Kreativ og velskrivende kommunikationsmedarbejder til Forsvarsministeriets Personalestyrelse

Forsvaret

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Vestsjælland

Kreativ og velskrivende kommunikationsmedarbejder til Forsvarsministeriets Personalestyrelse

Kreativ og velskrivende kommunikationsmedarbejder til Forsvarsministeriets Personalestyrelse

Vil du være en del af statens største HR-organisation? Har du lyst til at omsætte HR- og personalepolitikker i et sprog, der er til at forstå? Har du en forkærlighed for skriftlig fremstilling, men er samtidig bekvem med at formidle via video, web eller sociale medier? Og vil du gerne have en hverdag med ansvar og skiftende opgaver? Så kan du være vores nye
kommunikationsmedarbejder.

Om os
Du bliver en del af et kommunikationsfagligt team, der er placeret i Ledelsessekretariatet. Vi har ansvaret for presse og den centrale kommunikation om HR og personaleforhold til ca. 20.000 medarbejdere på Forsvarsministeriets område. Samtidig er det vores opgave at understøtte Personalestyrelsen med retningslinjer og vejledning på kommunikationsområdet.

Vi sætter en ære i at kunne løse et bredt spænd af opgaver, inden for de ofte korte frister, der er. Vi er en del af et ministerområde, som har stor offentlig bevågenhed, hvilket er med til at give hverdagen puls.

Kommunikationsteamet består, udover dig, af en kommunikationsmedarbejder, en studentermedarbejder og presse- og kommunikationschefen. Du bliver nær kollega til tolv medarbejdere i Ledelsessekretariatet, der alle understøtter direktionen. Vi har en uformel og sjov omgangstone, og vi prioriterer at videndele og samarbejde på tværs i sekretariatet.

Om stillingen
Dine primære opgaver vil bestå i skriftlig formidling, visuel kommunikation, redaktion, udarbejdelse af indhold til web og sociale medier. Men du vil fx også skulle tage billeder, hjælpe med at layoute foldere, optage en video og rådgive vores sagsbehandlere i kommunikationsspørgsmål.

Helt konkret får du ansvar for:
- At udarbejde skriftlige produkter, fx artikler til vores interne nyhedsbrev, web og ministerområdets medarbejderavis.
- At udarbejde visuelle produkter fx video, præsentationer og infografikker
- At være med til at drive og udvikle vores centrale webplatforme og SoMe-profiler
- At planlægge kommunikationsindsatser og rådgive styrelsen om kommunikation

Herudover vil du også kunne blive involveret i pressesager.

Om dig
Du har en relevant akademisk kommunikationsuddannelse eller er uddannet journalist og har lyst til, eller erfaring med, at arbejde bredere med kommunikation.

Du kan skrive korte, præcise tekster og stille de nødvendige spørgsmål. Du har erfaring med brug af sociale medier, har flair for visuel og strategisk kommunikation, og du forstår, eller kan hurtigt sætte dig ind i, hvad det vil sige at kommunikere i en politisk styret organisation.

Du kan næsten ikke sidde stille, når du får en god ide, og kommunikationsplanlægning og rådgivning af sagsbehandlere og chefer er ikke noget, der tager pusten fra dig.

Du er ikke en hardcore kode-nørd, men du ved hvad en URL er og har mod på at arbejde i systemer som fx CMS. Du er lidt af en sprognørd og har flair for god formidling og kommaer.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter relevant gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Anett Kronborg på tlf. nr. 72 81 91 35.

ANSØGNING OG YDERLIGE INFORMATION
Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte chef for Kommunikationsafdelingen,Tomas Ilsøe-Mikkelsen, på telefon 72 81 90 21.

Ansøgningsfristen er den 6. november 2019. Vi forventer at afholde samtaler umiddelbart efter fristens udløb.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket, hvor du bedes uploade relevante bilag.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE
Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) er overordnet ansvarlig for personaleområdet og HR-driften i Forsvarsministeriets koncern. Koncernen omfatter Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen, Forsvarets Efterretningstjeneste, Hjemmeværnet samt en række styrelser såsom Materiel- og Indkøbsstyrelsen, Ejendomsstyrelsen og Personalestyrelsen.
Vi støtter med rekruttering, dels til koncernens mange uddannelser, dels til de ca. 20.000 faste stillinger og de 3.500 stillinger i reserven. Vi rådgiver om HR og arbejdsmiljø, indkalder til Forsvarets Dag, forhandler overenskomster og yder støtte til veteraner og pårørende. Vi har desuden det faglige ansvar for udvikling og udmøntning af koncernens HR-strategiske tiltag.
FPS er som arbejdsplads kendetegnet ved høj faglighed, fokus på videndeling, gode menneskelige relationer og et velfungerende arbejdsmiljø.
Hovedsædet er placeret i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet. Veterancentret, der er en del af FPS, er placeret i Ringsted. Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 06.11.2019
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Vestsjælland
Human Resources
Humaniora
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Human Resources
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Kunst & Kultur
Politik & Samfund
Rådgivning & Support



Forsvaret - hurtigt overblik


Forsvaret
Forsvaret
Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Placering
Lautruphøj 1-5
2750 Ballerup
Logo: Forsvaret
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Nyeste tweets
Henter tweets...
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.forsvaret.dk


Forsvaret i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1397739/