Akademisk medarbejder til udvikling og drift af prøver og eksamen på det gymnasiale område

Undervisningsministeriet

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Har du lyst til at udvikle prøverne og prøveafholdelsen på det gymnasiale område? Vil du være med til at sikre, at prøver og eksamen på det gymnasiale område gennemføres så godt som muligt? Så er du måske vores nye kollega i Kontor for Prøver, Eksamen og Test i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i Børne- og Undervisningsministeriet.

Om os
De gymnasiale prøver gennemgår i disse år en større forandring dels som følge af gymnasiereformen, dels som følge af overgangen til nye digitale formater. Vi oplever stor opmærksomhed på området, og gennem vores forskellige udviklingsprojekter vil du få mulighed for at sætte dit aftryk på de gymnasiale prøver.

Du bliver en del af en enhed med engagerede og fagligt stærke kollegaer, hvor nogle har erfaring som undervisere i gymnasiet og andre fra offentlig administration. Vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen.

Dine arbejdsopgaver
Som vores nye kollega i Kontor for Prøver, Eksamen og Test kommer dine opgaver blandt andet til at være at:

  • Medvirke til at gennemføre prøverne på det gymnasiale område i samarbejde med opgavekommissioner, fagkonsulenter og de gymnasiale institutioner
  • Deltage i udviklingsprojekter knyttet til de gymnasiale prøver
  • Ansvar for specifikke områder som fx elever med særlige behov
  • Ministerbetjening på området, eksempelvis udarbejde og bidrage til ministersager, besvare folketingsspørgsmål og udarbejde presseberedskaber
  • Dialog med fx eksamensansvarlige, interessenter, borgere på prøveområdet

Den nærmere sammensætning af dine konkrete arbejdsopgaver vil afhænge af din erfaring, dine ønsker og kvalifikationer, og hensynet til enhedens samlede opgavevaretagelse.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, fx cand.mag., cand.scient.pol/jur/adm/soc, eller anden relevant uddannelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring med uddannelsessektoren, gerne fra det gymnasiale område og med eksamensafholdelse.

Vi forventer desuden, at du:

  • Har blik for god kommunikation og er god til at formulere dig på skrift
  • Har stærke analytiske og metodiske kompetencer
  • Er pragmatisk og udviklingsorienteret og kan tænke i nye og bedre løsninger
  • Har gode samarbejdsevner og godt humør, også når arbejdstempoet er højt
  • Er indstillet på at sætte dig ind i relevante it-tekniske løsninger

Om Kontor for Prøver, Eksamen og Test
Kontoret har det samlede ansvar for prøver, eksamen og test på alle uddannelsesområder under Børne- og Undervisningsministeriet. Vi arbejder på tværs af mange faggrupper, både med indholdet i prøverne (i samarbejde med fagkonsulenter, læringskonsulenter og opgavekommissioner) og med værktøjer og processer, som understøtter prøve- og testafholdelse.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som AC-fuldmægtig efter fællesoverenskomst for akademikere i staten eller anden relevant organisationsaftale.

Vi ser gerne, at du kan starte hurtigst muligt og senest den 1. januar 2020.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedsleder Rune Kjærsgaard Jørgensen på telefon 3392 5355 eller kontorchef Birte Iversen på 2077 5861.

Du kan også læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside www.uvm.dk og om STUK på www.stukuvm.dk.

Sådan søger du
Send din ansøgning, cv og eksamensbevis via stillingsopslaget på vores hjemmeside på www.uvm.dk/job senest onsdag den 6. november 2019.

Vi forventer at holde samtaler onsdag den 13. november 2019. Ansøgere, der bliver indkaldt til samtale, vil blive kontaktet i løbet af mandag den 11. november 2019.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er en styrelse i Børne- og Undervisningsministeriets koncern. Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets, og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.

I Børne- og Undervisningsministeriet arbejder vi for at skabe det optimale faglige grundlag for, at ministeren, regeringen og Folketinget kan træffe de rigtige beslutninger på undervisningsområdet. Vores arbejdsopgaver spænder fra betjening af ministeren til udvikling af uddannelsers indhold, mål og kvalitet – alt sammen med et fælles mål om at skabe fagligt stærke uddannelser til alle.

Application deadline:

06-11-2019

Stillingstype:

AC-fuldmægtig

Arbejdstid:
Fuldtid

Arbejdssted:
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Hjemmeside:
www.uvm.dk

Kontaktpersoner:

Emilie Normark Sørensen
Fuldmægtig

3392 5156

Rune Kjærsgaard Jørgensen
Enhedsleder

3392 5355

Flere ledige stillinger

Tip en ven


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 06.11.2019
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Administration
Samfundsvidenskab
Administration
Data & analyse
Kommunikation & Media
Politik & Samfund
Undervisning



Børne- og Undervisningsministeriet - hurtigt overblik


Børne- og Undervisningsministeriet
Børne- og Undervisningsministeriet
I Undervisningsministeriet arbejder vi for at skabe det optimale faglige grundlag for, at ministeren, regeringen og Folketinget kan træffe de rigtige beslutninger på undervisningsområdet. Vores arbejdsopgaver spænder fra betjening af ministeren til udvikling af uddannelsers indhold, mål og kvalitet – alt sammen med et fælles mål om at skabe fagligt stærke uddannelser til alle.

Placering
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Logo: Børne- og Undervisningsministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.uvm.dk


Børne- og Undervisningsministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1398320/