Regnskabsassistent

LB Koncernen

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Ansøgningsfrist:
27. oktober 2019

Tiltrædelse:
1. januar 2020

Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid

Kontaktperson:
Afdelingschef Finansbogholderi
Karin Duvander
8863 2413

HR Konsulent
Tina Søe Nygaard
8230 4476

1. samtale afholdes:
Den 7. november 2019

2. samtale afholdes:
Den 13. november 2019

Arbejdssted:
Farvergade 17, 1463 København K
Om os
LB Forsikring er et medlemsejet forsikringsselskab med næsten 140 års erfaring. Vi er Danmarks 3. største forsikringsselskab på det private marked, har næsten 400.000 medlemmer og består af forsikrings-grupperne:

Lærerstandens Brandforsikring - for lærere, pædagoger og andre i undervisningssektoren

Bauta Forsikring - for sygeplejersker, læger og andre personalegrupper i sundhedssektoren

Runa Forsikring - for medlemmer af udvalgte faglige foreninger

Omdrejningspunktet for os er vores medlemmer og at drive en god forretning for dem. Vi har et højt image i branchen, tilfredse og loyale medlemmer og produkter der igen og igen er kåret bedst i test af Forbrugerrådets blad Tænk Penge

Læs mere om os på www.lbforsikring.dk.

Følg os
Regnskabsassistent Som Regnskabsassistent hos LB Forsikring bliver du del af et stærkt fællesskab, hvor der er tillid til, at vi sammen løfter mere end hver for sig. Du bliver del af en arbejdsplads, hvor frihed følger ansvar, og det forventes, at du bidrager til gavn for fællesskabet.

Du tilbydes et spændende job i et team bestående af 15 engagerede og dygtige kollegaer. Du kommer til at arbejde fra vores kontor placeret i hjertet af København og tæt på offentlig transport. I stillingen refererer du til afdelingschefen for Finansbogholderiet.

Om stillingen
I LB Forsikring er vi i gang med en digitaliseringsrejse, hvor første og største skridt på vejen er udskiftning af vores forsikringssystem, som netop er ved at være tilendebragt. I den forbindelse er vi nu i gang med at tilrette og effektivisere processer.

I rollen som Regnskabsassistent vil dine arbejdsopgaver være:

  • Bankafstemninger
  • Afstemninger af diverse finanskonti
  • Bogføring af ind- og udgående betalinger
  • Medvirke til at optimere driften og effektivisere processer
  • Administrative ad-hoc opgaver
  • Øvrige opgaver i forbindelse med periodeafslutning

Dine faglige kvalifikationer

For at få succes i stillingen er det vigtigt, at du:

  • Har minimum fire års erfaring fra en lignende stilling
  • Har en bred erfaring med bogholderi og regnskab
  • Er en erfaren bruger af MS Office og herunder især Excel
  • Ikke er bange for at arbejde med forskellige IT-systemer

Om dig
Som person leder vi efter en kollega med et positivt sind som trives med, at ikke alt er hugget i sten. Derudover er der vigtigt, at du formår at arbejde selvstændigt, men samtidig er fleksibel og orienteret mod resten af afdelingen - og er klar til at give en hjælpende hånd, når der er behov.

Desuden er du kendetegnet ved:

  • At være velorganiseret og arbejde struktureret
  • At være fokuseret på kvaliteten af opgaveløsningen
  • At være logisk tænkende og arbejde ud fra din sunde fornuft
  • At tænke positivt og have en imødekommende tilgang til dit arbejde og kollegaer
  • At have fokus på overholdelse af tidsfrister
  • At kunne se muligheder frem for begrænsninger

Vi tilbyder
Vi tilbyder dig at blive del af en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejdertrivsel vægtes højt. Derudover tilbyder vi blandt andet:

  • Løn og pension, der matcher dine kvalifikationer
  • Sundhedsforsikring og Falck Healthcare-ordning
  • En kantineordning med sund og varierende kost
  • Massageordning og zoneterapi
  • Deltagelse i forskellige sociale arrangementer
  • Mulighed for at leje ferieboliger i Danmark og udlandet

Interesseret?
Hvis stillingen har vakt din interesse, og du ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef for Finansbogholderi Karin Duvander på tlf. 8863 2413 eller HR Konsulent Tina Søe Nygaard på tlf. 8230 4476.

For at søge stillingen skal du sende os din ansøgning og dit CV via ansøgningslinket her på siden.

Stillingen er omfattet af et særligt krav i LB Forsikring om, at medarbejderen ikke er pålagt straffeansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at medarbejderen ikke kan varetage stillingen på betryggende måde. Før ansættelse kan ske, vil du derfor blive bedt om at fremvise en ren straffeattest.

Der gøres opmærksom på, at vi anvender tests som en del af rekrutteringsprocessen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Du har allerede ansøgt Du har allerede sendt din ansøgning med denne e-mail. Hvis du vil ændre din ansøgning, så henvend dig til den rette kontaktperson.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 27.10.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Undervisning
Økonomi & Forvaltning



LB Koncernen - hurtigt overblik


Logo: LB Koncernen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LB Koncernen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1397866/