Miljøteknologichef

Landbrug & Fødevarer

Fuldtidsjob
Østjylland (Aarhus)

Skab en karriere med mening i Landbrug & Fødevarer. Bliv en del af et engageret hold af specialister, der hver dag tager ansvar og har indflydelse. Sammen arbejder vi for en større dagsorden, hvor visionen bl.a. er et klimaneutralt fødevareerhverv 2050.

SEGES Anlæg & Miljø søger en Miljøteknologichef, der vil stå i spidsen for Innovationen på fagområdet og udvikle og teste løsninger, der kan reducere ammoniak, lugt og klimabelastningen fra stalde med husdyrproduktion.

Vi arbejder bredt med innovative konkurrencedygtige løsninger indenfor miljøteknologi, staldindretning og ventilationsprincipper med henblik på at reducere miljøbelastningen.

Dine arbejdsopgaver
Som miljøteknologichef får du ansvaret for innovation indenfor miljøteknologi- og ventilationsområdet. Du skal lede projekter og understøtte de faglige medarbejdere i gruppen. Du kommer til at deltage aktivt i at udvikle og afprøve nye løsninger.

Dataindsamling og –behandling foregår i samarbejde med bl.a. statistikere og teknikere. Vi anvender avanceret måleudstyr til måling af lugt (PTR-MS), ammoniak og drivhusgasser. Vi er faglig backup for landbrugsrådgivere om miljøteknologi, miljøgodkendelser og tilskudsordninger til miljøteknologi.
Formidling af resultaterne sker gennem publikationer, artikler, foredrag og SoMe aktiviteter.

Dine kompetencer
Du har lyst og evner at stille dig i spidsen for gruppens arbejde. Du er fagligt dygtig, åben og har en innovativ, analytisk og udviklingsorienteret tilgang til projektarbejde. Du kan arbejde på tværs af faglige teams og fagområder og inddrage såvel kommercielle interessenter som nationale og internationale forskningsinstitutioner. Endvidere lægges vægt på at du har:

  • Relevant akademisk baggrund som fx ingeniør, agronom, kemiker eller biolog evt. suppleret med Ph.d.
  • Viden om og interesse for miljøteknologi og ventilation til stalde med husdyrproduktion
  • Gode samarbejdsevner og kan arbejde systematisk og resultatorienteret
  • Gode kommunikations- og formidlingsevner i skrift og tale på dansk og engelsk

Vi tilbyder
En attraktiv arbejdsplads med et stærkt innovativt fagligt miljø og gode kolleger. Vi udfordrer hinanden dagligt, sætter fagligheden og kvaliteten i arbejdet højt og har fokus på at skabe værdi og resultater for landmændene. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og en uformel omgangstone.

Du bedes sende ansøgning og CV ved at klikke på knappen "Ansøg" herunder senest d. 25. oktober 2019. Ansættelsessamtaler gennemføres løbende og tiltrædelse ønskes hurtigst muligt.

Eventuelle spørgsmål til stillingen kan stilles til Kent Myllerup, tlf. 2965 6673.

Det danske fødevareerhverv har en vision om at være klimaneutralt i 2050. Sammen med vores medlemmer fra landbruget, fødevare- og agroindustrien, vil vi vise, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral fødevareproduktion. Som repræsentant for hele fødevareklyngen med 186.000 beskæftigede og en eksport på 166 milliarder, repræsenterer vi en værdikæde med tyngde og vilje til at finde løsninger på verdens klimaudfordringer i tæt samspil med resten af Danmark. Læs mere på www.lf.dk

Ansøgningsfrist: 25.10.2019

Placering: Aarhus N Agro Food Park 15


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 25.10.2019
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Østjylland (Aarhus)
Fødevarer & Veterinær
Klima, Miljø & Energi
Landbrug & Natur
Naturvidenskab
Kommunikation & Media
Ledelse & Planlægning
Naturvidenskab
Teknik



Landbrug & Fødevarer - hurtigt overblik


Placering
Axeltorv 3
1609 København V
Logo: Landbrug & Fødevarer
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://lf.dk/


Landbrug & Fødevarer i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1397723/