastholde en høj faglig kvalitet. Vi vægter det gode arbejdsmiljø, og det opnår vi ved at have fokus på den gode dialog med borgere, samarbejdspartnere og kollegaer.

Tønder Kommune, arbejder med organisatorisk læring og samskabelse som grundlaget for vores arbejde.

Hvad kommer du til at arbejde med?

Sagsbehandler
Dit arbejdsområde bliver primært sagsbehandling i forhold til borgere, som modtager sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaring, hvor du skal støtte denne i at vende tilbage til beskæftigelse. Du skal afholde samtaler og koordinere med andre samarbejdspartnere, for eksempel virksomhedskonsulenter, sundhedskonsulenter, mentorer og mange flere. I den forbindelse er der dokumentation og koordinering.

Virksomhedskonsulent
Dit arbejdsområde består i at lave opsøgende virksomhedskontakt og etablere ordinære jobs (småjobs), virksomhedspraktik, løntilskud, fastholdelse m.m. Du skal matche borgernes kompetencer med virksomhedernes behov og følge op på iværksatte praktikker. Du samarbejder med sagsbehandleren og virksomhederne omkring fælles borgere. Du skal også udføre administrative opgaver, relevant registrering m.m. som led i varetagelse af borgerens sag med henblik på at understøtte borgerens vej ud på arbejdsmarkedet.

Vi tilbyder

  • et arbejdsområde med udfordringer, hvor vi lægger vægt på høj faglighed og trivsel
  • et godt arbejdsmiljø med engagerede og resultatorienterede kollegaer
  • en kollega som bliver din mentor i minimum tre måneder
  • ugentlig sparring, hvor fokus er dynamik til sagerne via fælles læring med de forskellige forudsætninger, som vi hver især har
  • sundhedsordning.

Du er en kollega, som

  • har en uddannelse som socialrådgiver eller anden baggrund som sagsbehandler, som gør at du på en professionel måde kan forvalte den gældende lovgivning
  • kender mulighederne i beskæftigelseslovgivningen og kan yde råd og vejledning til borgere og virksomheder
  • vægter den tillidsfulde og dialogbaserede kommunikationsform, og har lyst til at lære samt at udvikle dig selv
  • har gode kommunikations- og formidlingsevner, såvel mundtligt som skriftligt
  • er fortrolig med digitale værktøjer på brugerniveau (gerne KMD Momentum)
  • er selvstændig og fleksibel i forhold til planlægning og opgaveløsning, når hverdagen udvikler sig anderledes end forventet
  • trives i en travl og til tider uforudsigelig hverdag.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomsterne med Socialrådgiverforeningen eller HK og principperne for NY Løn.

Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte teamleder Marianne N Schlüter, email: mnc1@toender.dk eller telefon 51 60 96 71.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist: snarest muligt

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Vikariat
Sydvestjylland (Esbjerg)
Sønderjylland
Administration
Samfundsvidenskab
Administration
Jura
Rådgivning & Support
Socialvæsen
Økonomi & Forvaltning



Tønder Kommune - hurtigt overblik


Placering
Rådhusstræde 2
6240 Løgumkloster
Logo: Tønder Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.toender.dk


Tønder Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1381905/