Faglig konsulent

HK Danmark

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Faglig konsulent med god kollegakarma søges til HK Stat
Vil du bruge dine forhandlingsevner og din faglige viden til at gøre en forskel for de statslige HK-medlemmer? Vi søger en dygtig og engageret faglig konsulent, der har lysten og evnerne til både overenskomst­fornyelsens intense forløb, og til at udvikle og sikre overenskomsten og medlemmernes vilkår i dagligdagen. Opgaverne løser du sammen med gode kolleger i vores sekretariat og i HK’s afdelinger.

Jobbet
Som faglig konsulent har du en spændende og varieret arbejdsdag. Dine arbejdsopgaver kan være, at:

  • rådgive og sparre med de faglige medarbejdere i HK´s lokalafdelinger - typisk om komplekse faglige problemstillinger eller fortolkning af de statslige overenskomster og aftaler samt arbejdsmarkeds­lovgivning generelt
  • forhandle og afslutte faglige sager og problemer - typisk med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen som modpart
  • formidle viden til tillidsrepræsentanterne på TR-uddannelsen og holde oplæg på faglige temadage
  • servicere HK Stats landsklubber og TR-netværk
  • forberede og deltage i overenskomstforhandlinger
  • deltage i tværgående projektarbejde.

Dig
Vi leder derfor efter en ny kollega

  • Med en relevant faglig baggrund og viden om overenskomster – gerne inden for det offentlige område – og god viden om de ansættelsesretslige regler
  • Der er en konstruktiv og løsningsorienteret forhandler
  • Der er en god formidler og analytisk stærk
  • Der har lyst til at undervise på vores tillidsrepræsentantuddannelse
  • Gerne med erfaring i at arbejde i en politisk styret organisation.

Vi lægger stor vægt på sparring og vidensdeling, så vi kan spille hinanden bedre i vores arbejde. Du skal kunne håndtere dine egne sager selvstændigt, men samtidig have fokus på – og lyst til – fællesskabet i teamet og sekretariatet.

Vi lægger ikke vægt på en bestemt uddannelsesmæssig baggrund.

Jobbet indebærer nogen rejseaktivitet og undervisningsopgaver med overnatning.

Os
Du vil blive ansat i et fagligt stærkt sekretariat med 17 andre kolleger. Seks af os arbejder primært med overenskomster og faglige sager. Vi gør en forskel for medlemmerne ved at varetage alt fra overenskomster, fagretlige spørgsmål, TR- uddannelse, medlemskommunikation, politiske og faglige analyser og rådgivning af formandskab. Vi lægger vægt på samarbejde på tværs og på at hjælpe hinanden.

Alt efter din profil kan vi præge dit stillingsindhold og dine arbejdsopgaver, og du får mulighed for løbende at udvikle dig personligt og fagligt. Kender du ikke nok til HK Stats faglige ydelser, hjælper vi dig hurtigt i gang.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen er på normtid og dine vilkår reguleres af intern overenskomst med Tillidsmandsklubben.

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med bl.a. arbejdsgiverbetalt pensionsordning, særligt ferietillæg og fritvalgsordning.

Tiltrædelse
Den 1. januar 2020.

Ansættelsessted
HK Stat, Weidekampsgade 8, 2300 København S.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Forhandlingschef Lina Gisselbæk Lauritsen (mobil 41166024).

Ansøgning
Søg stillingen ved at klikke på "ANSØG" nedenfor. Vedhæft venligst motiveret ansøgning og CV.

Ansøgningsfrist: 4. november 2019 kl. 12.

Vi planlægger samtaler i uge 47-48.

Alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søges stillingen.

HK Stat er fagforeningen for laboranter, it-folk og administrative medarbejdere i staten. Vi arbejder for attraktive løn- og ansættelsesvilkår for medlemmerne. Et ordentligt arbejdsmiljø, samt fokus på kompetenceudvikling er en hjertesag for HK Stat, som med sine 21.000 erhvervsaktive medlemmer er en af HK-forbundets fire faglige sektorer. Sekretariatet bor i HK’s forbundshus i København.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 04.11.2019
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Samfundsvidenskab
Human Resources
Jura
Organisation & Forening
Rådgivning & Support
Undervisning



HK Danmark - hurtigt overblik


HK Danmark
HK Danmark
HK er med ca. 250.000 medlemmer et af de store fagforbund i Fagbevægelsens Hovedorganisation. HK's medlemmer er organiseret i 4 sektorer i forhold til overenskomst og i 7 lokalafdelinger i forhold til geografi. Forbundssekretariatet har tilknyttet 7 stabsfunktioner: Analyse, Politik & Presse, Kursusafdelingen, Juridisk Kompetencecenter, Medlemskommunikation & Markedsføring, Medlemsservice og Fælles Udvikling. Dertil kommer et shared servicecenter, HK Administration, for økonomi, IT, HR etc. for hele HK.

Placering
Weidekampsgade 8
2300 København S
Logo: HK Danmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.hk.dk/


HK Danmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1398125/