Naviair søger en dygtig tekniker med interesse for teknisk drift og udviklingsprojekter

Naviair

Fuldtidsjob
Fyn
Sydvestjylland (Esbjerg)
Sydøstjylland

Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Læs mere...

Naviair søger en dygtig tekniker med interesse for teknisk drift og udviklingsprojekter

Til vores team i Billund Lufthavn søger vi en dygtig og engageret tekniker som dels skal indgå i drift og vedligehold af vores eksisterende tekniske luftfartsudstyr, og dels skal indgå i større projekter som f.eks. etablering af Remote Tower Center og etablering af en ny radar i Esbjerg Lufthavn.

Om jobbet
Vi er pt. 4 medarbejdere og 1 teknisk leder i teamet og du vil sammen med dem skulle arbejde med at drifte og vedligeholde vores eksisterende udstyr, herunder radarer, navigationshjælpemidler, VHF-radioer, datatransmission og andre informationssystemer. Du skal være med til at foretage kontrolmålinger og tilse, at vores udstyr altid ligger indenfor de angivne specifikationer som er beskrevet i vores håndbøger samt foretage fejlretninger på udstyret, når det er nødvendigt. Vores tekniske udstyr er placeret i Jylland, på Fyn, Als og Langeland.

Herudover skal du deltage og bidrage med din tekniske viden og kunnen i vores igangværende og kommende projekter.

Som en del af Danmarks luftfartsstrategi, er Naviair i gang med at etablere et nyt Remote Tower Center i Billund Lufthavn som betyder, at tårnflyvelederne skal kunne betjene større og mindre danske lufthavne med alt den teknik der skal til for at skabe et ”out of the window view”, og for at kunne fjernbetjene landingsudstyr mm. i den respektive lufthavn.

Samtidig er vi i en fase, hvor vi over de næste par år er i gang med at opgradere vores luftfartsudstyr, herunder VHF-radioer, radarer, VoIP og netværk så de også i fremtiden lever op til de performancekrav som luftfarten stiller.

Afvekslende hverdag
Din hverdag vil veksle mellem drift og vedligehold af eksisterende luftfartsudstyr og projektmæssige opgaver i et dynamisk miljø, hvor to dage sjældent er ens. Du vil blive en del af et dygtigt og engageret specialistteam, og du vil få et bredt samarbejde med vores andre tekniske teams i vores tekniske organisation.

Du vil få grundig oplæring og uddannelse i vores tekniske luftfartsudstyr og når du er klar, vil du indgå i teamets rådighedstjeneste udenfor normal arbejdstid. Du må derfor påregne, at der periodevis er skiftende arbejdstider og det er et krav, at du har kørekort til personbil.

Du vil få gode udviklingsmuligheder samt løbende uddannelse i ind- og udland efter behov.

Om dig
Har du en elektronikteknisk eller IT-teknisk baggrund og har du erfaring fra et tilsvarende job med et godt kendskab til teknisk udstyr i forhold til drift i et operationelt miljø og samtidig har kompetencer indenfor projektstyring, computer-, server, netværksteknologi samt kendskab til software arkitektur, er det en fordel.

Som person er du selvkørende og opsøger og holder dig løbende ajour med viden omkring teknisk udstyr. Du er imødekommende, fleksibel, samarbejds- og kundeorienteret både i forhold til vores interne og eksterne kunder. Du kommunikerer på dansk og engelsk.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden udgør gennemsnitlig 37 timer pr. uge.

Løn og ansættelse vil ske i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område samt tilhørende Organisationsaftale for håndværkere i staten.

Ansættelse er betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes til ”Hemmeligt” (NATO SECRET).

Ansøgning og samtaler
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamchef Billund Airport Systems Poul Erik Brødsgaard på e-mail: pob@naviair.dk eller tlf.: +45 7652 1720/+45 4015 4624.

Naviair ser mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle interesserede og kvalificerede, uanset alder, køn, race, religion og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Klik på ”Ansøg” og send en motiveret ansøgning og dit CV senest 27. september 2019.

Første samtaler forventes afholdt i uge 41.

-----------------------------

Du kan læse mere om Remote Tower Center (RTS) Klik her

Du kan læse mere om radar Klik her

Naviairs opgave er at levere trafikstyring i luften, dvs. at lede fly sikkert og effektivt gennem dansk luftrum. Naviair er en selvstændig offentlig virksomhed (SOV). Vi er ca. 650 medarbejdere og har en årlig omsætning på ca. 1 mia. DKK.

Hjemmeside: www.naviair.dk

Stillingstype: Teknisk

Arbejdstid: Fuldtid

Arbejdssted: Billund

Tiltrædelse: 01-12-2019

Søg på stillingen
Ansøgningsfrist: 27-09-2019

Spørsmål om stillingen
Poul Erik Brødsgaard
Teamchef Billund Airport Systems

pob@naviair.dk

+ 45 7652 1720

+ 45 4015 4624


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 27.09.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Fyn
Sydvestjylland (Esbjerg)
Sydøstjylland
IT
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
IT - Hardware
IT - Netværk & Telekomm.
Teknik



Naviair - hurtigt overblik


Placering
Naviair Allé 1
2770 Kastrup
Logo: Naviair
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.naviair.dk


Naviair i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1382105/