Contract manager til Bygningsstyrelsens Center for Facility Management

Bygningsstyrelsen

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Har du lyst til at være med til at opbygge kontraktstyring og efterfølgende udmønte løsningen i praksis? Så kan du være vores nye kollega!

Som contract manager bliver du en del af Bygningsstyrelsen nye Center for Facility Management, der tilbyder et stærkt tværfagligt arbejdsfælleskab i en enhed med kollegaer, der er dedikerede og som har fokus på at sikre kvalitet, kundetilfredshed og effektivitet i alle vores løsninger.

Centeret er organiseret i fire teams, der er bygget op omkring hver deres fokusområde;

  • FM Daglig Drift med ansvar for alle daglige driftsopgaver
  • FM Asset Management, der som hovedopgave gennemfører bygningssyn og planlægger og udfører alle vedligeholdelsesopgaver
  • FM Aftaler og Leverandørstyring, der står for alt vedrørende det nuværende og kommende udbud og kontraktstyring.
  • FM Support og Kompetenceteam, der sikrer den interne sammenhængskraft i Center for Facility Management og hvor opgaver vedrørende udvikling, teknisk support, økonomistyring og sekretariatsbistand er forankret.

I stillingen som contract manager, bliver du en del af det nyetablerede team Aftaler og leverandørstyring– som bl.a. har ansvar for sikre, at der sker effektiv og løbende kontraktstyring samt udvikling af rammeaftaler indenfor ejendomsdrift, der i dag har en kontraktvolumen på ca. 300 mio. kr. årligt, og som vil stige i de kommende år. Der er i den forbindelse behov for at få fastlagt en model for kontraktstyring, og hvordan det fremadrettet sikres, at det sker effektivt og er med til at understøtte centrets øvrige opgaver.

Dine opgaver
Som contract manager får du mulighed for at udvikle de nye rammer for kontraktstyring i centret samt bliver ansvarlig for at implementere løsningen og fortsat sikre, at kontraktstyring sker effektivt og understøtter kerneforretningen. Du skal være med til at rådgive om hensigtsmæssige styringsmekanismer, når der bl.a. gennemføres udbud, så det sikres, at der kan følges effektiv op på kontrakten i driftsfasen. Derudover skal du sikre indblik i nuværende og fremtidigt indkøbsbehov i centret og på den baggrund fastlægge, hvordan behovet kan dækkes af egne rammeaftaler, andre offentlige indkøbsaftaler mv.

Din første opgave bliver at få skabt et samlet overblik over nuværende rammeaftaler og fastlægge en strategi for, hvad der skal ske med disse aftaler. Derudover bliver det at udvikle et forslag til kontraktstyringsstruktur, og hvordan kontraktstyring fremadrettet skal ske i centret.

Du kommer derudover til at understøtte implementeringen af den nye fælles statslige facility managementløsning, som Bygningsstyrelsen har ansvaret for og som udbydes i 3 bølger, hvor 1. bølge er sat i drift 1. oktober 2019 og de øvrige bølger forventes idriftsat i henholdsvis 2021 og 2023. Du skal bl.a. være med til at fastlægge og beskrive processer og arbejdsgange i forbindelse med den nye løsning samt løse forskellige ad hoc-opgaver.

Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse som eksempelvis cand.merc.jur., cand.merc., cand.scient.adm., cand.scient.pol. eller lignende. Vi forventer, at du har 3-5 års erfaring med kontraktstyring eller indkøb i det offentlige samt gerne erfaring med håndtering af driftsaftaler.

Det er derudover en fordel, hvis du har erfaring med at bearbejde og strukturere store mængder data, foretage analyser og kunne præsentere resultaterne på en enkelt og let tilgængelig måde.

Som person er du udadvendt samt god til at skabe relationer og samarbejde med mange forskellige faggrupper. Du arbejder struktureret og er detaljeorienteret, men du formår også at bevare overblikket og tænke i helheder. Du tager ansvar for egne opgaver og følger op samt hjælper gerne andre, hvis de har brug for en ekstra hånd. Derudover er du vant til at udarbejde notater, præsentationer mv. i et let forståeligt og fejlfrit sprog.

Om os
Bygningsstyrelsen er statens største ejendoms- og byggevirksomhed, og vi stiller lokaler til rådighed for ministerier og styrelser, politi og domstole, samt universiteter. Bygningsstyrelsen bygger, driver og vedligeholder således en væsentlig del af den samlede bygningsmasse i den statslige sektor. Vi løfter vores opgave gennem nybyggeri og moderniseringer, ved at udleje statens ejendomme og ved at videreformidle private lejemål til de statslige institutioner. Fra oktober 2019 leverer vi også serviceydelser som reception, kantine, rengøring med videre til en del af de statslige institutioner.

I Bygningsstyrelsen har vi en aktivitetsbaseret kontorindretning. Det betyder, at vores kontormiljø er indrettet i arbejdsområder, der understøtter de arbejdsopgaver, du løser i løbet af din arbejdsdag. Vi har valgt den aktivitetsbaserede indretning, fordi vi i Bygningsstyrelsen ønsker at styrke vores samarbejde og videndeling samt understøtte et godt arbejdsmiljø med høj trivsel.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter relevant overenskomst, forventeligt mellem staten og AC. Bygningsstyrelsen er en styrelse under Transport- og Boligministeriet og dit ansættelsesområde vil derfor være ministeriet med til enhver tid tilhørende styrelser. Dit arbejdssted vil være Carsten Niebuhrs Gade 43, 1560 København V.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Gert Johansen på tlf. 4170 1163 eller alternativt på mail

gejoh@bygst.dk

. Send os din ansøgning, CV og eksamenspapirer senest 3. november 2019. Du søger stillingen ved at gå ind på

www.bygst.dk/job.

Vi forventer at holde 1. samtale den 8. november 2019 og 2. samtale den 14. november 2019 med forventet tiltrædelse 1. januar eller hurtigst muligt.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 03.11.2019
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Anlæg, Byggeri & Konstruktion
Jura
Marketing & Business
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Data & analyse
Indkøb
Jura
Konstruktion & Beregning
Politik & Samfund
Rådgivning & Support



Bygningsstyrelsen - hurtigt overblik


Logo: Bygningsstyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Bygningsstyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1398160/