Ambitiøs arbejdsmiljøkonsulent

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Frist 8. oktober 2019

DTU Campus Service (CAS) søger en kollega til arbejdsmiljøområdet i sektionen Arbejdsmiljø, Beredskab og Bæredygtighed (CAS ABB). Sektionen holder til på DTU Lyngby Campus, men servicerer DTU i hele landet.

CAS ABB er med til at understøtte arbejdet med det fysiske arbejdsmiljø på DTU. Sektionen arbejder med at opbygge kapacitet på universitetet til at arbejde sundt og sikkert, blandt andet gennem rådgivning, facilitering af faglige netværk og afholdelse af kurser.

Vi er i sektionen 11 dedikerede medarbejdere, der udover arbejdsmiljø, også arbejder med ydre miljø (affald, emissioner og spildevand), beredskab, biosikring, bæredygtighed og sundhedsfremme. På arbejdsmiljøområdet arbejder vi tæt sammen med Koncern HR, som har fokus på trivsel og psykisk arbejdsmiljø.

Opgaver og ansvarsområder
DTU er et universitet med forskning og undervisning inden for et bredt felt af tekniske og naturvidenskabelige områder. Det betyder, at der er et stort behov for viden og rådgivning vedrørende arbejdsmiljø samt retningslinjer og hjælpeværktøjer, der kan anvendes på tværs af DTU.

De tværgående indsatser bliver planlagt og gennemført i samarbejde med DTU’s netværk af 45 engagerede arbejdsmiljøkoordinatorer og Koncern Arbejdsmiljøudvalget, der ledes af rektor. Der bliver hvert år udarbejdet en 1+3 årig handlingsplan for tværgående arbejdsmiljøindsatser, og derudover arrangeres der årsmøder og konferencer.

En af dine opgaver vil blive faglig understøttelse / sekretariatsbetjening af arbejdsmiljøkoordinatornetværket og Koncern Arbejdsmiljøudvalget. Dette vil foregå i tæt samarbejde med CAS ABB’s sektionsleder og en kollega, der bl.a. arbejder med vedligehold af arbejdsmiljøorganisationen (valg, uddannelse, IT-understøttelse m.m.). Dine opgaver i sekretariatsbetjeningen vil blive, sammen med Koncern HR, at:

  • Udarbejde kvartalsvise nyhedsbreve, med input fra fagkolleger i sektionen og Koncern HR.
  • Udarbejde dagsordener og referater, forberede mødesager og følge op på besluttede indsatser.
  • Være tovholder for den årlige udarbejdelse/revision af Koncern Arbejdsmiljøudvalgets handlingsplan for tværgående arbejdsmiljøindsatser.
  • Bistå i udvikling af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse (dialog med rådgiver).

Udover den faglige sekretariatsbetjening skal du hjælpe med at løfte en række arbejdsmiljøfaglige opgaver og projekter:

  • Rådgive arbejdsmiljøorganisationen i arbejdsmiljøspørgsmål.
  • Bidrage som projektleder/projektdeltager i tværgående udviklingsprojekter, med henblik på at understøtte en robust sikkerhedskultur. Vi står for eksempel foran at skulle udvikle et fælles paradigme for risikovurdering på DTU, hvilket der vil komme fokus på primo 2020.

Vi ønsker os...
Vi søger en kollega, der brænder for at være med til at udvikle arbejdsmiljøområdet på DTU sammen med dedikerede kolleger på tværs af organisationen.

Vi forventer at du:

  • Har erfaring med arbejdsmiljøarbejde, gerne fra en større organisation.
  • Er nysgerrig og ambitiøs og har lyst til at bidrage til at udvikle rammerne for arbejdsmiljøindsatserne på DTU.
  • Har lyst til og flair for at være tovholder for sekretariatsbetjeningen på tværs af DTU. Det betyder, at du har et sikkert metodisk greb i forhold til at fastholde indsatserne i vores arbejdsmiljøårshjul, samt lede / facilitere tværgående udviklingsprojekter.
  • Har konkret viden om lovgivning og praksis indenfor fysisk arbejdsmiljø, gerne med specifik viden om fx maskinsikkerhed eller arbejde med biologi.
  • Har lyst til at arbejde tæt sammen med arbejdsmiljøkolleger såvel som kolleger med faglighed indenfor blandt andet beredskab, miljø og biosikring.
  • Taler engelsk på samarbejdsniveau.
  • Har fokus på at bidrage til et godt arbejdsliv for dig selv og dine kollegaer.

Hvad tilbyder vi dig
På DTU bliver du del af et eliteuniversitet, hvor viden og uddannelse med et globalt perspektiv er omdrejningspunktet. Ny teknologi, innovation og viljen til at skabe noget, der kan komme os alle til gavn, er hjørnestene på DTU. Vi værdsætter høj faglighed, og understøtter at du løbende udvikler dig i takt med opgaver og ansvar.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten eller anden relevant overenskomst. Stillingen er på 37 timer.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest tirsdag den 8. oktober 2019. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Samtaler afholdes den 21. eller 23. oktober (første samtale) og d. 25. oktober (anden samtale).

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Kirsten Ramskov Galamba på kirg@dtu.dk eller 9351 1924.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Med ca. 195 ansatte er Campus Service en af de største af DTU’s 8 teknisk administrative koncernstabe. Campus Service har til formål at udvikle, drive og vedligeholde DTU’s bygningsmasse, arealer og faciliteter, samt varetage indvendig vedligehold og tilsyn med de derudover lejede DTU arealer og faciliteter. Målet for Campus Services virksomhed er, at DTU’s bygninger, omgivelser og faciliteter er attraktive for de ansatte og studerende, men også at andre borgere, virksomheder og lokalsamfund anser DTU og DTU’s faciliteter som et aktiv, man meget gerne benytter og samarbejder med.

DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 11.200 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 6.000 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, innovation og forskningsbaseret rådgivning, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU stiller krav og giver muligheder uanset hvor i organisationen, man arbejder. Vi står for høj faglighed, kollegial respekt og ansvarlig handlefrihed.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 08.10.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Naturvidenskab
Samfundsvidenskab
Administration
Forskning & Udvikling
Human Resources
Konstruktion & Beregning
Ledelse & Planlægning
Naturvidenskab
Rådgivning & Support
Undervisning



Danmarks Tekniske Universitet (DTU) - hurtigt overblik


Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 11.200 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 6.000 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, myndighedsrådgivning og innovation, som bidrager til øget vækst og velfærd.

Placering
Anker Engelunds Vej 1
2800 Kgs. Lyngby
Logo: Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Henter feed...
Billeder fra Instagram
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.dtu.dk


Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1382224/