Overlæge, Klinik ABK, Anæstesi og Intensiv

Region Nordjylland

Fuldtidsjob
Nordjylland

Overlæge til Anæstesi Nord søges pr. 01.01.2020 eller efter aftale.
Nye kræfter søges til overlægestilling ved Anæstesi Nord, Klinik Kvinde-Barn og Urinvejskirurgi, Aalborg Universitetshospital.
Anæstesi Nord i Klinik Kvinde-Barn og Urinvejskirurgi er et veletableret speciale, højt specialiseret indenfor børne-anæstesi og intensiv behandling af børn, og omfatter foruden et intensivt terapiafsnit også et opvågningsafsnit samt et anæstesiafsnit. Specialet er, ligesom resten af Universitetshospitalet, involveret i planlægningen af udflytning til det Nye Aalborg Universitetshospital (NAU), og står derfor midt i en spændende udvikling, der er rig mulighed for at være med til at tegne og påvirke.
Specialet har uddannelsesforpligtelse for medicinstuderende under disses kliniske ophold i afdelingen og for læger i hoveduddannelse indenfor specialet med særlig fokus på opnåelse af kompetencer indenfor anæstesi og intensiv terapi til børn samt til gravide og fødende.

Anæstesiafsnit
Anæstesiafsnittet varetager anæstesi til de gynækologiske, obstetriske og urologiske patienter på operationsgangen, der rummer 7 stuer, blandt andet to robot-stuer, der har karakter af spydspidsfunktion. På operationsgangen bedøves desuden børn til urologiske indgreb samt onkologisk relaterede procedurer. Hertil kommer en betydelig aktivitet på fødegangen, med ca. 3800 fødsler pr. år, og børne-anæstesiologisk assistance til MR-, CT- og ultralyds-scanninger på radiologisk afdeling. Afsnittet yder dagligt børne-anæstesiologisk udetjeneste på Aalborg Universitetshospital, Syd til børn under 3 år samt til børn med ASA > 2 eller til større kirurgi.

Intensiv afsnit
Intensivt afsnit har 4 senge og servicerer primært de til klinikken hørende specialer; pædiatriske, obstetriske, gynækologiske og urologiske patienter samt neurologiske patienter, der har til huse på samme matrikel. Der behandles ca. 400 patienter pr. år - heraf 120 børn. Afsnittet yder højt specialiseret intensivt terapiniveau indenfor alle discipliner.

Børnetransportordning
Svarende til afdelingens specialiseringsgrad drives ligeledes en børnetransportordning omfattende kritisk syge børn 15 år, herunder også kuvøsetransporter af kritisk syge nyfødte. I alt transporteres ca. 100 børn årligt. Desuden ydes dagligt børneanæstesiologisk udetjeneste til børn

Opvågningen
Opvågningsafsnittet har 7 sengepladser fra kl. 08:00 til kl. 18:00 på hverdage. De øvrige perioder er der plejepersonalemæssig normering til 2 opvågningspladser, men fysisk plads til yderligere opvågnings- eller intensiv-patienter, hvis behovet opstår.

Vagter
Anæstesi Nord drives for nuværende i to vagtlag, således en 8-skiftet tilstedeværelsesvagt med delt vagt og tidvis hoveduddannelseslæge i forvagt samt et 4-skiftet tilkaldevagtlag til varetagelse af de højt specialiserede funktioner indenfor pædiatrisk anæstesi/intensiv terapi. Overlægen forventes at indgå i den 8-skiftede tilstedeværelsesvagt og med daglig virke på både anæstesi- og intensiv terapi-afsnittet.

Stillingen
Overlægen får ansvar for vedligeholdelse og udvikling af obstetrisk anæstesi i et tværfagligt samarbejde, herunder den daglige drift af den obstetrisk anæstesiologiske funktion. Overlægen forventes at videreudvikle samarbejdet om obstetrisk anæstesi og deltage i arbejdet med fagområdet i forberedelserne til udflytning til NAU.
Overlægen vil i øvrigt indgå teamet af speciallæger der varetager afdelingens kliniske opgaver.

Ansøgeren
Vi søger en speciallæge i anæstesiologi med interesse og talent for samarbejde såvel mono- som tværfagligt. Gennemført SSAI forløb i for fagområdet er ønskeligt.
Afdelingen prioriterer undervisning og uddannelse højt. Det er derfor en fordel, hvis ansøger har erfaring med vejledning af yngre kolleger i videreuddannelse og dokumenteret pædagogisk erfaring.
Herudover ønsker vi en kollega med

  • gode personlige egenskaber, herunder et godt humør
  • et betydeligt fagligt engagement
  • fleksibilitet og gode evner til at ”tænke ud af boksen”

Bedømmelsen af ansøgernes faglige kvalifikationer vil ske på grundlag af ansøgernes oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de syv kompetenceområder, jf. ”faglig bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge”. Ansøgningen vedlægges kopi af speciallægeautorisation, curriculum vitae indeholdende publikationsliste. Publikationerne rekvireres såfremt dette måtte ønskes.

Der er ansøgningsfrist den 05.11.2019 kl. 23.59.
Der forventes ansættelsessamtaler i uge 46.

For yderligere information, dialog eller nærmere funktionsbeskrivelse kontaktes specialeansvarlig sekretær Camilla Hjørringgaard på tlf. 97 66 29 30 eller på mail: cnh@rn.dk

Fakta Arbejdssted Aalborg Universitetshospital

Adresse Aalborg Universitetshospital
Reberbansgade 15
9000 Aalborg

Arbejdstid Fuldtid

Varighed Fast ansættelse

Ansøgningsfrist 05. november 2019

Tiltrædelse 01. januar 2020

Kontakt


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 05.11.2019
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Nordjylland
Medicinal & Sundhed
Forskning & Udvikling
Medicinal & Sundhed
Undervisning



Region Nordjylland - hurtigt overblik


Logo: Region Nordjylland
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Region Nordjylland i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1397949/