Sygeplejerske søges til afsnit for Børn og Unge

Region Syddanmark

Fuldtidsjob
Sønderjylland

Har du lyst til at arbejde med børn og unge i somatikken? Afsnit for børn og unge, Sygehus Sønderjylland har en ledig stilling til en glad, erfaren og dygtig sygeplejerske.

Afsnit for Børn og Unge, Familiehuset, Sygehus Sønderjylland i Aabenraa, søger en sygeplejerske, der har et bevidst ønske om at arbejde inden for pædiatrien. En sygeplejerske, der gerne vil udfordre sine kompetencer inden for et spændende speciale og en sygeplejerske, der har lyst til at være med til at sætte sit præg på en arbejdsplads, hvor faglighed og nærvær er centralt.

Stillingen:

Fast stilling op til 37 timer/uge i blandede vagter. Tiltrædelse 1. december 2019.

Vi yder målrettet sygepleje i tæt samarbejde med familierne ud fra:

  • grundlæggende og specialpædiatrisk sygepleje
  • modtagelse af akutte og elektive patienter
  • ambulant udredning og kontrol af børn og unge
  • vejledende og undervisende opgaver i forhold til de indlagte børn, unge og deres familier samt til elever og studerende
  • tværfagligt samarbejde internt og eksternt i kommuner og regionen
  • sygepleje med fokus på forebyggelse og sundhedsfremme

Vi forventer at du:

  • brænder for at arbejde med pædiatrisk sygepleje
  • meget gerne har erfaring fra tilsvarende stilling og som minimum fra medicinsk eller kirurgisk afsnit
  • har mod på nye udfordringer
  • trives i et afsnit med stort patient flow og med mange bolde i luften
  • kan bevare ro og overblik i akutte situationer, og stadig kan yde en målrettet sygepleje
  • tager udgangspunkt i familierne og deres behov
  • er i stand til at arbejde tværfagligt og i teams med mange forskellige faggrupper og har evne og lyst til at indgå i et tæt, åbent og udfordrende samarbejde med børn, unge og deres forældre
  • er imødekommende og fleksibel, og vil medvirke til et godt arbejdsmiljø
  • medvirker i vejledning af sygeplejestuderende og SSA elever.

Vi tilbyder:

  • et spændende, udfordrende og kreativt arbejdsmiljø med varierende arbejdsopgaver og mange tværfaglige samarbejdspartnere
  • mulighed for personlig og faglig udvikling
  • introduktion og oplæring efter behov med tilknytning til mentor og med afsæt i solidt introprogram, der inkluderer pædiatriske simulationsforløb
  • kompetente, engagerede og hjælpsomme kollegaer, som stiller store krav til den pædiatriske sygepleje og udviklingen af den
  • et afsnit, som orienterer sig i retning af nye udfordringer i de forhold, der byder sig på et sygehus i stor udvikling
  • en god tværfaglig samarbejdskultur
  • en synlig ledelse
  • en farverig arbejdsdag med kollegaer, der er fulde af god humor

Stillingens organisatoriske placering:

Stillingen er placeret i afdelingen for Børn og Unge, som består af Neonatal- og Barselsafsnit samt Afsnit for Børn og Unge. Du refererer til afdelingssygeplejersken i Afsnit for Børn og Unge.

Afsnitsbeskrivelse:

Afsnit for Børn og Unge er en del af Familiehuset. Afsnittet består af en akutmodtagelse, et døgnafsnit og et ambulatorium. Alle tre funktioner ligger i samme enhed og personalet deles om alle funktionerne. Afsnittet modtager børn og unge i alderen 0 - 18 år med blandede medicinske og kirurgiske sygdomme samt en del udredende socialpædiatriske forløb. Forældrene er som oftest medindlagte. Afsnittet varetager diagnostik, behandling og pleje, samt medvirker til forebyggelse af sygdomme og sundhedsfremme hos børn og unge i tæt samarbejde med deres forældre. Vi arbejder tæt sammen med sygehusets øvrige specialer, de omkringliggende kommuners sundhedspleje, praktiserende læger og kommunernes sociale forebyggelsesinstanser. I alle forhold tilstræber vi sammenhængende forløb.

Ansøgningsfrist:

Onsdag den 23. oktober 2019. Ansættelsessamtalerne afholdes onsdag den 30. oktober 2019 i dagtiden.

Yderligere oplysninger:

Du er velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Merete Højfeldt, merete.hojfeldt@rsyd.dk eller tlf. 2447 1845 for yderligere oplysninger.


Ansøgningsfrist d. 23.10.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Sønderjylland
Medicinal & Sundhed
Undervisning & Pædagogik
Medicinal & Sundhed
Politik & Samfund
Socialvæsen



Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1394727/