Ergoterapeut til Rehabiliteringsafdelingen, Funktionsområde 3

Region Syddanmark

Fuldtidsjob
Fyn
Sønderjylland

Fast stilling som ergoterapeut på 37 timer/uge i Rehabiliteringsafdelingen, OUH Odense Universitetshospital / OUH Svendborg sygehus er ledig til besættelse fra d. 01.11.2019 eller snarest derefter.

Du ansættes i Rehabiliteringsafdelingen i funktionsområde 3 på Odense matriklen, men der kan forekomme arbejdsopgaver på matriklen i Svendborg.

Arbejdet foregår primært på hverdage i tidsrummet kl. 7.30 – 18.00.

Du vil indgå i et weekendvagtrul samt helligdagsvagter.

Dine arbejdsopgaver

Som ergoterapeut på neurokirurgisk afdeling skal man i et tæt samarbejde med tværfaglige kollegaer vurdere indlagte patienter med neurokirurgiske sygdomme. Neurokirurgisk afdeling består af almindelig sengeafdeling samt intensiv afdeling. Opgaverne vil hovedsageligt være ergoterapeutisk udredning i akut-regi med henblik på vurdering af behovet for videre genoptræning - herunder ADL -vurdering, kognitiv vurdering, synke vurdering samt vurdering af behov for hjælpemidler / behandlingsredskaber. Man varetager genoptræning under indlæggelse og under udredningsforløbet, indtil patienten overflyttes til andet sygehus, overgår til kommunalt regi eller udskrives. Vurderingen af den enkelte patient skal videreformidles skriftligt i den elektroniske patientjournal og via genoptræningsplaner. Stillingen kan ydermere rumme specialiseret genoptræning i ambulant regi.

I funktionsområdet varetages også opgaver på Fælles akut modtagelsen (FAM), øre-, næse-, hals afdeling (F), rygkirurgisk center samt hjerte / lunge intensiv afsnit (VITA). I weekender og på helligdage er den primære opgave vurderinger af apopleksi patienter.

Man skal som ergoterapeut deltage aktivt i tværfaglige møder i sengeafdelingen, i interne møder i Rehabiliteringsafdelingen samt tage aktiv del i den faglige udvikling indenfor neurologisk ergoterapi.

Vi søger en ergoterapeut

  • som er stabil og har faglig interesse i at arbejde med neurokirurgiske patienter
  • som har erfaring med vurdering og træning af neurologiske patienter
  • som trives med en omskiftelig hverdag og kan lide at arbejde selvstændigt
  • som er fagligt velfunderet og kan prioritere mellem arbejdsopgaver
  • som indgår som en dynamisk og professionel tværfaglig samarbejdspartner
  • som er god til at formulere sig skriftligt og mundtligt
  • som ønskeligt har FOTT - grundkursus.

Om os

Rehabiliteringsafdelingen er en afdeling for fysioterapeuter og ergoterapeuter, der dækker hospitalets kliniske afdelinger. Vi er ca. 200 ansatte, organiseret i fem funktionsområder med tværfaglige selvfungerende grupper, et sekretariat samt social- og sundhedsassistenter. Afdelingen modtager ergoterapeut- og fysioterapeutstuderende i klinisk praktik.

Du vil blive en del af en selvfungerende gruppe bestående af fysioterapeuter og ergoterapeuter. Du får et selvstændigt arbejde med høj grad af indflydelse på egen arbejdssituation. Du får mange dygtige og engagerede kolleger, som har fokus på faglig udvikling og som vægter et godt socialt arbejdsmiljø.

Løn- og ansættelsesforhold

I henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellet.

Der er en prøvetid på 3 måneder, hvis du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark.

Hvis du har spørgsmål

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Ledende terapeut Lene Nielsen på mail: lene.j.nielsen@rsyd.dk telefon 21 67 93 36

Ergoterapeut Pernille Hove Storm på mail: pernille.hove@rsyd.dk telefon 29 64 71 87

Ergoterapeut Synne Thomsen på mail: Synne.Maria.Thomsen@rsyd.dk telefon 29 24 09 75

Ergoterapeut Annette Grøndal Vollesen: annette.g.vollesen@rsyd.dk Telefon 24 84 68 45

Bemærk ansøgningsfristen er d 20.10.2019

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 29.10.2019


Ansøgningsfrist d. 20.10.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Fyn
Sønderjylland
Medicinal & Sundhed
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen



Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1389556/