Afdelingsleder med udsyn og sans for drift til plejehjemmet Kastanjehusene

Københavns Kommune

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Hvis du vil være med til at skabe en ny form for plejeafdeling inspireret af tanken om et ”bofællesskab”, er du måske vores nye afdelingsleder.

Vi søger en leder til en afdeling, hvor der på kort tid er flyttet 26 nye beboere ind. Du skal derfor på en og samme tid hjælpe os med at strukturere vores hverdag, så vi bruger flest muligt resurser på beboerne, og udvikle vores afdeling til et hjem for beboerne, hvor ordet ”bofællesskab” er mere dækkende end ”plejehjem”.

Tanken om et bofællesskab bygger på Kastanjehusenes værdier. De handler om at give pleje og omsorg med afsæt i, hvad der skaber livskvalitet for den enkelte beboer. Vi er nysgerrige på beboernes livshistorie og opsat på, at de er med til at bestemme over hverdagen. Vi er mange forskellige slags mennesker, som arbejder sammen og fælles for os er, at beboerne er i centrum for alt hvad vi laver.

I Kastanjehusene har vi de sidste par år arbejdet med udvikling af vores sundhedsfaglige kvalitet gennem den såkaldte forbedringsmetode og ved systematisk brug af data. Vi forventer, at du sammen med den øvrige ledelse kan gå forrest i den proces.

Hvem er du, og hvad skal du lave?
Du skal på den ene side sørge for, at den daglige drift fungerer optimalt, og på den anden side inspirere og guide medarbejderne til at virkeliggøre vores ambitioner om et bofællesskab. Du vil blive del af en ledergruppe, som tager et fælles ansvar for den strategiske udvikling af Kastanjehusene, og du vil ligesom de andre ledere få tværgående ledelsesopgaver, hvor I rækker ind i hinandens afdelinger.

Vi forventer, at du er sygeplejerske eller har en anden sundhedsfaglig uddannelse. Desuden har du erfaring med ledelse, og gerne en lederuddannelse på diplomniveau. Du har flair for dokumentation, vagtplanlægning og overholdelse af budgetter.

Derudover forventer vi, at du

  • er en tillidsfuld leder
  • er optaget af at skabe resultater
  • er struktureret
  • … og på samme tid kan se og realisere nye ideer til hverdagen

Det praktiske
Kastanjehusene ligger i Nørrebros oase, De Gamles By og har i alt 120 beboere. Du bliver leder for en afdeling med 33 beboere og med ca. 25 faste medarbejdere, herunder en teamkoordinator. Se mere på vores hjemmeside.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. januar 2020 eller efter aftale. Løn- og arbejdsforhold efter gældende overenskomst.

Mere information
Du er meget velkommen til at kontakte forstander Christina Thorén Lilliedal på 5162 3485.

Søg via nedenstående link senest torsdag den 31. oktober 2019.
Vi holder første runde samtaler den 14. november og anden runde samtaler den 20. november. Kandidater, der går videre til anden samtale, vil blive bedt om at udfylde en personlighedstest, som indgår i ansættelsesudvalgets samlede vurdering.

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om os på vores-hverdag.dk.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 31.10.2019
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Medicinal & Sundhed
Organisation & Ledelse
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen



Københavns Kommune - hurtigt overblik


Københavns Kommune
Københavns Kommune
I Koncern IT arbejder vi for et digitalt København. Gennem digitalisering frigør vi ressourcer til, at 45.000 ansatte i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Vi leverer IT – fra infrastruktur til robotter og apps – og rådgiver forvaltningerne om digitale muligheder, så løsningerne bliver de bedste for Københavns Kommune og borgerne. Det er vores opgave at opretholde en effektiv og sikker IT-drift og understøtte Københavns digitale udvikling.

Placering
Borups Allé 177
2400 København NV
Logo: Københavns Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://koncernit.kk.dk/


Københavns Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1397630/