Dygtige studenter til Afdelingen for Socialpolitik

Social- og Indenrigsministeriet

Studiejob
Storkøbenhavn

Social- og Indenrigsministeriet søger dygtige studenter til Afdeling for Socialpolitik
Har du lyst til at prøve kræfter med arbejdet i et departement, hvor du kan bidrage til det politiske arbejde på socialområdet, og er du dygtig, venlig og engageret? Så er du lige den student, vi søger.

Vi søger studenter til departementets Afdeling for Socialpolitik, hvor vi samarbejder med det øvrige departement og styrelserne på ministerområdet om at give ministeren og Folketinget det bedste grundlag for en virkningsfuld socialpolitik, der skaber reelle fremskridt for den enkelte borger. Der er en ledig stilling i hvert af afdelingens tre kontorer

Kontoret for Udsatte Børn
Vores arbejdsområde omfatter lovgivning og politik i forhold til udsatte børn og unge på det sociale område. Vi har bl.a. fokus på den tidlige, forebyggende indsats, indsatser til støtte for barnet eller den unge og familien i hjemmet og anbringelser uden for hjemmet. Vores mål er gennem lovgivning, projekter der styrker viden og metodeudvikling mv. at understøtte kommunerne i at yde den bedst mulige indsats overfor udsatte børn og unge deres familier, da kommunerne har myndighedsopgaven på dette område.

Kontoret for Handicap
I Kontoret for Handicap arbejder vi med udviklingen af socialpolitikken for børn, unge og voksne med psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser, som har brug for særlig hjælp og støtte på grund af deres funktionsnedsættelse. Handicappolitikken skal understøtte kommunernes indsats for sikre den nødvendige støtte i hverdagen, med henblik på at styrke inklusion og ligeværd i samfundets fællesskaber for den enkelte borger.

Kontoret for Udsatte Voksne og Civilsamfund
I Kontoret for Udsatte Voksne og Civilsamfund arbejder vi med udviklingen af socialpolitikken for samfundets mest udsatte grupper som blandt andet omfatter hjemløse, borgere med psykiske lidelser og misbrug og mennesker udsat for vold i nære relationer. Politikken skal understøtte kommunernes indsats for gennem hjælp og støtte at skabe fremskridt for den enkelte borger. I kontoret arbejder vi samtidig med at sikre gode rammebetingelser for frivillige indsatser.

Arbejdsopgaver

For alle tre kontorer gælder, at vi arbejder med følgende typer opgaver:

  • Betjening af minister i forbindelse med forhandlinger, møder, folketingsspørgsmål, samråd, pressehenvendelser mv.
  • Udarbejdelse af politikoplæg og ny lovgivning
  • Udformning af udviklingsprojekter
  • Dialog med interessenter
  • Deltagelse i tværministerielle og tværfaglige arbejdsgrupper

Dine opgaver som student vil primært bestå i:

  • at besvare borgerhenvendelser
  • at bistå kontoret med research, informationssøgning mv.
  • at bidrage til kontorets daglige ministerbetjening
  • at hjælpe til med at løse kontorets driftsopgaver og andre forefaldende opgaver

Kvalifikationer
Vi forventer, at du:

  • er ved at færdiggøre bachelordelen eller er i starten af kandidatdelen på en samfundsvidenskabelig uddannelse eller jura
  • er en god formidler, både mundtligt og skriftligt
  • har en skarp pen og forståelse for den politiske kontekst
  • følger med i samfundsdebatten og har en faglig interesse for socialpolitik
  • har lyst til at arbejde tæt på den politiske beslutningsproces
  • er god til at samarbejde og dele din viden med andre
  • kan arbejde selvstændigt, tage ansvar og udvise initiativ

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker på overenskomstvilkår efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).

Den ugentlige arbejdstid vil som udgangspunkt være 15 timer. Der kan være variation i arbejdstiden, ligesom fleksibilitet i forbindelse med eksamensperioder kan aftales. Arbejdstiden tilrettelægges efter aftale.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til souschef i kontor for Udsatte Børn, Astrid Holbøll, på tlf. 41 85 11 20 eller e-mail: alh@sm.dk, souschef i kontor for Handicap, Inge Trads Kjeldsen, på tlf. 41 85 12 05 eller på e-mail: itrk@sm.dk eller souschef i kontor for Udsatte Voksne og Civilsamfund, Maria Pilegaard, på tlf. 20 58 56 70 eller på e-mail: mapi@sm.dk

Ansøgning
Du kan ansøge elektronisk fra vores hjemmeside sim.dk/ministeriet/job-i-ministeriet, hvor du uploader ansøgning, CV, aktuelt karakterudskrift og andre relevante dokumenter. Vi opfordrer dig til at anføre frivilligt arbejde i dit CV.

Der er ansøgningsfrist fredag d. 27. september 2019 kl. 12:00. Vi forventer at afholde samtaler i uge 40/41. Stillingerne ønskes besat med start hurtigst muligt.

Vi opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 27.09.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Studiejob
Storkøbenhavn
Jura
Samfundsvidenskab
Jura
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Socialvæsen



Social- og Indenrigsministeriet - hurtigt overblik


Placering
Holmens Kanal 22
1060 København K
Logo: Social- og Indenrigsministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://sim.dk/


Social- og Indenrigsministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1382597/