Driftsorienteret leder søges til personaleadministration for hele Skatteforvaltningen

Administration- og Servicestyrelsen

Fuldtidsjob
Midtjylland
Sydøstjylland
Østjylland (Aarhus)

Vil du være med til at lede og videreudvikle personaleadministrationen for hele Skatteforvaltningen? Er du en dygtig personaleleder med flair og passion for driftsstyring? Så er du måske vores nye kollega.

Bredt opgavespænd og stor kontaktflade i en dynamisk organisation
Med et serviceorienteret mindset samt effektive arbejdsgange sørger vi i Personale for at varetage personaleadministration for de andre styrelser i Skatteforvaltningen så de kan koncentrere kræfterne om egne kerneopgaver. Vi har en stor kontaktflade og er dagligt i tæt dialog med både ledere, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere.

Vi har et bredt opgavespænd, herunder: udarbejdelse af kontrakter, fratrædelse og afsked, tidsregistrering, lønindberetning, administration af sygefravær og administration af arbejdstidsregler. En stor del af arbejdsområdet er reguleret af lovgivning og interne retningslinjer/aftaler, som vi sikrer bliver overholdt.

Skatteforvaltningen er en dynamisk organisation, krav og forventninger til os kan derfor hele tiden skifte, samtidig med at vi skal sikre den daglige drift, hvor vi er underlagt faste frister. Det forudsætter at vi er forandringsparate og fleksible i vores arbejdstilgang.

Du kommer til at stå i spidsen for ca. 25 medarbejdere, og får bl.a. til ansvar at:

  • Være daglig leder og sparringspartner for dine medarbejdere
  • Sikre optimal udnyttelse af enhedens ressourcer samt planlægge og styre produktionen
  • Være med til løbende at udvikle og optimere arbejdsprocesser
  • Sikre et godt samarbejde med både interne og eksterne interessenter
  • Være en del af den samlede ledergruppe i HR
  • Være i dialog med især ledere men også HR-partnere og andre medarbejdere i organisationen

Driftsorienteret leder, der skaber de gode resultater gennem sine medarbejdere
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse, fx cand.jur., cand.merc.jur. cand.scient. pol. eller at du i dit hidtidige virke har opnået gode forudsætninger for at arbejde med ledelse af administrative medarbejdere og personaleadministration som fagområde . Det er en fordel, hvis du har en lederuddannelse og ledelseserfaring.

Du har et solidt overblik, et højt arbejdstempo og er drivkraften der sikrer god og stabil drift samtidig med, at du har øje for, hvordan vi til enhver tid understøtter de andre styrelser i Skatteforvaltningen på bedste vis.

Med dine gode relationelle kompetencer og din veludviklede diplomatiske sans formår du at lede i spændingsfeltet mellem direktion, ledelseskollegaer, medarbejdere, øvrige dele af Skatteforvaltningen samt eksterne interessenter.

Din dialogbaserede og tillidsvækkende ledelsesstil samt dit store engagement sikrer dig følgeskab og bidrager til den i forvejen høje trivsel og motivation, der er i dit kommende kontor.

Personaleadministrationen i Skatteforvaltningen
Kontoret har 40-4 dygtige og dedikerede medarbejdere og er delt op i en centerkonstruktion med 2 ledere, hvoraf du bliver den ene. Centerkonstruktionen understøtter en effektiv og smidig opgaveløsning, hvor medarbejderne nemt kan skifte mellem forskellige opgaver alt efter organisationens behov. Hver leder har egne medarbejdere og det faglige ansvar er fordelt så du får dine egne hovedansvarsområder.

Du får et velfungerende og fagligt stærkt team af lederkolleger, der glæder sig til at sparre med dig og være med til at klæde dig godt på til opgaven. Derudover får du et grundigt onboardingforløb samt en målrettet kompetenceudviklingsplan.

Ansøgning, kontakt & løn
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV, eksamensbeviser mm. senest d. 25. oktober 2019.

Første samtalerunde forventes afholdt 4. november. Imellem første og anden runde samtaler vil der indgå en logisk test og en person profil, som vi anvender som dialogværktøj på anden samtale. Anden runde samtaler forventes afholdt 11. november.

Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte underdirektør Dorte-Pia Ravnsbæk på: 72 38 14 71.

Stillingen er klassificeret i lønramme 36 og besættes på overenskomstvilkår. Tiltrædelse pr. 01.01.2019.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver indtil videre Brændgårdvej 10, 7400 Herning. Dine medarbejdere vil være placeret i Horsens indtil fjerde kvartal 2020, hvorfor du må påregne at arbejde primært i Horsens det første år.

Der vil forud for ansættelse blive indhentet 2 referencer samt straffeattest.

Om Administrations- og Servicestyrelsen
’Vi understøtter en velfungerende skatteforvaltning ved at yde service af høj kvalitet og administrere effektivt’

Administrations- og Servicestyrelsens opgave er at sikre, at departement og styrelser i Skatteministeriets koncern kan fokusere på deres kerneopgaver.

Vi varetager koncernens fælles administrations- og servicefunktioner med effektivitet og fagligt stærke løsninger. Derfor er det er vigtigt, at vores medarbejdere står på et solidt fagligt fundament og samtidig er både servicemindede og løsningsorienterede.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om, sammen med de andre styrelser under Skatteministeriet, at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Administrations- og Servicestyrelsen på www.adst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 25.10.2019
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Midtjylland
Sydøstjylland
Østjylland (Aarhus)
Administration
Human Resources
Jura
Marketing & Business
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Administration
Human Resources
Jura
Ledelse & Planlægning



Administrations- og Servicestyrelsen - hurtigt overblik


Administrations- og Servicestyrelsen
Administrations- og Servicestyrelsen
Administrations- og Servicestyrelsens kerneopgave er at understøtte hele Skatteministeriets koncern med effektiv service og administration.

Placering
Brændgårdvej 10
7400 Herning
Logo: Administrations- og Servicestyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.adst.dk/


Administrations- og Servicestyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1397679/