SALGSORIENTERET INDLEJNINGSKONSULENT SØGES TIL DANCENTER BLÅVAND

JKS A/S

Fuldtidsjob
Vestjylland

Som indlejningskonsulent bliver du virksomhedens ansigt udadtil i lokalområdet. Du vil være 1 af 23 personer, som indlejer huse i hele Danmark. Du vil sikre fastholdelse og udvikling af DanCenters kundeportefølje, altid med fokus på at skabe værdi for kunderne.

Om jobbet
Dine opgaver bliver at indgå udlejningsaftaler med potentielle sommerhusejere med feriehuse på i det attraktive område omkring Blåvand. Du vil målbevidst arbejde på at udvikle DanCenters position i markedet, øge markedsandele samt skabe en sund og stærk forretning for både kunderne og DanCenter.

Mere specifikt vil dine opgaver være:

  • Opsøgende salgsarbejde, herunder kontakt til sommerhusejere, ejendomsmæglere, byggefirmaer, grundejerforeninger og øvrige relevante samarbejdspartnere og kunder i lokalområdet
  • Udvikle kundeporteføljen og vedligeholde emnedatabasen for området blandt andet gennem kundemøder
  • Udarbejde handlingsplan for indlejningsindsatser i områderne
  • Profilere og markedsføre DanCenter og afholde arrangementer med kunder og samarbejdspartnere samt sikre synlighed i lokalområdet
  • Sikre lønsomhed og resultater i dine aftaler

Om dig
Du har erfaring med opsøgende salgsarbejde og har et godt lokalkendskab. Brancheerfaring er ikke påkrævet, men en fordel. Du er god til at etablere kunderelationer og er selvkørende og drevet af at skabe solide resultater - og du lader dig ikke slå ud af at blive afvist.

Som person er du åben, ansvarsbevidst, tillidsvækkende og troværdig med gode samarbejdsevner. Du har gode kommunikative evner, masser af energi og er vant til at arbejde i et højt tempo. Du trives med at arbejde selvstændigt og med opsøgende salg som din primære arbejdsopgave.

Derudover forventer vi, at du:

  • Er god til at tale med forskellige typer mennesker
  • Har en salgsprofil og den personlige gennemslagskraft til at skabe salgssucces
  • Kan sætte dig ind i kundernes behov og er god til at lukke opgaver
  • Er erfaren bruger af Office-pakken

Vi tilbyder
DanCenter tilbyder en stilling, hvor du har stor frihed til selv at planlægge din hverdag, dog må der forventes aften- og weekendarbejde. Du bliver en del af en dynamisk virksomhed i vækst og vil indgå i et stærkt og kompetent team med gode kollegaer. Du får en god introduktion til sommerhusudlejningsbranchen, inden du sendes ud på egen hånd. Du må forvente kørsel i egen bil med betaling efter statens takster. Der stilles bærbar computer og telefon til rådighed.

Interesseret?
JKS CAREER varetager rekrutteringsprocessen for DanCenter, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag via Søg stillingen nedenfor. Ansøg hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.

Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Susanne Engkjærvia mail: sse@jks.dk.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist: snarest muligt

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Vestjylland
Marketing & Business
Salg



JKS A/S - hurtigt overblik


Placering
Rødkløvervej 2
6950 Ringkøbing
Logo: JKS A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.jks.dk


JKS A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1382338/