Telepsykiatrisk Center søger psykolog i kombinationsstilling med internetbehandling og forskning

Region Syddanmark

Fuldtidsjob
Fyn
Sønderjylland

Telepsykiatrisk Center søger en psykolog til klinisk arbejde i en kombinationsstilling, som er sammensat af to funktioner:

  • 50 % ansættelse som psykolog i Internetpsykiatrien til internetbehandling af depression og angst.
  • 50 % ansættelse som psykolog i et forskningsprojekt, hvor vi undersøger effekten af eksponeringsterapi i virtual reality til patienter med social angst.

Dine opgaver i Internetpsykiatrien

Behandlingen består af internetbaserede behandlingsprogrammer med psykoedukative videoer og interaktive øvelser. Dine opgaver vil omfatte udredende samtale på video og skiftligt behandlingskontakt med patienten i vores behandlingsprogrammer. Du følger patienten fra start til slut af behandlingsforløbet, der varer 10-12 uger. Du vil også indgå i udvikling og afprøvning af ny teknologi, der sigter på forebyggelse og behandling af psykiske lidelser.

Dine opgaver i forskningsprojektet

Dine opgaver vil her bestå af udredning og behandling af socialfobi. Du følger patienten fra start til slut af behandlingsforløbet, der varer 10-12 uger. Behandlingen består af kognitiv adfærdsterapi med eksponering. Eksponeringen foregår for halvdelen af deltagernes vedkommende in vivo og for den anden halvdels vedkommende i virtual reality.

Om dig

Du er psykolog og du har:

  • Erfaring med udredning og dokumentation i patientjournal. Det er en fordel, hvis du har kendskab til screeningsværktøjet M.I.N.I (Mini Internationalt Neuropsykiatrisk Interview) og/eller PSE (Present State Examination)
  • Erfaring med kognitiv adfærdsterapi og stærke skriftlige kompetencer.
  • Erfaring og interesse for klinisk forskning.
  • Lyst til at arbejde i et struktureret og manualiseret psykoterapeutisk tilbud
  • Interesse for internetbehandling og muligheder med digital teknologi i forebyggelse og behandling af psykiske lidelser.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på tværfagligt samarbejde og vidensdeling
  • Supervision
  • Et arbejdsmiljø, der bærer præg af pionerånd og med stort fagligt og socialt engagement.
  • En dynamisk arbejdsplads, hvor patienten er i centrum, og hvor brugere inddrages i at forbedre behandlingstilbud
  • Fleksibel arbejdstid og tæt sparring fra erfarne kolleger

Ansættelse:

Stillingen er på fuld tid 37 timer ugentligt. Stillingen er tidsbegrænset til ansættelse i 13 måneder. Forventet tiltrædelse den 1. december 2019. Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Ansøgning og kontakt:

Lyder jobbet som noget for dig, så send os din ansøgning, CV og relevante eksamenspairer via job.regionsyddanmark.dk.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte post doc og projektleder Lars Clemmensen på 21 55 02 16 og mail Lars.Clemmensen@rsyd.dk eller afdelingschef Marie Paldam Folker på 23 60 65 89 og mail mpf@rsyd.dk

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfristen er tirsdag den 22. oktober 2019. Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 24. oktober 2019.

Om Telepsykiatrisk Center:

Telepsykiatrisk Center er en del af Psykiatrien i Region Syddanmark. Vores opgave er at tilbyde internetbehandling og udvikle, implementere og forske i telepsykiatri og digitale løsninger i psykiatrien – kort sagt at få teknologi og psykiatri til at gå hånd i hånd til gavn for mennesker med psykiske lidelser. Læs mere om os på www.telepsykiatriskcenter.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!


Ansøgningsfrist d. 22.10.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Fyn
Sønderjylland
Medicinal & Sundhed
Forskning & Udvikling
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen



Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1396018/