Pædagog til børnehave med lyst til natur, bæredygtighed og bevægelse

Furesø Kommune

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Ansøgningsfrist:
14. november 2019

Stillingskategori:
Børn og Unge

Afdeling:
Krudthuset

Kontaktperson:
Pia Rosa Jørgensen

Telefon:
7216 5523

Krudthuset, Bringetoften 26, Jonstrup 3500 Værløse, søger snarest en uddannet pædagog til vores børnehave.

Om Krudthuset
Krudthuset er en aldersintegreret institution beliggende i Furesø Kommune i det hyggelige Jonstrup tæt ved skov og sø samt Værløse flyveplads.
I øjeblikket bliver der bygget mange nye huse i Jonstrup, og der kommer flere børnefamilier til området. Vi har således været i gang med en større fysisk udvidelse som for nyligt er afsluttet, og Krudthuset er nu et børnehus med lige knap 100 børn fordelt på 33 vuggestuepladser og 66 børnehavepladser. Vi har tre stuer i både vuggestue og børnehave med henholdsvis 11 og 22 børn samt ca. 23 ansatte.
Også har vi et godt arbejdsmiljø med plads til latter og hinandens forskelligheder blandet med høj faglighed.
Krudthuset søger netop nu en uddannet pædagog til at varetage den pædagogiske opgave i vores børnehaveafdeling

Profil og læringsforståelse
Vi lægger vægt på en dagligdag, der skaber de bedste muligheder for trivsel og læring for børnene samt et tæt og velfungerende forældresamarbejde. Vi arbejder ud fra en grøn profil, hvilket betyder at natur, bæredygtighed og bevægelse sammen med vores pædagogiske læreplan, danner baggrund for den pædagogiske praksis.

I forlængelse heraf arbejder vi med:

  • Naturpædagogisk praksis inspireret af De Grønne Spirer under Friluftsrådet og er i flere år blevet hædret med det grønne spireflag.
  • Genanvendelighed i børnehøjde og vi har implementeret 100 % affaldssortering, som børnene er en aktiv del af.
  • Sanser & kropsbevidsthed i samarbejde med DGI. Vi er DGI certificeret og arbejder med en idræts- og bevægelsesbaseret hverdag, hvor vi kan tilbyde børnene kropslig udfoldelse i trygge rammer, og hvor der tages højde for den enkeltes udviklingsniveau.

Vi forstår læring som en proces, der foregår overalt i børnenes hverdagsliv set i forhold til tre læringsrum; aktiviteter planlagt af de voksne, rutinerne som udgør den daglige struktur samt børnekulturen, hvor børnenes egne aktiviteter og leg er i fokus. Vi har desuden fokus på at lave inspirerende og stimulerende læringsmiljøer i hele børnehaven inde såvel som ude, hvilket betyder, at vi bl.a. arbejder med legezoner.

Derudover er vores pædagogiske profil omdrejningspunktet i valg af pædagogisk strukturerede temaer og emner; vi har øje for at børnene skal have mulighed for at bevæge sig hver dag og tilegne sig bevidsthed om egen krop, opleve udelivet på tæt hold, mærke jord under neglene og samtidig passe på vores natur og miljø.

.. Og som en lille bonus info tager børnehavens storbørns-gruppe hvert år på koloni som opstart på det kommende overgangsarbejde til skole, som vi også har fokus på.

Vi søger dig, som…

  • Kan skabe pædagogisk retning og sammenhæng i dagligdagen med udgangspunkt i vores profil og de styrkede pædagogiske læreplaner.
  • Kan arbejde ud fra en pædagogisk didaktisk tilgang; altså rammesætte det pædagogiske indhold i en struktur, hvor der er tænkt på børneperspektivet og konteksten.
  • Er god til at organisere og bevare overblikket – også i travle perioder.
  • Har lyst til at arbejde tæt omkring forældresamarbejde, kollegialt og tværprofessionelt.
  • Er fagligt velfunderet i refleksion, skriftligt såvel som tale.
  • Kan arbejde selvstændigt og med fokus på egen faglighed.
  • Er omstillingsparat og indstillet på at arbejde i et børnehus, hvor vi hjælper hinanden på tværs af stuer og afdelinger.

Hvis du vil vide mere
Du kan læse mere om os og vores profil på vores hjemmeside.
Du er også velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Pia Rosa Jørgensen på tlf.: 7216 5523 eller mail: pirj@furesoe.dk
Ansøgningsfrist: 14. november 2019.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Send ansøgning


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 14.11.2019
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Humaniora
Undervisning & Pædagogik
Socialvæsen
Undervisning



Furesø Kommune - hurtigt overblik


Logo: Furesø Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.furesoe.dk


Furesø Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1398168/