Koordinerende teamleder til MidtTransport Århus

Region Midtjylland

Fuldtidsjob
Midtjylland
Østjylland (Aarhus)

En fuldtidsstilling som koordinerende teamleder ved Hospitalsenhed Midt,
Servicecentret, MidtTransport med ansættelse i Århus, er ledig til besættelse den 1. december 2019 eller snarest derefter.

Om stillingen
Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling i en afdeling med et stort
medarbejderengagement, og fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø. Stillingen
indebærer ansvar for den daglige drift af Transport og logistik afdelingen MidtTransport i Århus, i samarbejde med lederen af afsnittet.

Med ansvarsområdet følger daglig ledelse af ca. 40 dedikerede medarbejdere i Århus. Medarbejderne er tilknyttet forskellige teams og koordinering mellem teams foregår i tæt dialog med medarbejderne. Dertil kommer vagt- og ferieplanlægning samt praktisk koordinering af arbejdsopgaver og ressourcefordeling.
I den forbindelse vil du fungere som bindeled mellem de teams, der refererer til dig. Du
har det overordnede overblik over driftsopgaverne i dagligdagen og du indgår i de
praktiske arbejdsopgaver, der hvor du finder det mest nødvendigt - og hvor du ser et behov for din assistance.

I 2020 indfører MidtTransport nye køreplaner. Det betyder, at organisering
og arbejdsgange skal tilpasses et nyt set-up. I den forbindelse skal du - i samarbejde
med leder og øvrige koordinatorer i afsnittet - være med til at sikre driften i
overgangsperioden. Efter implementering vil fokus være på optimering af interne arbejdsgange i afdelingen og sikker drift.

Stillingen som koordinerende teamleder er for dig, der har et udpræget ledergen, men samtidig også trives med at deltage i praktiske opgaver. Du er indstillet på at lytte og inddrage medarbejderne via dialog. Du er vant til at arbejde i drift med konstant
forandring, og lader dig ikke slå ud af kurs, hvis hverdagen ikke former sig som
forventet. Du arbejder i højt tempo, men har samtidig fokus på inddragelse og dialog.

Det forventes, at ansøgeren har følgende faglige kvalifikationer:

  • Solid ledelseserfaring fra tidligere job, gerne inden for transport- og/eller
    logistikbranchen
  • Har løbende fokus på medarbejderudvikling - både i gruppen og på individuelt
    niveau
  • Erfaring med afvikling af MUS-samtaler
  • Ikke er konfliktsky, men ser energi og engagement i konflikter og formår at vende en konflikt til noget positivt
  • Er en dygtig forandringsleder med stort fokus på løbende at optimere
    arbejdsgange
  • Relevant lederuddannelse
  • Interesse for at indgå i de ledelsesmæssige udviklingsopgaver, der pågår i
    MidtTransport, eksempelvis kvalitetsforbedringstiltag
  • Gerne kendskab til hospitalsdrift

Det forventes, at ansøgeren har følgende personlige kvalifikationer:

  • Brænder for ledelse og har gode samarbejds- og kommunikative evner
  • Er ansvarsbevidst, energisk og trives i en hurtig og tempofyldt hverdag, hvor
    opgaver og serviceniveau er i konstant fokus
  • Er god til at træffe beslutninger og have overblik over situationen, uanset hvor
    travlt der er
  • Højt engagement, i besiddelse af godt humør og en positiv indstilling til
    omgivelserne
  • Ser forandringer som nye muligheder og trives med det
  • Er løsningsorienteret og formår at samarbejde med mange forskellige faggrupper og få det til at lykkes

Om MidtTransport
Midttransport, som hører under Hospitalsenhed Midt, er ansvarlig for gods og personaletransporter for regionens enheder, størstedelen af transporterne ligger inden for sundhedsområdet, imellem hospitalerne samt til den enkelte borger, med service og leveringssikkerhed. Transporterne ligger hovedsageligt i regionen.
Da transportopgaverne er varierende består vognparken af både lastbiler og varebiler

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg,
Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig
profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest
specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af
personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel
ansættelse. Der er ligeledes krav om tilfredsstillende straffeattest.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved MidtTransport Århus.
Stillings- og funktionsstruktur kan rekvireres her

Yderligere oplysninger
Leder af MidtTransport, Bente Brink, tlf.nr. 7846 6024

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være
os i hænde elektronisk senest d. 25 oktober.

Samtaler forventes afholdt i uge 46.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 25.10.2019
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Midtjylland
Østjylland (Aarhus)
Medicinal & Sundhed
Organisation & Ledelse
Produktion, Logistik & Transport
Human Resources
Ledelse & Planlægning
Transport & Logistik



Region Midtjylland - hurtigt overblik


Region Midtjylland
Region Midtjylland
Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Placering
Skottenborg 26
8800 Viborg
Logo: Region Midtjylland
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
http://www.midtjob.dk/

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.rm.dk


Region Midtjylland i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1398335/